CO2-kreditter: Måske en del af løsningen

Er CO2-kreditter måske en del af løsningen? 

Det kan godt være en lidt upopulær holdning, så lad mig forklare mine tanker:

Enhver, der har skimmet en af de seneste IPCC-rapporter, ved, at behovet for handling er nu og at tempoet i omstillingen skal øges.

Vi kan også blive enige om, at løsningen, forsimplet javist, står på to ben:

1. Stop al udledning af nuværende og fremtidige drivhusgasemissioner til atmosfæren.
2. Fjern allerede udledte drivhusgasemissioner fra atmosfæren igen.

For at skalere det andet ben af løsningen vil der være behov for penge. Mange penge. Her ser jeg muligheden for, at højkvalitets CO2-kreditter kan være en del af løsningen, som et instrument og en katalysator til at sikre pengestrømmen til yderligere acceleration og skalering.

CO2-kreditter har, med god grund, været underlagt stærk kritik. De nuværende systemer mangler egentlig effekt og gennemsigtighed. Så det er ikke skalering af den eksisterende praksis jeg, måske, går ind for.

Jeg har derimod store forventninger til EU's nyligt godkendte (i udkast) Carbon Removals and Carbon Farming (CRCF) Regulation. CRCF skal gøre det muligt at identificere højkvalitets CO2-kreditter. CRCF indeholder et udkast til en klassifikation, der fokuserer på kvantificering, additionalitet, langtidslagring, og miljømæssig bæredygtighed. Derudover indeholder CRCF-reguleringen krav om tredjepartsverifikation og offentliggørelse af certificeringsrelaterede oplysninger i et EU-dækkende register. Altså et klassificeringssystem, der gør det muligt at adskille falske grønne initiativer fra reelle bidrag til forandring - alt sammen det, de nuværende systemer mangler.

Flere og flere virksomheder begynder at arbejde strategisk med deres ESG-indsats, og som konsekvens af andre understøttende direktiver fra EU, skal flere virksomheder begynde at rapportere årligt om deres indsats. Med disse tiltagende strategiske indsatser og krav om større gennemsigtighed i rapporteringen om performance og fremdrift, vil virksomheder naturligt begynde at afsætte flere og flere midler til ESG området.

Disse midler skal naturligvis kanaliseres derhen, hvor de har størst effekt. Derfor bliver præcise, gode, og retvisende data afgørende. De første skridt er ofte taget, de næste er også mulige at løse (om end ikke så lette), men derefter bliver det sværere. Ikke alle industrier (fx cement og beton) har teknologiske løsninger eller alternativer, der fungerer i stor kommerciel skala, til at kunne imødekomme det nuværende markedsbehov. Ikke alle industrier (fx vindindustrien) har den nødvendige dækning til at kunne håndtere markante stigninger i materialepriser, store afskrivninger på allerede investerede faciliteter eller massive investeringer på den korte horisont og samtidig overleve. Så mens nogle industrier, vi er dybt afhængige af, venter på store skalaløsninger eller alternativer, og andre industrier, vi virkelig ønsker skal klare sig, venter på mere volumen, er der også brug for andre pragmatiske løsninger, der samtidig bidrager til vores to-benede løsning.

Min holdning er ikke, at virksomheder kan købe sig fri for reel handling. De har stadig et ansvar for, og en pligt til, at dekarbonisere egne processer og værdikæder, designe produkter og forretningsmodeller med lavere, fortrinsvis positivt, miljø- og klimaaftryk osv. Min refleksion går blot på, om CO2-kreditter i et forbedret setup også kunne være en del af løsningen.

Jeg tænker ‘Måske’. Hvad tænker du?

Tak til min søde kollega Malte Øster for inspiration og en god samtale om emnet.

Link til mere information om Carbon Removals and Carbon Farming (CRCF) findes i linket her: https://climate.ec.europa.eu/eu-action/certification-permanent-carbon-removals-carbon-farming-and-carbon-storage-products/certification-permanent-carbon-removals-carbon-farming-and-carbon-storage-products_en?utm_source=textcortex&utm_medium=zenochat