18.05.2016 | Klima, miljø og energi
Coca-Cola-selskab på vej mod bæredygtighedsmål
Coca-Cola Enterprises, der håndterer den amerikanske gigants produkter i Vesteuropa, er godt på vej til at opfylde sine 2020-mål omkring bæredygtighed i produktionen.
Coca-Cola Enterprises gør fremskridt i forhold til bæredygtighed og ressourceforbrug, viser selskabets nye rapport på området. Foto: Flickr/Kevin Trotman
Et nedsat CO2-udslip, et sænket og mere ansvarligt vandforbrug og et tilsvarenden mindre forbrug af ressourcer til både pakning og produktion. Det er højdepunkterne i den bæredygtighedsrapport, Coca-Cola Enterprises (CCE) netop har udgivet, skriver edie.net.
Læs også: Grundfos skal løse global vandkrise
Det er den 11. rapport af slagsen fra CCE, der fremstiller, håndterer og distribuerer Coca-Colas produkter i det vestlige Europa, siden virksomheden meldte sine mål om bæredygtighed ud i 2006. I 2020 lyder ambitionen således på at man bl.a. vil hente 100 procent af sin elektricitet fra vedvarende kilder, ligesom CO2-udledningen skal reduceres med 50 procent.
Og flere af de mål viser rapporten, at man er på rette vej til at opfylde. Eksempelvis er det lykkedes at sænke CO2-udslippet fra kerneforretningen med 40 procent sammenlignet med 2007, ligesom forbruget af ressourcer og råmaterialer i produktion og pakning er blevet reduceret med 22 procent.
Nødvendigt med samarbejde i fremtiden
Når det kommer til vandforbrug går det også fremad. I arbejdet med sin såkaldte water stewardship-plan, som man har investeret over 500.000 dollars i, har CCE formået at erstatte (replenish) 68 procent af sit forbrug og samtidig forbedre det relative forbrug til 1,35 liter per liter færdig læskedrik. Dermed er opfyldelsen af 2020-målet på 1,2 liter/liter rykket tættere på.
Endvidere er man nået op på at hente 32 procent af sit energiforbrug fra vedvarende kilder, og samlet set vækker udviklingen selvsagt glæde hos topledelsen i CCE.
”Da vi startede vores bæredygtighedsrejse i 2006, var der meget få virksomheder, heller ikke CCE, der havde implementeret målbare bæredygtighedsmål. Nu – 10 år senere – har vi en veletableret bæredygtighedsplan med ambitiøse mål, designet til at adressere forretningskritiske sociale og miljømæssige emner”, siger formand og CEO for Coca-Cola Enterprises, John Brock, i en pressemeddelelse.
Læs også: Coca Cola lancerer plantebaseret flaske
“Mens vi reflekterer over de sidste 10 års succes, ser vi også frem til det fortsatte direkte engagement med vores vigtigste stakeholders på områder som klimaforandringer og vandbeskyttelse. Vi kan ikke opnå vores mål alene og vi vil derfor arbejde for mere samarbejde og nye partnerskaber med vores interessenter”, siger han videre.
Udover hovedmærket producerer CCE, der i september desuden blev optaget på Dow Jones Sustainability Index (DJSI), brands som Sprite, Minute Maid, Nestea, Fanta og Schweppes.
-AK
Endnu ingen kommentarer - du kan starte debatten nedenfor.
Deltag i debatten
Du skal være registreret bruger og logget ind, for at kunne oprette kommentarer.
Samfund

Nyt finansieringsprogram skal genopbygge Ukraine grønt
Massive ødelæggelser i Ukraine skaber behov for genopbygning. Nordisk finansieringsinstitution vil hjælpe med at gøre den grøn.
Klima, miljø og energi

Nu skal millionerne rulle mod grøn omstilling
En nyligt indgået politisk aftale gør det nemmere for virksomheder at få hjælp til grøn omstilling.
Samfund

Folkemødets vigtigste nyhed eller overdreven teknologitro?
Med fire innovationsmissioner og en stor pose penge er Innovationsfonden i gang med at få alle parter til at trække i samme udviklingsretning inden for grøn omstilling. Men det hele må ikke handle om teknologi.
Klima, miljø og energi

Ørsted og DSV tester dronelevering på åbent hav
Test i Kattegat skal undersøge om fragtdroner fungerer over længere afstande og kan bidrage til at opnå CO2-neutralitet.
Medarbejder

Danmark har fået sine første markedsføringsøkonomer med speciale i bæredygtighed
26 nyuddannede markedsføringsøkonomer med speciale i bæredygtighed er som de første af sin slags klar til at løfte opgaver indenfor bæredygtighed og cirkulær økonomi.
Klima, miljø og energi

Ganske få danske virksomheder har strategi for biodiversitet
Ny rapport fra WWF Verdensnaturfonden og Bain & Company viser, at 70 procent af de største danske virksomheder ser biodiversitetstab som en trussel mod deres forretning, men kun 10 procent af dem har en konkret plan for, hvordan de vil handle på det.