Cradle to Cradle løber med priserne

Producenter af Cradle to Cradle certificerede produkter løber igen og igen med diverse erhvervspriser, designpriser og strategipriser. Så sent som i sidste uge var det (igen) egetæppers tur.

En stolt direktør Rasmus Jørgensen, da KALK A/S tidligere på foråret blev kåret som årets virksomhed for deres bæredygtighed.

Virksomhederne Troldtekt, egetæpper, KALK og KLS Pure Print har to ting til fælles: De har alle Cradle to Cradle (C2C) certificerede produkter, og de har alle fået priser for deres bæredygtighed. Det er for eksempel erhvervspriser, designpriser og strategipriser, der tilfalder virksomhederne.

Fire priser bare i år

Samlet set har de fået virkelig mange priser. CSR Strategy Prize gik eksempelvis i 2014 og 2015 til henholdsvis Troldtekt og egetæpper.

Alene siden nytår har hver af de fire virksomheder modtaget en pris for deres bæredygtighed. KALK fik i marts prisen som Årets Virksomhed i Stevns Kommune. KLS Pure Print fik en tilsvarende pris i januar i Hvidovre Kommune. 

Troldtekt Wave vandt i marts Byggeriets Klimapris, og så sent som i sidste uge modtog egetæpper Danish Design Award i kategorien Clean World for tæppeserien Reform Memory. 

Tæppet er produceret af brugte plastikflasker og fiskenet og blev tidligere i år Cradle to Cradle certificeret. I begrundelsen står bl.a.:

”Projektet illustrerer, hvordan cirkulær økonomi kan være en særdeles god forretningsmodel, uden at man går det mindste på kompromis med produktets stil, æstetik og funktion. Denne kollektions gennemførte tilgang til bæredygtighed er i høj grad et forbillede for andre industrielle designvirksomheder.”

Læs også: egetæpper vandt Danish Design Award  

Cradle to Cradle strategi er medvirkende

Vugge til Vugge ApS, der har gennemført Cradle to Cradle certificeringen for alle de fire virksomheder, er ikke i tvivl om, hvorfor lige netop de får priserne.

”Cradle to Cradle leverer ikke alene dokumentationen for produktets bæredygtighed målt på fem forskellige parametre. Der medfølger også værktøjer og metoder til at sætte bæredygtighed ind i hele virksomhedens strategiske udvikling, hvor der både er taget hensyn til miljø, sociale forhold og økonomi,” siger direktør Annette Hastrup.

Læs om Cradle to Cradle kriterierne på Vugge til Vugges hjemmeside.  

Administrerende direktør i egetæpper, Svend Aage Færch mener også, at Cradle to Cradle har haft en stor betydning for de priser, egetæpper har opnået, også den sidste.

”Vi har jo adopteret hele den tankegang, der ligger bag Cradle to Cradle, og det er da medvirkende til, at vi har kunnet frembringe det her produkt,” siger han.

”Og så tror jeg, at samfundet generelt og de, der uddeler priserne, har fået et anderledes fokus på bæredygtighed. Design handler ikke kun om pænhed. Det handler også om, hvordan produktet er fremstillet og opbygget og de tanker, der ligger bag,” tilføjer han.

Roadmap for varig udvikling

De fire virksomheder, der har høstet priser i år, arbejder alle med en såkaldt roadmap, hvor de bæredygtige C2C målsætninger er sat ind i en visionær, men også realiserbar handleplan. 

Et C2C certificeret produkt skal hele tiden udvikles i retning mod en 100 procent positiv indflydelse på omgivelserne for et blive recertificeret. 

Det kræver grøn omstilling ikke bare i selve produktionen, men i hele virksomheden og langt hen ad vejen også for underleverandørerne. 

Ambitiøs certificeringsordning

Det er således en af de mest ambitiøse certificeringsordninger, der er på markedet.

”Det er kun for virksomheder, der virkelig vil det. Hvis de samtidig er i stand til at markedsføre sig på det og indstille sig til priserne, så bliver de helt oplagte kandidater til den anerkendelse, der er i priserne,” forklarer Annette Hastrup.

Hun understreger også, at virksomhederne hver især har gjort et enormt stykke arbejde for at nå så langt, som de er i dag. Og der ligger lige så meget arbejde forude.

”Cradle to Cradle er ikke noget quick fix. Vi har samarbejdet med egetæpper siden 2010 og Troldtekt siden 2011. Det er mange års vedholdende indsats, som bærer frugt nu,” siger hun.

Det bekræfter Tina Snedker Kristensen. Hun er marketing- og kommunikationschef for Troldtekt, der har modtaget otte priser og udmærkelser de sidste par år.

“Cradle to Cradle kræver, at vi forbedrer os hele tiden, og det motiverer os til at tænke ud af boksen. Det er svært at måle, men vi tror på, at det har været med til at bringe os derhen, hvor vi er i dag: Godt ude af finanskrisen og med en stigende efterspørgsel både hjemme og på eksportmarkederne,” siger hun.
 

19.12.2023Vugge til Vugge ApS

Sponseret

C2C Certified giver Superwood et forspring

29.08.2023Vugge til Vugge ApS

Sponseret

B&O har skærpet strategien med Cradle to Cradle  

13.10.2022Vugge til Vugge ApS

Sponseret

Standarder arbejder for mere lighed

21.06.2022Vugge til Vugge ApS

Sponseret

C2C Certified® gør gode produkter bedre

07.09.2021Vugge til Vugge ApS

Sponseret

B&O og Novo Nordisk opnår verdens første v. 4.0 Cradle to Cradle certificeringer

16.03.2021Vugge til Vugge ApS

Sponseret

Cradle to Cradle sætter nye standarder for fremtidens produkter