Dagens cirkulære Danmark

Princippet om den cirkulære økonomi som defineret af Ellen MacArthur Fonden vinder efterhånden indpas flere steder i verden, både i erhvervslivet, blandt lovgivere, uddannelsesinstitutioner og forbrugere. For sidstnævnte kategoris vedkommende har det dog længe været svært at få overblik over, hvor meget gennemslagskraft begrebet egentlig har.

Læs også: Cirkulære tanker fra bæredygtige brands

Det laver en stribe af nye rapporter fra svenske SB Insight nu om på. Med hovedrapporten ”The Nordic Market for Circular Economy” og de fire nationale underrapporter for hhv. Danmark, Sverige, Norge og Finland sætter de tal på forbrugernes viden om og holdning til en række forskellige aspekter omkring den cirkulære økonomi (CØ).

Først og fremmest konkluderer SBI at kendskabet til CØ er begrænset i alle fire lande. I Danmark, Sverige og Norge svarer i snit kun 9 procent at de kender betydningen af begrebet, mens yderligere ca. 25 procent har hørt om det. For Finlands vedkommende er de to tal hhv. 23 og 31 procent, men her anfører SBI at ”finske forbrugere altid overdriver deres viden” i undersøgelser som denne.

I en dansk kontekst fastslår SBI, at vores ”generelle holdning til [CØ] er noget blandet”. På den ene side er vi positive omkring handlinger såsom second-hand og genbrug, men mere skeptiske omkring fx deleøkonomi, og så er vi heller ikke specielt glade for tanken om at reducere vores samlede forbrug.

Kun omkring hver fjerde dansker (26 procent) er positive i forhold til at forbruge bare lidt mindre, mens 29 procent ikke har nogen interesse i det. I sammenligning er 46 procent af svenskerne positive og kun 16 procent negative. Ligeledes er 56 procent af danskerne negative overfor delejerskab af ting, hvilket er en betydelig højere andel end i de øvrige lande i undersøgelsen.

Generelt er de ældre generationer mest positive omkring reduceret forbrug, genbrug og second-hand, mens de yngre (bl.a. Millenials) er mere venligt stemt omkring delte ejerforhold. Derudover er kvinder over en bred kam mere åbne end mænd omkring cirkulære og deleøkonomiske idéer.

Penge og miljø styrer opførslen
Når vi danskere så endelig opfører os cirkulært, så er der to gennemgående motivationsfaktorer i spil: penge og miljøet – i den rækkefølge. Hvis man som forbruger kan spare på at være cirkulær, så er det ifølge SBI den stærkeste driver her til lands. Dernæst kommer miljøhensyn, specielt omkring genbrug og recycling i forskellige former.

Endelig er vores følelser også aktuelle; det at kan føles forkert at kassere noget potentielt værdifuldt/brugbart (fx biler, cykler eller møbler, som er de ting, vi helst vil genanvende) sammenholdt den positive fornemmelse af at for længe en tings levetid, er således også et væsentligt incitament til cirkulære handlinger for de danske forbrugere.

Læs også: Erhvervsledere skal rådgive regeringen om cirkulær økonomi

Ifølge SBI er alle disse drivers også noget ”både regeringer og virksomheder kan bruge til at øge den cirkulære opførsel i samfundet”. Her er det i høj grad de unge, der bør være målgruppen, da de er mest åbne for nye tiltag og tankegangen generelt, ligesom miljøhensyn vejer (lidt) tungere hos dem.

Men hvem har så ansvaret for at fremme den cirkulære økonomi herhjemme? Ifølge forbrugerne i SBI’s undersøgelse, så er det faktisk forbrugerne/borgerne selv. Specielt når det kommer til at sælge/forære ting væk og reparere samt at købe second-hand, så mener 82 procent at hovedansvaret ligger hos dem selv.

På reparationsfronten peger 23 procent også på, at virksomhederne har et ansvar for at skabe (bedre) muligheder for at kunne vedligeholde diverse forbrugsgoder, mens 19 procent mener at erhvervslivet bør facilitere leje- og leasingprogrammer i højere grad. Når det kommer til genbrug (recycling) mener 51 procent imidlertid at ansvaret holder til i det offentlige, mens kun 15 procent peger på virksomhederne. Igen er det dog forbrugerne selv (72 procent), der bør tage opgaven på sig.

Virksomhederne er positive, men rammen skal forbedres
Og hos de nordiske virksomheder er indstillingen til CØ generelt positiv. Overordnet tegner der sig et billede at, at jo mere selskaberne ved om emnet, jo mere åbne er de i forhold til at tage konceptet til sig og ind i forretningen. Når det er sagt, skriver SBI, bør man dog også notere sig, at kendskabet til betydningen af CØ stadig er ”meget lavt” blandt de fleste virksomheder.

For manges vedkommende gælder det således, at de først lige er begyndt på at lære CØ at kende og finde ud af, hvordan de kan anvende det i driften. En stor andel af virksomhederne er aktive når det kommer til genbrug og affaldssortering, både på grund af den skrappe lovgivning i Norden, og fordi det også er med til at reducere omkostninger. Nogle selskaber er nået et skridt videre og arbejder bl.a. med alternative råmaterialer og cirkulært design.

Der er selvfølgelig også udfordringer. Ifølge SBI er lovgivningen et felt, der skal opdateres til at understøtte i stedet for at forhindre de cirkulære forretningsmodeller. Derudover peger den svenske undersøgelse også på, at virksomhederne fokuserer meget på kundernes del af værdikæden, men mangler forståelse for cirkulære løsninger i forhold til deres egen rolle og impact omkring fx indkøb og rutiner. Endelig bør selve definitionen af CØ også skærpes og ensrettes.

Læs også: Vigga og Patagonia vil overforbruget til livs

På den baggrund konkluderer SB Insight, at ”Der er et stort marked for cirkulære services rettet mod virksomheder. De fleste virksomheder vil gerne have bedre muligheder for at samarbejde, genbruge materialer, recycle, dele aktiver og meget mere. De har svært ved at finde leverandører at cirkulære services og muligheder for at dele best practices er for få”.