20.11.2020  |  Samfund

Danmark kan se frem til mange nye jobs fra grøn omstilling

Alene produktion og opsættelse af elstationer til fremtidens elbiler vil skabe 3.500 ekstra jobs frem imod 2030, vurderer Dansk Energi.

Med regeringens planer om en 70 procents drivhusgasreduktion inden 2030 vil der blive behov for ekstra arbejdskraft til udbygning af havmøller, energirenovering, skovrejsning og både produktion og opsættelse af ladestationer til elbiler.

Det skriver Fagbladet 3F.

Ifølge Dansk Elbil Alliance skal der de kommende år sættes omkring 30.000 nye ladestationer op ved motorveje, arbejdspladser og andre steder i det offentlige rum. Hertil kommer en masse opladere ved private hjem.

Læs også: Californien trækker bilmarkedet i en grønnere retning

Dansk Energi estimerer, at der vil blive skabt omkring 3500 nye jobs alene til at løse opgaven med ladestationer frem mod 2030.

De vurderer desuden, at hele den grønne omstilling samlet set vil skabe 29.000 ekstra jobs årligt frem imod 2030, hvilket svarer til tre gange så mange jobs som metrobyggeriet i hovedstaden genererede.

- MTN

Mere fra CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

www.csr.dk

CSR.dk – forum for bæredygtig forretning – er Danmarks eneste erhvervsmedie og community med dedikeret fokus på forretningsdrevet CSR. Medlemmer på CSR.dk kan bidrage aktivt med indhold og erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af CSR.dk. Vi udkommer dagligt på CSR.dk, ugentligt med nyhedsbreve samt fire gange om året med magasinet CSR Quarterly.

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere