20.12.2018 | Supply chain
Danmark skal blive verdensmester i bæredygtige løsninger til restaurationsbranchen
Indhold fra partner Hvad er dette?
Et nyt projekt skal finde nye løsninger på den danske restaurationsbranches største bæredygtighedsudfordringer. Målet er at styrke konkurrenceevnen for de virksomheder, som leverer løsningerne, og hæve bæredygtighedsambitionerne hos danske restauranter
Der er stigende efterspørgsel på bæredygtige restaurantoplevelser fra den danske befolkning, og flere restauratører ønsker at tage et større samfundsansvar. Det kræver nye løsninger på branchens største bæredygtighedsudfordringer, og dem vil et nyt projekt forsøge at finde.
”Bæredygtighed handler ikke kun om de aktiviteter der sker inden for virksomhedens egne fire vægge. Det handler også om samarbejdet med leverandører og deres underleverandører. Derfor er værdikæden afgørende for både konkurrencekraft og bæredygtighedsindsats, og også her skal verdensmålene spille en rolle som innovationsdriver,” siger Mads Lebech, der er adm. direktør i Industriens Fond, hvor man gennem tidligere projekter har arbejdet målrettet med forbedring af leverandørsamarbejder.
Sammen med Global Compact Network Denmark og Danmarks Restauranter og Cafeer igangsætter Fonden nu projektet ”Verdensmål i værdikæden”. Det nye initiativ vil med afsæt i FN’s 17 verdensmål koble industri og restauratører sammen for at løfte niveauet for den bæredygtige restaurant i Danmark. Og dermed også for den bæredygtige leverandør. Projektet skal derfor identificere, teste og markedsmodne nye løsninger, som kan udbredes på tværs af brancher øge vækstpotentialet i de virksomheder, som udvikler løsningerne. Derfor munder projektet blandt andet ud i et løsningsgalleri, som kan fremvise de nye og gennemtestede danske løsninger.
”Vi har store forventninger til det her projekt. FN’s Verdensmål udgør et enormt forretningspotentiale fordi de udtrykker fremtidens udfordringer og markedsbehov. Ved at tage udgangspunkt i målene kan vi finde frem til de bæredygtige teknologier og løsninger, som kan skabe vækst og øge konkurrenceevnen hos danske virksomheder. Vi tager udgangspunkt i restaurationernes bæredygtighedsudfordringer gennem hele værdikæden, men på sigt kan de identificerede løsninger også komme andre brancher til gode,” siger Sara Krüger Falk, direktør i Global Compact Network Denmark.
Nyt restaurantfællesskab fører an
Danmarks Restauranter og Cafeer er tilknyttet projektet med Restauranternes Garantiordning – bedre kendt som REGA – der er et fællesskab af restauratører, der ønsker at styrke arbejdet med samfundsansvar og bæredygtighed. I projektet kommer restauratørerne til at indgå i seks ”verdensmålspartnerskaber” baseret på de udfordringer i værdikæden med størst forbedringspotentiale. Det kan være områder som spild, emballage eller energiforbrug. Restauranterne skal således fungere som en slags testlaboratorier for de løsninger, som skal gøre restauranterne mere bæredygtige.
”En restauratørs værdikæde rækker vidt og bredt, og vil man blive mere bæredygtig er der nok af udfordringer at tage fat på. Projektet her skal vise, at bæredygtighed og konkurrencedygtighed kan gå hånd i hånd, og at de danske restauratører – gennem partnerskaber – kan sætte nye globale standarder for, hvad det vil sige at drive en bæredygtig og ansvarlig virksomhed. Og forhåbentlig inspirere andre til at gøre det samme,” tilføjer Kim Rahbek, stifter af Sticks’n’Sushi og talsmand for REGA, under Danmarks Restauranter og Cafeer.
Selvom projektet Verdensmål i værdikæden drejer sig om restaurationsbranchen skal projektstrukturen og -processerne også kunne genanvendes i lignende projekter med andre brancher som omdrejningspunkt. Derfor vil der, i regi af projektet, blive udviklet open-source processer og værktøjer til at facilitere en tættere dialog mellem udbud og efterspørgsel indenfor andre brancher, som for eksempel tekstilbranchen og byggeriet.
Læs mere om projektet og projektparterne på globalcompact.dk/vaerdikaede
Medarbejder

Kvindernes internationale kampdag: 3 konkrete handlinger og budskaber
Sådan kan I sikre, at jeres handlinger og budskaber på Kvindernes internationale kampdag gør en forskel i en ligestillingskontekst
Indhold fra partner
Kommunikation

Ti virksomheder udmærker sig til SMV COP-listen 2022
SMV COP-listen 2022 er nu offentliggjort - i år har hele ti virksomheder kvalificeret sig. Listen markerer de bedste bæredygtighedsrapporter i SMV-segmentet og står som inspiration for andre virksomheders arbejde med rapportering på samfundsansvar.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Danske virksomheder blandt verdens bedste til at sætte ambitiøse klimamål
Virksomheder i Danmark indtager en førerposition, når det gælder om at sætte klimamål gennem det internationale initiativ Science Based Targets (SBTi). Alene C25-virksomhederne vil frem mod 2030 reducere med hvad der svarer til fire gange Danmarks årlige udledninger. Det viser en rapport fra Global Compact Network Denmark udgivet i dag.
Indhold fra partner
Menneskerettigheder

LGBTQI+ inklusion i danske virksomheder – fra gode intentioner til konkret handling
Den kommende weekend stråler Københavns bygninger med regnbueflag, og byens gader vil runge af musik og koret af tusinder af festglade mennesker. Det er dog samtidig en god anledning til at kigge indad i jeres egen virksomhed.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Danske virksomheder i opfordring til danske politikere
12 markante virksomheder sender en klar opfordring til de danske politikere: Vi må stå sammen for at sikre vores fælles fremtid
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Global Compact Network Denmark har fået ny bestyrelse
Årets generalforsamling bød på valg af seks bestyrelsesposter, en præsentation af den nye globale strategi samt et indlæg fra Global Compact Network Denmarks søsternetværk i Ukraine.
Indhold fra partner