Dansk NGO kæmper for at begrænse plastikproduktion under aktuelle FN-forhandlinger
Under denne uges forhandlinger af en global aftale mod plastikforurening har Danmark en unik mulighed for at hæve ambitionsniveauet, mener miljøorganisationen Plastic Change.
Den globale plastiktraktat skal komme den stigende plastikforurening og de mange afledte konsekvenser til livs.. Foto: Antoine Giret
Det er ikke nok at minimere plastikaffald i skraldespanden eller naturen. For at tackle plastikforurening, er det nødvendigt at begrænse produktionen af ny plastik, lyder det fra Plastic Change forud for aktuelle forhandlinger i FN.
Fra mandag den 13. november til søndag den 19. november mødes op mod 175 lande for at forhandle en global aftale mod plastikforurening.
Mødet i Nairobi i Kenya er tredje forhandlingsrunde (INC-3) ud af fem, og det er nu, at landene - herunder Danmark - kan sætte barren for, hvor ambitiøs den endelige aftale skal være.
- Plastikproduktionen og plastikforureningen hænger uløseligt sammen, og begge dele er stigende. Vi har allerede nået et punkt, hvor især unødig engangsplastik ender som værdiløst affald hurtigere, end vi kan følge med. Derfor rejser vi til Kenya med budskabet om, at plastiktraktaten skal indeholde juridisk bindende bestemmelser om at fastfryse og nedskalere produktionen, siger Anne Aittomaki, der er strategisk direktør i Plastic Change.
Under dette møde tager landedelegationerne for første gang udgangspunkt i det udkast til en aftale (zero draft), som blev udarbejdet efter anden forhandlingsrunde (INC-2) og offentliggjort i september 2023.
Lige nu er alle muligheder og løsninger stadig åbne, men det er forventningen, at der under dette møde tages beslutning om et nyt udkast, der vil indskrænke og målrette aftalens rammer. Eksempelvis hvordan FN vægter forskellige løsninger.
Det giver Danmark en unik og vigtig position i ugens løb, mener Plastic Change.
- Sammen med EU har Danmark erklæret, at de arbejder for en aftale med høje ambitioner, og det er nu, at regeringen kan trække forhandlingerne mod de mest effektive løsninger. Vi har under tidligere forhandlinger set andre lande trække i den modsatte retning, så Danmark har et særligt ansvar, siger Anne Aittomaki.
Næsten al plastik er lavet af fossile kilder og bidrager dermed til klimaforandringerne og det store tab af biodiversitet. Det nedbrydes til mikroplastik og indeholder kemikalier, der forurener økosystemer, havmiljø og desuden er sundhedsskadeligt for dyr og mennesker. Forbruget af plastik er allerstørst i USA og Europa, men konsekvenserne rammer skævt og påvirker især udsatte samfund i Asien og Afrika.
- Plastiktraktaten er en af de allervigtigste aftaler om miljø i nyere tid. Det er afgørende, at aftalen bliver så ambitiøs som overhovedet muligt, da vi står midt i en global plastikkrise. Vi støtter også ambitioner om at fjerne nuværende forurening, men det er langt fra tilstrækkeligt, hvis aftalen skal afhjælpe de vidtrækkende konsekvenser. Der er nødt til at følge en begrænsning af produktionen med, siger Anne Aittomaki.
Plastic Change er som eneste danske miljøorganisation med som observatør, og er en del af en større alliance af miljø- og civilsamfundsorganisationer, som alle arbejder for en ambitiøs plastiktraktat.
Om FN´s plastiktraktat:
I 2022 vedtog FN´s miljøforsamling (UNEA) en historisk aftale om at stoppe plastikforurening og nå frem til en juridisk bindende aftale.
Aftalen vil omfatte plastens fulde livscyklus, herunder produktion, design og bortskaffelse.
175 lande mødes under fem forhandlingsrunder (INC-1, -2, -3, -4, -5), inden plastiktraktaten skal være forhandlet færdig ved udgangen af 2024.
