03.04.2019 | Klima, miljø og energi
Det britiske postselskab Royal Mail tester e-trikes
Royal mail, der er den største postaktør i England, tester elektriske cykler, såkaldte e-trikes, til levering af breve og pakker i de kommende seks måneder. Forsøget skal hjælpe selskabet med at reducere sit CO2-udslip.
Det britiske postvæsen Royal Mail lancerer forsøg med nye e-trikes senere på måneden. De skal være med til at reducere virksomhedens kulstofudslip. Foto: Royal Mail.
Det britiske postvæsen Royal Mail vil teste e-trikes, som er trehjulede elektriske transportcykler, i et forsøg på at reducere CO2-udslippet. Cyklerne skal anvendes til at levere breve og pakker til de britiske borgere.
Læs også: Amazon: 50 procent af al levering skal være CO2-neutral i 2030
”Som virksomhed er vi forpligtet til at foretage ændringer i vores aktiviteter, som reducerer vores miljøpåvirkning, samtidig med at vi sikrer, at vi fortsat opfylder kundernes forventninger”, siger David Gold, direktør for Public Affairs & Policy hos Royal Mail og fortsætter:
”Sammen med vores igangværende transformationsprogram og introduktion af elektriske varevogne i hele vores forretning er dette forsøg en del af en række initiativer på tværs af vores forretning, der vil sikre, at vi fortsat kan levere breve og pakker sikkert, effektivt og ansvarligt”.
Forsøget blev iværksat i slutningen af marts måned og vil foregå i Stratford i det østlige London, Cambridge og Sutton Coldfield. Det er sat til at skulle vare omkring seks måneder, og når projektet slutter, vil Royal Mail vurdere om det skal udvides til resten af landet.
Pedalkraft og solceller
De elektriske cykler er 120 cm brede og knap to meter høje og så bliver de hovedsageligt drevet af en kombination af pedal-, sol-, batteri- og bremseteknik.
E-trikes er udstyret med en 250W elektrisk motor i paddelsystemet. Motoren selv oplades via et 48V litium batteri, som oplades via pedalkraft og to solpaneler, der er monteret på toppen af cyklens transportkasse.
Læs også: Ikea i bæredygtig omstilling: eldrevne køretøjer til varelevering
Cyklerne er specialdesignet til postvæsenet og skal supplere den almindelige levering på passende ruter, som f.eks. landeveje og cykelstier.
- SDN
Endnu ingen kommentarer - du kan starte debatten nedenfor.
Deltag i debatten
Du skal være registreret bruger og logget ind, for at kunne oprette kommentarer.
Supply chain

DSV mangler klimaløsninger
Transportbranchen er en af de mest forurenrende brancher på globalt plan, og DSV er blandt de større virksomheder, der endnu ikke har præsteret på konkrete klimaambitioner. Ifølge bæredygtighedschef mangler der grønne løsninger i sektoren.
Klima, miljø og energi

Trods vækst tager erhvervsgiganter vigtige skridt i klimakampen
Selv om flere af Danmarks store virksomheder viser store omsætningstal har de også formået at reducere CO2-udledningen de seneste to år. Det viser en kortlægning af Finans. Flere aktører er dog skeptiske overfor virksomhedernes samlede klimaindsats.
Klima, miljø og energi

Nyt SKI-mærkat skal gøre de grønne valgmuligheder synlige
Det er nu blevet lettere at finde og vælge flere grønne produkter på SKI’s fællesoffentlige indkøbsaftale ’50.20 Forbrugsartikler’, på grund af et nyt sorteringsfilter, som viser grønne alternativer til engangsservice, madfilm, poser og sække. På sigt skal det rulles ud på flere produktområder og SKI-aftaler.
Strategi & ledelse

Singapore og Rotterdam vil etablere grøn shippingkorridor
De to havne Maritime and Port Authority of Singapore og Port of Rotterdam går sammen om at skabe en korridor, der både skal være effektiv og klimavenlig.
Medarbejder

Undersøgelse: Danskerne stiller større krav til takeaway-leverandører
En ny undersøgelse viser, at danskerne er begyndt at stille skarpt på særligt arbejdsforhold i takeaway-branchen.
Strategi & ledelse

Topchef: Grøn omstilling i luftfarten kræver investeringer og beslutninger
Fokus på den grønne omstilling i luftfarten er accelereret inden for de seneste år, men aktiviteten stiger, og derfor skal der ekstra fart på de politiske beslutninger, mener topchef hos Billund Lufthavn.