Dilemmaer omkring bæredygtighed – indkøb skal gøre en forskel

”Vi har i Danmark lidt et dilemma omkring bæredygtighed i dag; på den ene side får området efterhånden vildt meget opmærksomhed, ikke mindst via klimadagsordenen, og det giver grundlag for optimisme. På den anden sider viser en hel del tal, at udviklingen går i den gale retning, eller i hvert fald ikke godt nok fremad, og kan gøre én mere pessimistisk. Men det må ikke føre til apati eller frygt.”

Læs også: Ansvarligt indkøb handler også om at undvære ting

Sådan sagde direktør for det nu 11 år gamle Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH), Mikkel Stenbæk Hansen, fra talerstolen på Børsen, hvor organisationen i sidste uge afholdt sin tilbagevendende årskonference. På den måde tog han også fat i det, der gik hen og blev lidt en rød tråd for dagen, nemlig de udfordringer og muligheder, der ligger i mange af de samme aspekter af samfundets forhold til bæredygtig udvikling.

Eftermiddagens første taler var Københavns overborgmester Frank Jensen (S) og som øverste repræsentant for en (offentlig) virksomhed med 45.000 ansatte, så er han vant til at kunne bruge størrelsen på maskineriet bag ham som et effektivt værktøj i arbejdet med at øge bæredygtigheden.

”Vi har en stærk volumen i kommunens indbyggertal, vores mange medarbejdere og ikke mindst de budgetter, vi jonglerer med til indkøb. Sammenlagt køber vi ind for over otte mia. kr. om året, og det er noget vi kan bruge til at trække markedet i en bæredygtig retning”, forklarerede han.

Det vil man bl.a. gøre via kommunens kommende fødevarestrategi (her ligger de årlige indkøb på omkring 300 mio. kr.), som holde fast i prioriteringen af økologi, fairtrade, indsatsen mod madspild og som noget nyt en ”øget bevidsthed om koblingen mellem mad og den daglige drift”, som Frank Jensen sagde.

Derudover vil man fra kommunens side sørge for, at fremtidige leverancer skal prioritere grønne transportløsninger med et minimumskrav til leveringer med elbiler, ligesom en elektrificering af byens busser, herunder havnebusserne, er godt på vej.

Det lange perspektiv – nødvendigt, men svært
Konferencens officielle tema var Verdensmål 12, om ansvarligt forbrug og produktion, og det lå så at sige lige til højrebenet for professor i forbrugsmønstre og forbrugerpolitik ved CBS, tyske Lucia Reisch, der udstak den ’dilemmakurs’, som Mikkel Stenbæk også slog ind på.

”Vores forbrug, specielt her i den vestlige verden, er både et enormt problem, i høj grad fordi vi slet ikke genbruger og genanvender ting og materialer godt nok, og en lige så stor mulighed, fordi forbruget kan blive til en driver for bæredygtig udvikling. Men det kræver at vi stiller de rigtige krav til producenterne”, sagde hun og fortsatte:

”Et af de store spørgsmål er, om gennemsnitsforbrugeren vil betale mere for sine produkter, hvis de skal være bæredygtige, klimavenlige, certificerede etc.? Det kræver at han eller hun skal kunne se det lidt længere og bredere perspektiv, hvilket kan være kompliceret. Det er notorisk svært at sætte pris på noget, der ikke påvirker éns liv og dagligdag direkte”, sagde Lucia Reisch.

Efter at Mikkel Stenbæk havde præsenteret årets udgave af DIEH’s State of Ethical Trading-rapport – ”Der er endnu mere information og data end i de tidligere versioner, så vi håber den kan tjene som bred inspiration”, som han sagde – så indtog Politikens ansvarshavende chefredaktør Christian Jensen scenen.

Læs også: Værdikæder: Der hvor udfordringer og potentiale bor

Politiken vil med hans egne ord være ’Danmarks førende klimaavis’, og ifølge Jensen betyder det, at klimaet, med alt hvad dertil hører, skal være et bærende tema, ikke bare i avisens emnedækning, men også internt i den måde, man arbejder på.

Det medfører – igen – en stribe dilemmaer. Med rejsejournalistikken som et godt eksempel, så pegede Christian Jensen selv på, at Politiken i ikke uvæsentlig grad lever af annoncekroner fra virksomheder, der sælger produkter, ikke mindst oversøiske flyrejser, der belaster klimaet. Den indtægt er dog nødvendig, for at man kan levere en avis, der er til at betale for læserne.

For at vise det gode eksempel er man derfor også gået i gang med ikke alene en omstilling af netop det populære Rejser-tillæg, men også en større proces, hvor diverse arbejdsgange på hjørnet af Rådhuspladsen skal gennemgås og gøres grønnere.

”Vi har både små og store tiltag undervejs: vores bude skal over på elscootere, vores papir skal være CO₂-positivt, vi er stoppet med at flyve indenrigs og vi klimakompenserer vores øvrige ture, og vi har fået klimakopper på kontoret. Det hele tæller, og det er et projekt, der aldrig slutter”, sagde Christian Jensen.

Ansvarlige indkøb som redskab
Inden den afsluttende paneldebat gav to af DIEH’s medlemmer, Aarhus Kommune og Leo Pharma, deres input i forhold til at arbejde med ansvarlige værdikæder. I såvel den offentlige som den private sektor er det et emne, aktørerne er nødt til at forholde sig til, lød det.

”Fra vores side har vi valgt at sætte ind i både udbudsfasen og kontraktperioden. Til det formål har vi fastsat en stribe obligatoriske og frivillige udelukkelsesgrunde, og vi har samlet alle vores etiske og samfundsmæssige krav i et bilag, som potentielle leverandører skal forholde sig til”, forklarede indkøbschef i Aarhus Kommune, Anette Juhl Winther.

Med årlige indkøb for omkring fem mia. kr., har kommunen i stil med hovedstaden, som Frank Jensen var inde på, mulighed for at skubbe udviklingen i en mere ansvarlig retning. Her er tillid et vigtigt parameter, påpegede Anette Juhl Winther, hvorfor man i Aarhus har valgt at lade det være op til leverandørerne selv at melde om eventuelle overtrædelser af retningslinjerne.

Medicinalvirksomheden Leo Pharmas indkøbsbudget er nogenlunde på størrelse med det aarhusianske, om end man bruger midlerne mere globalt end den østjyske kommune. Det giver andre typer udfordringer, sagde selskabets head of sustainable procurement, Rikke Gade Christensen, men mange af de samme overvejelser.

”Ligesom kommunerne vil vi gerne påvirke vores leverandører til at sørge for bæredygtige alternativer, både når det kommer til produkter og services, eksempelvis i form af certificerede løsninger, som vi er sikre på, gør en positiv forskel. Så ansvarlighed i supply chain management er en central del af vores bæredygtighedsstrategi”, sagde hun.

Den udmelding fremhævede Mikkel Stenbæk i sine afsluttende bemærkninger, hvor han dels fremhævede handelsvinklen – ”Forbrugerne vil have bæredygtighed”, som han slog fast – og dels DIEH’s egen rolle fremover.

Læs også: Nyt værktøj skal få virksomhederne til at lege med SDG’erne

”Vi skal også turde at tage fat på de nye, relevante dagsordener, eksempelvis når det kommer til transport og logistik, hvor behovet for grønne løsninger i den grad trænger sig på. Her er FN’s Verdensmål igen et indlysende redskab; implementeringen af dem vil simpelthen skabe mere lykke, og det skal vi også bidrage til.”