Effektiv ansvarlig leverandørstyring
FNs Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv fra 2011 gør det nødvendigt at ændre arbejdet med ansvarlig leverandørstyring, hvis virksomheden vil respektere menneskerettighederne. Men ændringen giver mulighed for effektivisering og besparelser på CSR-kontoen både på kort og på langt sigt.
Sune Skadegaard Thorsen er CEO i Global CSR. Foto: Global CSR.
Virksomhedernes udfordring i forhold til ansvarlig leverandørstyring er i øjeblikket primært risikostyring.
Signe Andreasen er CSR-rådgiver i Global CSR. Foto: Global CSR.
Lige siden Nike i 90erne fik på puklen over børnearbejde hos leverandørerne i Asien og begyndte at stille krav til samme, er ansvarlig leverandørstyring blevet en fast del af virksomheders CSR-arbejde. Reebok, GAP og en lang række aktører fulgte efter.
Læs også: Forretning i ansvarligheden
Adidas har gjort ansvarlig leverandørstyring til sit varemærke. Snart fulgte andre brancher efter med fødevare- og elektronikbrancherne i spidsen.
Mange virksomheder har bygget deres egne tilgange på disse første tiltag. Ansvarlig leverandørstyring handler den dag i dag mest om risikostyring; mindre om at skabe bæredygtig erhvervsudvikling.
Læs også: Fritz Hansen satser på grøn leverandørstyring
Kortlægning af udfordringer
I et samarbejde med CBS kortlagde Global CSR for Udenrigsministeriet i januar 2011 nogle af de store udfordringer, denne første tilgang rummer.
Tilgangen er ikke omkostnings-effektiv, den omfatter kun udvalgte principper og rettigheder, den øger eksklusionen af små- og mellemstore virksomheder i værdikæderne osv.
Rapporten peger på staterne som en vigtig del af løsningen.
FNs Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv fra juni 2011 understreger også staternes rolle. Den første søjle i Retningslinjerne beskriver staternes forpligtelser i forhold til erhvervslivet.
Læs også: Hvem har ansvaret? - spot på leverandørstyring
Anden søjle definerer, hvad der skal til for, at virksomheder kan sige, at de 'respekterer menneske- og arbejdstagerrettighederne'. Hvis en virksomhed fortsat vil 'respektere menneskerettighederne', forventes den at have en menneskerettighedspolitik, at udvise nødvendig omhu i forhold til dens indflydelse på rettighederne og endelig at sikre oprejsning til berørte parter.
<p><em>Uanset om du som CSR-professionel rådgiver virksomheder eller arbejder med ansvarlig leverandørstyring i en virksomhed, vil vi opfordre dig til at sammenligne den Code of Conduct, som din virksomhed deler med leverandører, med den nye model</em></p>
Sune Skadegaard Thorsen og Signe Andreasen
CSR-arbejdet ensrettes
Desværre fremmer eksisterende praksis for ansvarlig leverandørstyring ikke nødvendigvis denne nye forståelse af det at 'respektere menneskerettighederne'. Derfor fremmes den globale ensretning af CSR arbejdet (i mangel af et bedre ord for main-streaming), som er hensigten med FNs Retningslinjer heller ikke.
At leverandørerne efterlever de nuværende Codes of Conduct sikrer nemlig ikke, at leverandørerne respekterer menneskerettighederne i begrebets nye forstand (se ovenfor).
Læs også: Ni gode råd om leverandørstyring
Da leverandørerne først og fremmest skal efterleve købernes krav og bliver kontrolleret herfor, risikeres det, at leverandørerne negligerer Retningslinjerne og heri ligger faktisk en risiko for købervirksomhederne. Også derfor er der god ræson i at justere eksisterende tilgange til ansvarlig leverandørstyring.
Danskere som frontløbere
Danmark har som det første land i verden vist, hvordan FNs Retningslinjer kan anvendes i forhold til virksomheders ansvar i leverandørkæden. Den danske stat, i et samarbejde med Rederiforeningen, fik gennem 2012 og 2013 Global CSR og inVirke til at udvikle en brugbar model for, hvordan virksomheder i praksis kan håndtere værdikæderne i overensstemmelse med Retningslinjerne.
Med stærk inspiration og assistance fra rederierne J Lauritzen og DS Norden og to af førstnævntes leverandører, Alfa Laval og Jotun, føres arbejdet i dag videre i den internationale maritime indkøbsorganisation IMPA. IMPA-ACT er et leverandørstyringsinitiativ for den maritime sektor, der tager sit udgangspunkt i FNs Retningslinjer.
Læs også: Forunderlig forankring
Initiativet blev offentliggjort september 2013 i London, blandt andet med deltagelse fra FN. Dermed tager den maritime industri, som den første industri, et stort skridt fremad i arbejdet med ansvarlig leverandørstyring a la FN's Retningslinjer.
Initiativet inviterede organisationer som AIM Progress, Ethical Trading Initiaitive (ETI), Business for Social Compliance Initiative (BSCI), Social Accountability International (SAI) og Fair Labour Association (FLA) til lanceringen for at inspirere til forandring også hos de tunge multi-interessent initiativer på ansvarlig leverandørstyring.
Global CSR vil drive en profitabel virksomhed ved at:
- Fremme arbejdet med bæredygtig udvikling gennem et fokus på den tredelte bundlinje: mennesker, miljø og økonomi.
- Inspirere og assistere virksomheder, regeringer og organisationer i at udvikle og implementere CSR aktiviteter og derigennem skabe værdi.
- Levere innovative og simple løsninger, som skaber værdi for virksomheder. Vi anvender FNs Global Compact principper som basis for dette arbejde med strategisk CSR.
- Opretholde en høj faglig integritet.
- Gøre business casen for CSR essentiel for den måde, vi driver virksomhed på.
Kilde: www.global-csr.com
CSR Kompasset i en ny udgave
Det danske Erhvervs- og Vækstministerium var heller ikke sen til at øjne mulighederne i en fælles tilgang og et fælles sprog omkring leverandørstyring. Ministeriet fik inVirke og Global CSR til at opdatere det eksisterende CSR Kompas, så det nu er i overensstemmelse med FNs og OECD's Retningslinjer og afspejler de nye forventninger til ansvarlig leverandørstyring.
Læs også: Økonomichefer har fået øjnene op for CSR
Det ny CSR Kompas blev lanceret på CSR Awards 2013; en uge efter den maritime industris lancering i London. Udenrigsministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet inviterede desuden direktør Sune Skadegaard Thorsen til Beijing til en præ-lancering af kompasset for den Danske Ambassades CSR netværk i Kina.
Ministeren, Henrik Sass Larsen, understregede regeringens fokus på at gøre CSR til danske virksomheders varemærke og Ambassadør Friis Arne Petersen tilskyndede danske virksomheder i Kina til at gå foran.
Danske virksomheder har en god mulighed for at være med helt fremme. Det tidlige fokus i Danmark og hos en række frontløbere, som Novo Nordisk og Novozymes, har skabt et solidt cluster på området.
Den danske stat tager sine internationale forpligtelser alvorligt og bruger internationale CSR-principper, når de danske virksomheder guides på vej. Det sikrer genkendelse og anerkendelse ude omkring og åbner eksportmuligheder for både virksomheder og rådgivere.
Læs også: Sådan bliver du en god CSR trendspotter
Hvad bør du gøre?
Uanset om du som CSR-professionel rådgiver virksomheder eller arbejder med ansvarlig leverandørstyring i en virksomhed, vil vi opfordre dig til at sammenligne den Code of Conduct, som din virksomhed deler med leverandører, med den nye model. Er der uoverensstemmelser, er der en sandsynlighed for, at din virksomhed med fordel kan gentænke forventningerne til leverandørerne.
Det er også tilfældet, hvis virksomheden bruger en såkaldt tredje-parts Code of Conduct. Her må du rejse udfordringen hos organisationen, som hjælper jer. Og belønning følger: Bedre samarbejde med leverandører, billigere processer, større gennemsigtighed, større sammenlignelighed og, for det næste halve årti, anerkendelse.
Sidst men ikke mindst venter den måske største belønning: At arbejdet med at integrere FN's Retningslinjer i tilgangen til ansvarlig leverandørstyring vil medføre mærkbare forbedringer for mennesker, miljø og økonomier verden over.
Læs mere om emnet på:
http://supply-chain.unglobalcompact.org/site/article/97
http://www.csrkompasset.dk/udarbejdelse-af-krav-0
