A før B
I september 2015 vedtog 193 medlemsstater FN’s Verdensmål og siden har et stigende antal virksomheder sat fokus på at bidrage til at opfylde målene. Men er det strategiske arbejde med verdensmålene tilstrækkeligt til at udvise ansvarlig virksomhedsadfærd?
... Er der en tendens til at glemme respekt for menneskerettighederne i arbejdet med at opfylde samme?
I anledning af Global Goals Week er det vigtigt at huske, at mens bæredygtighedsmålene udgør en vigtig og ambitiøs agenda for virksomhedens strategiske CSR, må og kan arbejdet ikke erstatte virksomhedens arbejde med at møde den globale minimumsstandard for CSR; FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv (UNGPs), som jo også er gengivet i OECD’s Retningslinjer.
Hvor bæredygtighedsmålene skaber en prioriteret og målbar retning for de næste 15 år for verdens stater, er den barske sandhed, at en socialt bæredygtig udvikling ikke kan opnås uden staternes universelle respekt for, beskyttelse og opfyldelse af menneskerettighederne.
Selvfølgelig undrer det, at ordet menneskerettigheder, der er en grundpille i FN, ikke udtrykkeligt nævnes i SDGerne; særligt da 9 af målene åbenbart bunder i menneskerettigheder. De øvrige mål er miljømål. Men det betyder, at enhver virksomhed, der respekterer menneskerettighederne (politik, nødvendig omhu, adgang til oprejsning) automatisk undersøger, om virksomheden har negative indvirkninger på 9 af SDGerne (social bæredygtighed). Desværre gælder det ikke omvendt. Så uanset, at din virksomhed formår at vurdere, om den har negative indvirkninger på bæredygtighedsmålene, betyder det ikke, at den respekterer menneskerettighederne.
SDGerne er således særligt relevante for virksomhedens strategiske CSR indsats; altså der, hvor virksomheden formår at koble produkter, kompetencer eller services til kontinuerligt at bidrage til opfyldelsen af væsentlige elementer af bæredygtig udvikling – eller at vende særlige risici til en fordel. Da vi i 1999 foreslog at sætte ’retten til sundhed’ i fokus for Novo Nordisks arbejde med social bæredygtighed, var det med en længere tidshorisont end 15 år og baseret på en analyse af alle 48 rettigheder. Det strategiske fokus holder og vil holde så længe fundamentet for det demokratiske samfund, menneskerettighederne, holder. At mål tre i SDGerne for 2015-2030 baseres på retten til sundhed, øger kun Novo Nordisks mulighed for at skabe værdi af indsatsen; som det så fint er lykkedes indtil videre.
Så den lille frygt for, at SDGerne giver virksomheder muligheder for en omgang ”pick and choose” mellem målene, skal ikke ses som en frygt, men nærmere som givet. Ingen virksomhed vil kunne arbejde med alle de 17 mål og tilhørende 169 målsætninger, skrevet for stater, på en hensigtsmæssig måde. Verdensmålene udgør en kærkommen lejlighed for de virksomheder, der ikke indtil videre har formået at arbejde strategisk med CSR - også det Porter og Kramer kalder ’Creating Shared Value’ – til at komme i gang; og for dem der allerede arbejder strategisk, at øge værdien heraf. Så det er helt naturligt, at virksomhederne udvælger de verdensmål, der giver bedst mening for netop dem – om nogen.
Det er klart, at hvis bidraget til nogle enkelte menneskerettigheder eller verdensmål står alene i CSR-arbejdet vil indsatsen kunne betegnes som ’cherry-picking’. Ensidig fokus på SDGerne kan sagtens med nyhedens interesse brande virksomheder på den korte bane; og begejstre ledelsen. Men hvis virksomheden derved forsømmer det lange seje træk med at implementere den globale minimumsstandard for ansvarlig virksomhedsadfærd, UNGPs, bliver varmen hurtigt afløst af kulde. Vi kender alle udtrykket ’tomme tønder buldrer mest’.
Ligesom virksomhederne kunne bruge Millennium Development Goals (MDGs 2000-2015), vil arbejdet med de nye FN’s Verdensmål således både kunne styrke eksisterende strategisk fokus eller danne et udgangspunkt herfor. Men de er utilstrækkelige for indsatsen omkring risikostyring. Så husk det kloge råd fra International Organisation of Employers, World Business Council for Sustainable Development og Global Business Initiative ved lanceringen af SDGs: Husk også at fokusere på den grundlæggende indsats; implementeringen af UNGPs. Det er klogt at sætte A før B.
Virksomheder, der har godt styr på begreberne omkring social bæredygtighed vil hurtigt gennemskue, at arbejdet med SDGerne og UNGPs ikke indeholder nogen som helst modsætning; tværtimod vil de to instrumenter kunne understøtte hinanden på bedste vis igennem de næste 14 år, hvorefter SDGerne ophører og efter al sandsynlighed bliver erstattet af endnu en 15-års plan for verdenssamfundet. UNGPs vil fortsat bestå!
