Samfundsansvarlig rollemodel for leverandører
Virksomheder skal være rollemodeller over for deres leverandører, når det kommer til samfundsansvar. Virksomheden skal selv implementere og kan samtidig vejlede og fremme den gode praksis hos leverandører. Men dette er lettere sagt end gjort, mener Carolina Diaz-Lönborg, Lea Marie Juliussen og Sune Skadegaard Thorsen fra Global CSR.
Hvordan kan en virksomhed vide sig sikker på, at dens leverandører agerer samfundsansvarligt?
Læs også: Kend dine rettigheder!
Det må være et minimum, at virksomheden stiller krav om respekt for menneskerettigheder blandt sine leverandører. Respekt for menneskerettigheder er siden 2011 blevet klart defineret som et ledelsessystem, der kan og bør implementeres af alle virksomheder i verden - hvis de altså ønsker at kalde sig samfundsansvarlige.
Virksomheder skal således være rollemodeller over for deres leverandører, når det kommer til samfundsansvar. Virksomheden skal selv implementere og kan samtidig vejlede og fremme den gode praksis hos leverandører. Men dette er lettere sagt end gjort.
I teorien kan man sagtens foreskrive, at alle leverandører skal leve op til den fælles forståelse for et minimum af samfundsansvar, men i praksis er der mange spørgsmål, som giver udfordringer: Hvordan udstikker jeg krav til mine leverandører om være samfundsansvarlige, når de arbejder under vidt forskellige økonomiske og kulturelle betingelser og forudsætninger?
Retten til et sundt og sikkert arbejdsmiljø i Danmark forstås måske forskelligt på Filipinerne eller i Sydamerika. Kravet om at ens leverandører agerer samfundsansvarligt, skal derfor være fleksibelt og åbent overfor forskelligartede kulturelle og økonomiske livs- og arbejdsbetingelser.
Det er i dette fleksible øjemed, at FN i 2011 lancerede FNs Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv, der udstikker kravet om én konkret procedure som dokumentationen for, at en virksomhed respekterer menneskerettighederne, uanset hvor i verden den opererer.
Universelle rettigheder og krav
Den procedure, der skal udstikkes og forskrives til leverandører, hedder due diligence. Denne evalueringsprocedure skal således bruges til at forholde sig til alle 48 menneskerettigheder med det formål at identificere, hvorvidt man har potentiel eller aktuel negativ indflydelse på dem.
Når der er identificeret en negativ indflydelse på en menneskerettighed, skal virksomheden tage de fornødne skridt for at denne forebygges eller afbødes. Denne due diligence procedure kan således fungere som det universelle krav, som indkøbere stiller overfor deres leverandører.
Det er en strømlinet proces, hvis resultat giver indkøbsvirksomheder den information, som de behøver for at kunne agere ansvarligt, når (eller hvis) den bliver mødt med udfordringer hos leverandører. En indkøbsvirksomhed kan her se og vurdere en leverandørs due diligence.
En leverandør, der kan dokumentere at have gennemført sin due diligence på alle 48 menneskerettigheder, får legitimiteten til at sige, at den respekterer menneskerettighederne. '
Legitimiteten kommer af, at virksomheden kender sin potentielle og aktuelle negative indflydelse og viser, hvad der skal til for at forebygge og afbøde den. Herved minimeres antallet af ubekendte forhold samt risikoen for ubehagelige overraskelser.
FNs Retningslinjer repræsenterer således en fælles referenceramme, der effektivt kan forebygge risikoen for negativ indflydelse på menneske- og arbejdstagerettigheder i leverandørkæden.
Redningskransen skal stå klar
Selvom risikoen for ubehagelige overraskelser bliver mindre, kan og skal en virksomhed aldrig kontrollere alle forhold hos sine leverandører. Derfor gør virksomheden klogt i at have en handleplan i tilfælde af, at der opstår en kritisk situation hos en leverandør, der vedrører en negativ indflydelse på menneskerettighederne.
Denne handleplan er nyttig, eftersom Princip 19 i FNs Retningslinjer foreskriver, at en virksomhed, uanset at den ikke forårsager eller bidrager til en negativ indflydelse, stadig er ansvarlig for at handle, blot dens produkter, operationer eller services er direkte forbundet til den virksomhed, der forårsager eller bidrager til en negativ indflydelse på menneskerettighederne.
At leve op til disse principper er ikke en uoverkommelig opgave. Således udviklede GLOBAL CSR allerede i 2013 en Issue Management Plan, i samarbejde med Erhvervsstyrelsen og Rederiforeningen, der er en beskrivelse af de fornødne og konkrete trin, som en købervirksomhed kan tage for bedst at håndtere offentlig kritik af negativ indflydelse på menneskerettighederne i leverandørkæden.
Læs også: Virksomheder bør opbygge kapacitet i menneske-rettigheder
At udføre sin due diligence er muligt for enhver virksomhed i verden. Hvis flere virksomheder gennemfører denne og kan dokumentere processen, vil det styrke forholdet til deres leverandører, samt skabe grobund for læring og ligeværdige partnerskaber.
FNs Retningslinjer og opfordringen til virksomheder og leverandører om at have én fælles procedure, der skal sikre respekt for menneskerettighederne, er dermed ikke endnu en byrde, men en mulighed for at forbedre driften og mindske risici igennem hele værdikæden.