En kop kaffe er et symbol på fællesskab

”Der er en rummelighed i Røde Kors, der knytter sig godt til vores brand, og derfor er samarbejdet relevant for os. Nogle gange kan det være svært at se, hvorfor det er denne her sag, man støtter. Her giver det mening."

Espresso House brygger videre på det gode samarbejde med Røde Kors

Espresso House laver flere projekter med Røde Kors, som passer ind i deres brand og ånd. Både styling af nye butikker og juletid med æbleskiver har budt på spændende anledninger til at samarbejde og støtte.

"Samarbejdet med Røde Kors startede egentlig tidligere. Back in the days, fra før vi overhovedet var Espresso House," fortæller Sinne Fiil Fredslund, der er Marketingschef for Espresso House. 

Det var den gang Røde Kors lavede projekter med kaffekæden Baresso Coffee, som i 2015 blev en del af Espresso House, der i dag er Nordens største kaffekæde. Dialogen fra den tid fortsætter, og nu laver Espresso House erhvervssamarbejde med Røde Kors om alt lige fra genbrug til julehjælp.

Eksempelvis gik der 1 kr. til Røde Kors' julehjælp, hver gang der blev langet en klejne eller æbleskive over disken sidste jul i Espresso Houses kaffebarer. 

Røde Kors' julehjælp går til familier, der har svært ved at få pengene til at række i juletiden, og består af en julekurv med mad eller et gavekort til en dagligvarebutik.

Ifølge Sinne Fiil Fredslund var julekampagnen en succes på flere måder. Klejnerne og æbleskiverne løb op i et beløb på over 100.000 kr. til julehjælp. Men ”det var også en fed kampagne, fordi julehjælpen er tæt på vores hjerte, og hvem vi er. For os handler julehjælp blandt andet om fællesskab og timeout – og om at give familier, der ikke har råd til at holde jul, mulighed for at hygge også.”

Rummelighed for brandet

Julekampagnen var ifølge Sinne Fiil Fredslund et eksempel på et godt match mellem brand og kampagne, og det er nemlig vigtigt at finde den rette sammenhæng:

”Der er en rummelighed i Røde Kors, der knytter sig godt til vores brand, og derfor er samarbejdet relevant for os. Nogle gange kan det være svært at se, hvorfor det er denne her sag, man støtter. Her giver det mening. Vi har derfor gode erfaringer med samarbejdet - det har bare været godt igennem flere år.”

Sinne Fiil Fredslund lægger i den forbindelse vægt på, at projekterne, som eksempelvis julekampagnen, også skal være enkle for medarbejderne:

”Der er travlt i en kaffebar, og køen skal gå hurtig. Derfor var det godt, at julekampagnen blot koblede sig op på æbleskiver og klejner, som allerede blev solgt i kaffebaren. Det var simpelt og fungerede!”  

Genbrug med kaffemøbler

Espresso House regner med at gentage julekampagnen i år. Men også designet af nye butikker efter sammenlægningen med Baresso har givet anledning til at samarbejde med Røde Kors.

I stedet for at smide møbler og interiøret ud fra de gamle butikker laver Espresso House et genbrugs-events med hjælp fra Røde Kors. Eventet arrangeres nemt som en begivenhed på Facebook og når ud til mange på de sociale medier.

Det er populært at købe møblerne, og pengene fra salget går ubeskåret til Røde Kors. Ved butiksfornyelsen i Kolding i år blev der eksempelvis solgt for 24.655 kr.

En kop kaffe er et symbol
Når genbrugseventet er omme, sørger Røde Kors’ genbrugsbutikker for at tage de resterende borde, stole og reoler med. Det er både en smart og nem løsning for butikkerne, men det er først og fremmest værdierne, der gør det interessant for Espresso House at samarbejde med Røde Kors nu og fremover.  


Røde Kors arbejder eksempelvis med ensomhed og fællesskab, og her ser Espresso House en fællesnævner: 

”Vi vil jo gerne have, at Espresso House er et sted, hvor alle er velkomne - og hvor man kan få en pause. Med venner, familie, mødregrupper, forretningsmøder, studiegrupper - der er mange måder at mødes på, og det vil vi gerne være ramme for. På den måde handler det om fællesskab. Og næsten uanset om man drikker kaffe eller ej, så er en kop kaffe en slags symbol på dét at være sammen,” siger Marketingchef Sinne Fiil Fredslund.

  • Tilbage i 1996 åbnede et svensk ægtepar den første Espresso House-kaffebar. Sidenhen er kæden vokset, og Espresso House er nu Nordens største kaffekæde med over 400 butikker i Skandinavien. I 2015 blev danske Baresso Coffee en del af Espresso House.
  • Ved Espresso Houses julekampagne i 2018 blev der samlet over 100.000 kr. ind gennem salg af klejner og æbleskiver til Røde Kors’ julehjælp.
     
  • Espresso House laver sammen med Røde Kors genbrugs-events med møbler og inventar fra kaffebarer, der skal fornyes. Næste event er d. 28. april 2019 kl.17-19 i Vejle.

22.12.2022Røde Kors

Sponseret

Danmarks største virksomheder sætter rekord i Røde Kors Julestafet

27.06.2022Røde Kors

Sponseret

DSB og Røde Kors vil give sårbare børnefamilier gode ferieoplevelser

01.02.2022Røde Kors

Sponseret

Julesweaterdag øger medarbejdernes engagement i virksomheders CSR-arbejde

22.12.2021Røde Kors

Sponseret

Erhvervsledere deltager i Røde Kors Julestafet og samler over en halv million ind

10.11.2021Røde Kors

Sponseret

Espresso House bekæmper ensomhed en kop kaffe ad gangen

15.06.2021Røde Kors

Sponseret

Røde Kors’ erhvervsklub har 30-års jubilæum