25.03.2020  |  Klima, miljø og energi

Er affaldssortering en byrde eller en glæde?

Indhold fra partner Hvad er dette?

Borgernes affaldssortering er en underskudsforretning i velfærdsøkonomiske analyser, fordi det blot er til besvær for borgerne. Nyere analyser og forskning udfordrer dog heldigvis dette verdensbilledes entydighed.

Når man i velfærdsøkonomiske analyser har beregnet omkostningerne for borgerne i forbindelse med affaldssortering, bliver den tid og det besvær, der for den enkelte er forbundet med at udsortere forskellige fraktioner og aflevere affaldet separat, traditionelt set som en øget omkostning. 

I forbindelse med Miljøstyrelsens projekt 2059 (udført af COWI) er der dog taget hul på en diskussion om, hvorvidt andre og flere parametre for borgernes omkostninger og gevinster bør inkluderes i de samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger af øget sortering. 

OM PROJEKTET

  • 3-årigt erhvervs-ph.d.-projekt med overskriften ’Affaldssortering – fra uoverskueligt besvær til ubemærket rutine’.
  • Sker i et samarbejde mellem Dansk Affaldsforening og Statens Byggeforskningsinstitut ved Aarhus Universitet, med støtte fra Innovationsfonden.
  • Formålet er at give indblik i, hvordan vores hverdagspraksisser blokerer eller støtter affaldssortering, samt hvilke krav, disse hverdagspraksisser stiller til løsninger og indsatser, der kan facilitere affaldssortering.
  • I projektets følgegruppe indgår fem af Dansk Affaldsforenings medlemmer: ARC, Argo, AVV, Vejle Kommune og Renosyd.

Nytte og dis-nytte

Projektrapporten bruger udtrykkene ’nytte’ og ’dis-nytte’, og COWI bemærker, at til trods for, at borgerne tilsyneladende kun har øget besvær, sorterer de mere og mere. Dette kunne pege på, at den oplevede ’nytte’ overstiger ’dis-nytten’. COWI nævner selv, at oplevelsen kan basere sig på en borgerformodning om, at udsortering har positive miljøkonsekvenser, og flere andre rapporter finder den samme opfattelse udbredt mellem borgerne. COWI foreslår følgelig, at oplevelsen af at gøre noget godt for miljøet opvejer besværet ved at sortere.

Den varme glød

I denne sammenhæng vil faste læsere måske genkalde sig beskrivelsen af begrebet ’warm glow’ som beskrevet i et tidligere indlæg. Her beskrev jeg, hvorledes handlinger, der er i overensstemmelse med sociale normer giver den enkelte en rar følelse af moralsk tilfredshed og måske tilmed på sigt en forbedret selvfølelse. 

Den følelse, kaldet ’warm glow’, som borgere kan opleve, når de gør en god gerning, regnes der i dag ikke på i de velfærdsøkonomiske analyser, og derfor giver sorteringsordninger borgerne et larmende rødt tal på bundlinjen. 

Tiltrængt nuancering

COWI’s og andres arbejde er et skridt i retning af en mere nuanceret model for effektberegning, og det er tiltrængt. COWI understreger imidlertid, at der endnu ikke foreligger et robust evidens-baseret grundlag for, at der kan regnes på effekter som disse. 

Derudover indeholder rapporten en uddybende refleksion over, hvorledes oplevelsen af henholdsvis besvær eller nytte i forbindelse med affaldssortering kan variere mellem forskellige borgere, fraktioner og forhold såsom forudgående ordninger. 

Ikke desto mindre varmer det mit glødende borgerhjerte at erfare, at der er gode folk derude, der gør sig overvejelser, om der monstro skulle være mere positive følelser i affaldssortering end besvær og dis-nytte.

Mere fra Dansk Affaldsforening

Dansk Affaldsforening

www.danskaffaldsforening.dk

Dansk Affaldsforenings mission er at skabe værdi for medlemmerne ved at arbejde for bedre, enklere og mere miljø-, klima- og ressourcerigtig affaldshåndtering, så vi får optimeret den samfundsmæssige udnyttelse af ressourcerne i affaldet.

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere