EU giver grønt lys til CSDDD - hvad ved vi om den kommende lovgivning?

Mens de fleste bæredygtighedschefer i disse dage sidder med hovederne dybt begravet i dobbelt væsentlighedsanalyser, CSRD-krav og ESRS-standarderne, så har EU netop godkendt et nyt direktiv, som kan få stor betydning for virksomhedernes bæredygtighedsarbejde de kommende år. Efter en længere forhandlingsproces og en større udvanding af det oprindelige direktiv, så lykkedes det endelig at få stemt CSDDD igennem med et flertal 68% (minimumskravet for et kvalificeret flertal i sådanne afstemninger er 65%).

Hvad er CSDDD?

Direktivet om Corporate Sustainability Due Diligence har til formål at fremme ansvarlig og bæredygtig virksomhedsadfærd. Virksomheder vil blive pålagt et større juridisk ansvar for negative påvirkninger på menneskerettigheder og miljøet, som enten kommer fra egen drift eller fra et led i deres værdikæde. Derfor indebærer CSDDD, at virksomhederne implementerer en due diligence proces, som effektivt kan identificere og adressere menneskelige og miljømæssige risici, som deres forretning skaber.

Hvor CSRD er et rapporteringsdirektiv med formål om at skabe transparens og sammenlignelighed på tværs af bæredygtighedsrapporter, så kan CSDDD nærmere ses som et operationelt direktiv, der stiller højere krav til virksomhedernes governance, altså med et tydeligere fokus på “G’et” i ESG. Med CSDDD kan virksomheder altså se frem til specifikke regler for, hvordan de skal strukturere og arbejde med due diligence i værdikæden.

Hvorfor CSDDD og hvad er fordelene?

De fleste virksomheder i dag er i højere grad forbundet i store, komplekse og ofte i globale værdikæder. Det betyder også, at størstedelen af en virksomheds negative påvirkninger på mennesker og miljø ikke sker i virksomheden selv, men nærmere et sted i værdikæden. De fleste, som arbejder med bæredygtighed ude i virksomhederne, vil dog kunne nikke genkendende til problemstillingen omkring indsamling af pålidelig og troværdig information fra leverandører og samarbejdspartnere.

For at kunne tage de store skridt i virksomhedernes bæredygtighedsrejse kræver det derfor et større samarbejde med leverandører og andre samarbejdspartnere, et nemmere dataflow op gennem værdikæden med information af høj kvalitet, som kan danne et oplyst beslutningsgrundlag for virksomhedernes bæredygtighedsarbejde.

Det er denne udfordring, som EU vil løse med CSDDD. Intentionen er altså at etablere en juridisk ramme indeholdende specifikke regler og best practices for, hvordan virksomheder skal inkorporere en due diligence proces i deres governance-struktur, som sikrer en ansvarlig virksomhedsadfærd, samt effektiv monitorering og mitigation af negative påvirkninger på mennesker og miljø.

Med lovgivningen ønsker EU at skabe lige juridiske vilkår på tværs af de europæiske medlemslande omkring due diligence regler, så der skabes konkurrencemæssig fairness på det indre marked.

På globalt plan kan CSDDD også være med til at skabe potentielle konkurrencefordele for europæiske virksomheder. Virksomheder oplever et stigende pres fra interessenter og aktionærer vedrørende deres bæredygtighedsarbejde. Investorer medtager i højere grad ESG-parametre i deres investeringsbeslutninger og udfører typisk også decideret due diligence på investeringsmål.

NGO’er og medier er blevet bedre til at hænge virksomheder og deres “beskidte vasketøj” til tørre i form af skandaler, der skader virksomhedens omdømme hos kunder såvel som hos medarbejdere og investorer. Tesen i EU er derfor, at man med en stærk due diligence proces i europæiske virksomheder og dertilhørende effektivt bæredygtighedsarbejde vil kunne få gavn af øgede investeringer og bedre omdømme i den globale konkurrence.

Hvilke konsekvenser vil lovgivningen have for virksomhederne?

Det gamle ordsprog; “man skal yde, før man kan nyde”, gælder dog også i denne sammenhæng. For der vil utvivlsomt være nogle omkostninger forbundet med at implementere og operere en effektiv due diligence proces hos de virksomheder, der vil blive ramt af CSDDD.

Som med det meste andet lovgivning, så vil CSDDD medføre nogle øgede administrative omkostninger for at kunne sikre compliance med det nye direktiv. Dog forventer jeg, at virksomheder vil blive ramt særligt teknologisk og kompetencemæssigt, når de skal leve op til CSDDD.

Implementeringen og tilpasningen af eksisterende arbejdsgange til CSDDD-lovgivningen vil kræve teknologiske opgraderinger. Data vil komme til at stå helt centralt i den gode due diligence forvaltning. Derfor vil mange virksomheder være nødt til at gentænke deres interne systemer for at sikre det nødvendige teknologiske setup til at kunne køre en effektiv due diligence proces.

Også kompetencemæssigt vil nogle virksomheder skulle investere i træningsprogrammer og opkvalificering af medarbejdere, måske endda en omorganisering af virksomheden vil blive nødvendig. Eksempelvis vil vi nok komme til at se, at bæredygtighed og ESG kommer til at fylde mere hos indkøbsafdelingen, som sidder med den kontinuerlige kontakt med leverandører. Det vil kræve en større ESG-indsigt og forståelse for arbejdet med risikostyring, samt stærkere leverandørrelationer at kunne finde bæredygtige løsninger i værdikæden og agere proaktivt og reaktivt på relevante områder.

Hvad er næste skridt for CSDDD?

Den endelige version af CSDDD vil blive publiceret i EU’s officielle journaler, hvorefter lovgivningen vil træde i kraft 20 dage senere. EU’s 27 medlemslande vil herefter have to år til at omsætte EU-direktivet til national lovgivning. Herefter vil der ske en gradvis implementering af reglerne i løbet af tre til fem år, som giver virksomhederne mulighed for at omstille sig.

Ligesom med CSRD og ESRS’erne er det forventet, at EU også vil udgive nogle guidelines som kan understøtte virksomhedernes implementering af CSDDD.