18.11.2015 | Klima, miljø og energi
Europæiske vindmøller vil storme frem
Med COP21 lige om hjørnet, ruster den europæiske vindmøllesektor sig til at levere mere strøm fra vindmøller. Så meget at det svarer til 16 nye vindmøller hver dag i 15 år.
Europa får travlt med at opføre vindmøller, hvis den ambitiøse målsætning skal nås. Foto: Flickr/Nikos Patsiouris.
Den samlede europæiske vindindustri EWEA ruster sig til at sætte vindenergi på dagsordenen. Derfor tredobles satsningen med et mål, der svarer til 16 nye Vestas-møller hver dag de næste 15 år i Europa. Det skriver Finans.dk.
Vindenergi kan blive grundstenen i det europæiske energisystem i løbet af de næste 15 år, siger adm. direktør i European Wind Energy Association (EWEA), Giles Dickson.
Læs også: USA: COP21-aftale bliver ikke bindende
I dag leveres der knap 130.000 MW vindkraft, som udgør 10,2 procent af medlemslandenes forbrug.
Og forud for klimatopmødet i Paris om få uger er der tale om glædelige nyheder, da energi fra vindmøller overhalede både kul og gas målt på mængden af nyopført effekt.
Alligevel er der langt igen, hvis vindkraft skal være største bidrager med elektricitet. For det kræver yderligere 263.000 MW i vindkraft.
Læs også: Frankrig dropper dansk deltagelse ved vigtigt klimamøde
Og selvom det måske lyder en kende for ambitiøst, peger Giles Dickson på, at det kan være en vækstskaber i Europa.
Vindkraft kan levere økonomisk vækst til Europa ved at øge investeringerne, skabe job og skære i elpriserne, siger han ifølge Finans.dk.
Ifølge en rapport fra EWEA vil en målrettet strategi betyde en vækst på 97 mia. kroner for EUs medlemslande.
-JPN
Klima, miljø og energi

WWF: Danske pensionsselskaber bidrager til mere CO2
Danske pensionsselskaber investerer fortsat i verdens mest klimabelastende kulselskaber, viser ny rapport fra WWF Verdensnaturfonden. Det er ærgerligt for miljøet men også for pengepungen.
Klima, miljø og energi

Frankrig dropper dansk deltagelse ved vigtigt klimamøde
Danmark er blevet udelukket fra et formøde forud for klimatopmødet i Paris, COP21. Det bekymrer dog ikke regeringen.
Klima, miljø og energi

Grønne aktier boomer i Kina
Den kinsesiske femårsplan satser massivt på grøn teknologi. Det kan betyde et boom for grøn teknologi og cleantech.
Klima, miljø og energi

FSC vinder pris for bæredygtighed
FSC Danmark vinder fornem pris for at fremme bæredygtigt træindkøb i offentlige
Klima, miljø og energi

Goldman Sachs sætter pengene på grønt
Goldman Sachs afsætter et kolosalt beløb til grønne investeringer rundt om i verden og opdaterer egne miljøpolitikker.
Medarbejder

Polske og danske vognmænd i fælles front mod social dumping
Dansk Transport og Logistik har indgået en aftale med den polske søsterorganisation om at stoppe social dumping i transportbranchen.