Fashion Summit: Det lærte vi på dag 1

For første gang nogensinde er Copenhagen Fashion Summit en todages begivenhed. På førstedagen var der lagt op til, at deltagerne kunne besøge det nye element Innovation Forum, hvor en række leverandører viste og fortalte om deres bæredygtige landvindinger og produkter.

Men dagen bød også på hovedtalere og paneldebatter, som gav anledning til refleksion for tilhørerne. Dagen blev skudt i gang af EU’s danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager, som sætte en tyk streg under branchens ansvar.

”Branchen har et enormt ansvar for alle, som er i kontakt med deres produkter,” lød det fra den tidligere minister på scenen. Dermed var tonen slået an.  

Det er jeres egen skyld
Eva Kruse direktør og formand for Global Fashion Agenda, som står bag Copenhagen Fashion Summit og bød velkommen, hvorefter Simon Collins indtog scenen. Collins er grundlægger og CEO i FAshion Culture Design og har en lang erfaring fra modebranchen.  

Der blev ikke lagt fingre imellem fra Collins:  

”Det er alt sammen jeres skyld. Alle de problemer, vi kommer til at adressere, alle de værdifulde ting, der kan løse dem, ændrer ikke på, at det er jeres skyld. Det bliver ikke regeringer, der kommer til at løse problemerne. I skal gøre det selv,” lød det fra Collins, som dermed havde bragt ordet FAULT i spil som det første nøgleord. Han fortsatte listen med: 

STOP – stop med at kigge på din telefon, det løser intet. Det er ikke gennem likes og kommentarer på de sociale medier, vi skaber en ændring.    

HATE – Find de mennesker, du hader, og bliv venner med dem. Det skaber ingen ændring at tale med dem, du allerede er enig med. Gå i dialog med dem, og stå op for det, du tror på.

FIRED – det kan dog ende med at få dig fyret. Men gør det, du tror på, og gør modstand mod det forkerte. Hvis det får dig fyret, er det ok.

DO – det allervigtigste er at handle. Gør noget i stedet for at holde et møde, få en idé eller tale. Forpligt dig til at handle og skabe forandringer

Øverst kan du se hele Simon Collins' svært underholdende indlæg, som starter 5.25 inde i videoen efter Eva Kruses velkomst. (Video: Global Fashion Agenda / Copenhagen Fashion Summit)

Nogen skal betale for øget transparens
Transparens var i løbet af begge dage et hyppigt omtalt emne. Det var også temaet for en af dagens paneldebatter, og her var Frouke Bruinsma, Corporate Responsibility Director hos G-Star Raw ikke i tvivl om gavnligheden af en øget transparens.

”Transparens har helt sikkert været med til at flytte os som virksomhed. Forbrugerne er i højere grad begyndt at spørge, hvor produkterne stammer fra. Men hvis vi skal komme videre, er der behov for at standardisere i højere grad.”

G-Star har valgt at offentliggøre alle deres leverandører, så enhver kan finde dem på brandets hjemmeside.                   

Hun blev bakket op af Targets Amanda Nusz, som understregede, at de oplever, at forbrugerene i højere grad er mere loyale over for bæredygtige og transparente brands. Også Target har offentliggjort deres leverandørlister.

En mand, som praktiserer transparens, er Mostafiz Uddin. Han indehaver af Denim Expert Ltd., som er en betydelig denimproducent i Bangaldesh med en række globale kunder. Transparens er en nøgle i hele hans virke, og internt i virksomheden, og han er en varm fortaler for gennemsigtige relationer mellem brand, leverandør og forbruger. Men transparens er ikke gratis, da det medfører merarbejde, og derfor var hans budskab meget klart:

”Nogen bliver nødt til at betale, hvis vi skal få det her til at fungere!”

Branchen mangler overblik over leverandørkæden
Vi bliver ved supply chain, som var omdrejningspunktet for den næste snak. Linda Greer, Natural Resources Defence Counsil, moderede snakken og startede med at konstatere, at mange af de tilstedeværende brands defacto ikke har overblik over deres leverandørkæde.

”I har ingen idé om, hver der er jeres tier 2-leverandører,” lød det fra Greer, som i en årrække har arbejdet for at mindske forureningen på globalt plan.

Både Pamela Batty fra Burberry og Géraldine Vallejo fra Kering var enige om, at det handler om at skabe et overblik over risici og mulige forbedringer, før man kan blive effektiv. Først derefter kan du prioritere og måle dem.

Ved siden af disse modemastodonter sad Nicolaj Reffstrup, CEO i danske Ganni. I denne sammenhæng en lille aktør, men et godt billede på en af de mange SMV’er, modebranchen er rig på.

”I teorien har jeg ingen undskyldning for ikke at skabe en 100 % bæredygtig supply chain. Der er meget lidt politik i en SMV, men vi er ikke eksperter i bæredygtighed. Det kan virke overvældende til tider,” sagde Reffstrup, som forklarede at Ganni kortlægger og kompenserer deres CO2-aftryk, og at de arbejder på en cirkulær platform med fokus på take-back og re-selling af Ganni-produkter.

Ganni investerer 0,5 % af nettosalget i bæredygtighed, men Reffstrup kunne godt ønske sig en benchmark for at vurdere, hvordan det niveau stemmer overens med resten af branchen.

Nicolaj Reffstrup er dog meget bevidst om, at hvis der skal ske en udvikling, skal den komme fra virksomhederne og deres supply chains.

”Forbrugerne vil ikke betale mere for bæredygtighed, og regeringerne gør ikke noget,” sagde han. 

Se jer selv i spejlet – I har skabt problemerne
I dagens sidste seance, stillede panelet skarpt på, hvordan ændret indkøbspraksis kan skabe positive forandringer.

Catherine Chiu fra Crystal International Group, som har 70.000 ansatte på en række fabrikker, der årligt producerer 350 mio. stykker tøj, fik hurtigt adresseret et omfattende problem.

”Hvis brands bliver ved med at forhandle en pris, men der efterfølgende er diskrepans i forhold til dårlig ordreplanlægning, sidste minuts ændringer eller forringelser af ordrestørrelser, så påvirker det vores effektivitet og påvirker medarbejdernes forhold. Vi får højere omkostninger, men skal selv æde dem. I sidste ende kan det betyde, at fabrikker simpelthen lukker, eller at man må benytte fabrikker under standard,” sagde hun og pointerede, at det er afgørende for producenterne, at de har en indtjening, som giver rum til innovation, arbejdstagerrettigheder og kvalitetsforbedring. Derfor er det afgørende, at brands ikke presser prisen.

Bill McRaith, Chief Supply Chain Officer  i PVH Corp., der stå bag bl.a. Calvin Klein og Tommy Hilfiger, mener, at der er behov for at ændre indstilling. Med 20 års erfaring med at drive egne fabrikker i bl.a. Kina har han stået på begge sider.

”Vi har en tendens til at være ignorante, når de handler om hinandens udfordringer. Der hersker en form for falsk hierarki i branchen, hvor leverandørerne ligger i bunden. Da jeg kom til for seks år siden, bebrejdede man automatisk leverandøren, hvis noget var gået galt. Men i 96 % af tilfældene kunne vi spore det tilbage til interne beslutninger i organisationen,” fortalte Bill McRaith.

Derfor, skal man have orden i eget hus og styr på sine processer, før man overhovedet begynder at tænke på at skabe udvikling hos leverandørerne.

”Se jer selv i spejlet, alle de problemer, der er derude, er skabt af jer. Hvis du vil skabe ændringer, må du se på din egen ageren. Det er bullshit, at man skal betale mere for transparens. Vi har skabt så meget spild i systemet, og i stedet for hele tiden at jagte den laveste løn, skal vi se på at skabe forbedringer gennem vores relation med leverandørerne,” lød hans opsang.

PVH sætter selv mål og KPI’er på deres egen ageren og beder leverandørerne evaluere dem. For som Bill McRaith pointerer, er man som brand selv leverandør af en masse input til producenten. Og hvis man ikke kan levere de rette informationer til tiden, peger pilen kun i en retning.

”Du må aldrig forvente en højere standard af leverandøren end den, du selv kan leve op til,” sagde han afsluttende.