Folkemøde 2018: Cirkulære iværksættere og socialt ansvar efterlyses

Over 3000 events blev afviklet i Allinge i sidste uge, hvor Folkemødet 2018 løb af stablen. En god del af dem var CSR-relaterede, med en mængde forskellige emner og deltagere på programmet, ikke mindst i Verdensmålenes telt, hvor SDG’erne selvsagt var omdrejningspunktet.

Læs også: Folkemødedebatter: Cirkulær økonomi kræver samtænkning og nok også støtte

Iværksætterskibet var et af de (mange) andre steder, der satte aspekter af bæredygtighed på dagsordenen i form af en debat om cirkulær økonomi og de entreprenører, der skal være med til at fremme udviklingen på området – for de mangler, mener man.

Snakken tog bl.a. udgangspunkt i den rapport, som regeringens Advisory Board for cirkulær økonomi for et års tid siden præsenterede for offentligheden, til blandet kritik. Rapporten slog fast, at der er en kæmpe samfundsmæssig gevinst at hente i cirkulær økonomi, men iværksætterne er altså, ifølge arrangørerne fra Danmarks Grønne Investeringsfond, ikke kommet på banen endnu.

Dialog skal fremme genbrugsprodukter
Flere af debattørerne pegede på manglen på egentlig handling fra de relevante aktører, offentlige såvel som private.

”Jeg ser masser af skåltaler og lovprisninger, når det kommer til cirkulær økonomi, men ingen eller alt for lidt action, der kan få idéerne til at blive til virkelighed”, sagde Hans Axel Kristensen, der er CEO for genbrugsplastvirksomheden Plastix.

Han fremhævede den manglende efterspørgsel på sin virksomheds primære produkt, plastik fremstillet med råvarer indsamlet i verdenshavene, som et problem, der kalder på opmærksomhed i industrien.

Læs også: Danmark sakker bagud med genanvendelse

Her indskød direktør i Dansk Affaldsforening, Jacob Hartvig Simonsen, at der er en udfordring omkring kvaliteten og prisen på genbrugsplasten kontra den ’jomfruelige’, som de fleste fabrikanter sværger til, men, understregede han, det er ikke noget, der burde afholde flere fra at bruge genbrugsplasten.

Den problematik er man også bekendt med på investorsiden af bordet, fortalte erhvervskundedirektør i Danmarks Grønne Investeringsfond, Michael Zöllner, der også pegede på modebranchen som et andet oplagt indsatsområde.

”Der er masser af investeringsvillig kapital derude, men business casene er simpelthen ikke gode nok, og der mangler dialog mellem producenterne og dem, der skal aftage produkterne. Det gælder også inden for tøj- og tekstilindustrien, hvor der er åbenlyse muligheder, men for lidt initiativ”, sagde han.

17 bundlinjer
I et telt lidt længere henne af kajkanten holdt nonprofit-organisationen Code of Care til, og her havde man bl.a. inviteret professor i ledelse ved Aarhus Universitet, Steen Hildebrandt, til debat om, hvorvidt socialt ansvar er et krav til fremtidens virksomhed.

Det mente han, måske ikke så overraskende, at det bør være, gerne med FN’s bæredygtighedsmål, SDG’erne, som fundament.

”Noget af det værste, jeg ved, er at høre en virksomhed eller en leder sige at ’Vi kan jo ikke redde hele verden’. Det er manipulation og uværdigt at tale sig ud af sit sociale ansvar på den måde. Vi ser nu, at rigtig mange selskaber tager SDG’erne til sig, med det indbyggede fokus på CSR, de indeholder, og det mener jeg er vejen frem”, sagde han og fortsatte:

Læs også: Ny rapport: Regeringen glemmer Verdensmålene

”Vi bør bevæge os uden om at lovgive om rapportering omkring SDG’erne og i stedet presse virksomhederne til at være transparente i deres arbejde med dem, for så vil de sprede sig. Alle danske virksomheder burde bygge sig op omkring dem og rapportere på om ikke 17 bundlinjer, så i hvert fald mange”.