17.08.2015 | Klima, miljø og energi
Gigant-solcellepark bygges på Sjælland
Markerne ved Lerchenborg Gods skal nu danne ramme om Danmarks største solcellepark med 240.000 solcellepaneler. Byggeriet ventes at stå færdigt i år.
Den enorme solcellepark ved Lerchenborg Gods nær Kalundborg på Vestsjælland, bliver nu opført efter flere års usikkerhed. Det skriver Ingeniøren.
Parken kommer til at fylde 80 hektar og vil koste i omegnen af en halv milliard. Til gengæld kan parkens 240.000 solcellepaneler producere 60.000 MWh om året, hvilket er nok til at dække elforbruget for 15.000 husstande.
Læs også: Sønderborg har installeret solceller for 23 millioner
Det er virksomheden Omnisol, der står bag, med den tyske solcelleproducent Wirsol, som investor i projektet.
Parken har været længe undervejs, de første spadestik blev således taget tilbage i 2011 og byggeriet stod på i to år. Efterfølgende blev projektet midlertidigt stoppet fra politisk hold, men bliver nu genoptaget og ventes at stå færdig allerede i løbet af i år.
Læs også: Solcelleanlæg er en gevinst for samfund og virksomheder
Placeringen sker ved Lerchenborg Gods jorder, hvilket der er er en særlig grund til, forklarer Henrik M. Møgelvang, direktør i Omnisol.
Kattegat-regionen og Asnæshalvøen har ifølge DMI's statistik et højere antal solskinstimer end landsgennemsnittet, og med markbaserede anlæg kan vi typisk opnå en højere ydelse, fordi vi kan installere panelerne med optimal hældning og retning mod syd, ligesom den frie placering på marken giver en god luftkøling af panelerne, siger han til ing.dk
-JPN
Strategi & ledelse

Første grafiske bureau certificeret efter FN’s verdensmål
Design- og kommunikationsvirksomheden Phoenix Design Aid er som den første af sin slags nogensinde blevet certificeret efter FN’s verdensmål. Det er norske DNV GL, som arbejder for at beskytte liv, ejendom og miljø, der står bag.
Klima, miljø og energi

Californien vinker farvel til diesellastbilen
Fra 2024 skal fabrikanter af lastbiler og varevogne i Californien begynde omstillingen væk fra diesel og over til elektriske nuludledningskøretøjer. Reglen er den første af sin slags i verden, og EU bør gå i samme retning, mener NGO’en Transport & Environment.
Strategi & ledelse

Flere C25-virksomheder tager verdensmålene til sig
Kun én af virksomhederne i det toneangivende C25-indeks nævner ikke specifikke verdensmål i deres rapportering, mens 16 af dem anvender delmål og knap halvdelen væsentlighedsvurderer deres indsats. Det viser friske tal fra Carve Consulting.
Klima, miljø og energi

Nyt forskningscenter skal mindske skibsfartens CO2-udslip
Med 400 mio. kr. i ryggen fra A.P. Møller Fonden skal Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping sætte skub i udviklingen af energiformer og teknologier, der effektivt kan formindske CO2-udslippet fra skibsfarten.
Strategi & ledelse

Nye anbefalinger for god selskabsledelse sendt i høring
Et sæt reviderede Anbefalinger for god Selskabsledelse er netop blevet sendt i høring af Komitéen for god Selskabsledelse. Anbefalingerne fokuserer bl.a. på den enkelte virksomheds ansvar for samfundet med begreber som bæredygtighed og purpose i spil.
Strategi & ledelse

19 topchefer underskriver diversitetsløfte
Nordiske topfolk fra virksomheder som Mærsk, Coloplast, Vestas, Microsoft og KPMG har skrevet under på et CEO-løfte, der skal løfte niveauet for ligestilling, diversitet og inklusion i dansk erhvervsliv. ”Det er need to have nu”, lyder det fra kvinden bag, Tine Willumsen fra The Diversity Council.