Sådan arbejder du strategisk med dit klimaregnskab

Klimaregnskabet står som en central del af virksomheders ESG-arbejde. 
Med CSRD-lovgivningen vil størstedelen af de omfattede virksomheder finde deres klimapåvirkning væsentlig og derfor skulle rapportere jf. E1 om klimaforandringer i ESRS-standarderne. I Energistyrelsens rapport om store danske virksomheders klimaarbejde ses det også, at cirka 80% af de 110 største danske virksomheder arbejder aktivt med klimaregnskab og CO2-beregninger.

Helt konkret betyder det, at de fleste af de største virksomheder har udarbejdet en CO2-reduktionsplan, typisk kaldet en net-zero plan. ESRS-standarden fordrer også, at virksomhederne rapporterer på deres CO2e-udledninger opdelt i scope 1, 2 og 3 i overensstemmelse med Drivhusgasprotokollen (GHG Protocol).

Artiklen her vil dog ikke gå i dybden med CO2-matematikken og GHG-Protokollen i arbejdet med et klimaregnskab. Er du relativ ny i feltet og vil du gerne have en grundlæggende forståelse af klimaregnskabets grundprincipper og hvordan man udarbejder et godt klimaregnskab? Så kan du med fordel hoppe ind på vores hjemmeside og se nogle af vores webinarer om emnet.

I stedet vil jeg fokusere på, hvordan klimaregnskabet hænger sammen med virksomhedernes reduktionsplan. Helt konkret, hvordan metodevalg og kvaliteten af klimaregnskabet påvirker jeres strategiske bæredygtighedsarbejde.

Klimaregnskabets værdi

Man skal huske på, at klimaregnskabet blot giver et øjebliksbillede af en virksomheds nuværende CO2e-udledninger. Det er super fint i et compliance- eller rapporteringshenseende, at klimaregnskabet kan give et tal på virksomhedens klimapåvirkning. Men uden en kontekst, så siger tallet ikke rigtigt noget i sig selv. Det er først, når tallet fra klimaregnskabet bliver sat ind i virksomhedens overordnede reduktionsplan med ambitioner om at reducere sine CO2e-udledninger, at klimaregnskabet for alvor kan skabe værdi.

Her er det særligt vigtigt at være opmærksom på, hvordan man udarbejder sit klimaregnskab. Metodevalg og metode-niveau er nemlig afgørende for dine strategiske muligheder, når du efterfølgende skal implementere konkrete reduktionsplaner, samt monitorere udviklingen år for år.

Nedenfor vil jeg komme med et eksempel på, hvordan du helt konkret kan arbejde strategisk med dit klimaregnskab.

Vores fiktive case

Hvis dit klimaregnskab ser ud som de fleste andres, så vil du opleve, at langt størstedelen af dine udledninger kommer fra scope 3 - altså fra et andet sted i værdikæden end fra egen drift. Nedenfor kan du se et eksempel på en fiktiv case, der viser en typisk fordeling af en virksomheds CO2e-udledninger.

Med en stor overvægt af scope 3 emissioner, så er der et særligt stort reduktionspotentiale at finde her. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at dykke dybere ned i, hvilke konkrete aktiviteter i scope 3, som bidrager med størstedelen af udledningerne. Det er også denne indsigt i dine scope 3 aktiviteter, der kan bidrage til beslutningen omkring, hvor det præcist er, at dine strategiske indsatser skal ligge henne. Bare at ville reducere sin scope 3 emissioner er en svær og omfattende opgave. Men en dyb indsigt i, hvor det specifikt er, at udledningerne kommer fra, kan skabe det strategiske overblik, som er nødvendigt for en effektiv og gennemslagskraftig reduktionsplan.

En god screening og kategorisering af dine scope 3 udledninger er altså fundamentet for dit strategiske arbejde med reduktionsinitiativer senere hen. Et fiktivt eksempel på sådan et overblik kan ses nedenfor, hvor vi har inddelt scope 3 emissionerne i de 15 underkategorier, som er præsenteret i GHG-protokollen.

Det tekniske metodevalg

Med en indsigt i, at vareindkøb står for en signifikant del af vores scope 3 udledninger i denne fiktive case, skal vi nu fastlægge vores ambitionsniveau for hvor nøjagtige datapunkter, vi ønsker os. Det er her metodevalget bliver afgørende. Nedenfor kan du se et overblik over forskellige metodeniveauer. Desto højere et metode-niveau, som vi fastsætter, desto højere data-nøjagtighed, og dermed flere målbare reduktionsmuligheder i din efterfølgende dekarboniseringsplan.

På de to laveste niveauer arbejder du udelukkende med data, som baserer sig på industri-gennemsnit. Det skaber en naturlig begrænsning i dine handlemuligheder, når du skal til at reducere din udledning. Bl.a. vil du på de nederste niveauer have svært ved at arbejde aktivt med dine leverandører og lave leverandørsegmentering, da du ikke har overblikket over, hvordan din udledning er fordelt på tværs af dine leverandører.

Det kræver, at vi bevæger os længere op ad stigen til de to øverste metode-niveauer. Her vil man kunne segmentere på leverandørernes individuelle CO2e-udledning og dermed opnå en større forståelse for, hvor udledningerne kommer fra. Der er nemlig mange forskellige faktorer, som kan skabe en stor forskel på dine leverandørers CO2 aftryk. Disse faktorer kan man ikke få med på de nederste niveauer med industri-gennemsnitligt data.

Genberegningscyklussen

Det lavere metode-niveau kan umiddelbart fremstå tillokkende med en lavere arbejdsbelastning, da industri-gennemsnittene ligger let tilgængeligt. Det er derfor ofte hurtigere, lettere og billigere for virksomhederne at lave sit klimaregnskab på det lave metode-niveau - især hvis formålet med klimaregnskabet er compliance og rapportering. Udfordringen med det lave metode-niveau er selvfølgelig den begrænset indsigt og nøjagtighed i dine udledninger, som dermed også begrænser dine reduktionsmuligheder. Du kan ydermere risikere på længere sigt at blive fanget i det, som vi hos SustainX kalder “genberegningscyklussen”. 

Det er her, hvor du kan opleve, at dit metodevalg og CO2-matematik ikke er tilstrækkelig til at dokumentere og understøtte dine langsigtede reduktionstiltag og derfor vil kræve en genberegning af dit klimaregnskab.

Eksemplet med Mærsk

Et eksempel på denne genberegnings-problematik kan findes i selskabet Mærsks bæredygtighedsrapport fra 2021. Selvom Mærsk gør et kæmpe stort og godt stykke arbejde med deres dekarboniseringsplan, så blev de alligevel i 2021 fanget i, at have lagt sig på et for lavt metodisk niveau i deres klimaregnskabspraksis. Det betød, at man i sidste ende var nødt til at lave en genberegning. Sådan en genberegning kan betyde store strategiske ændringer i din dekarboneringsplan, da de reduktionsinitiativer og den økonomiske ramme som er fastlagt baseret på det gamle metode-niveau, nu skal revurderes og i værste tilfælde skrottes og genudarbejdes.

I tilfældet med Mærsk, så betød genberegningen og opkvalificeringen af datasættet en ændring i distributionen af deres CO2e-udledninger på tværs af de tre scopes. Helt konkret, så lå en større del af udledningerne nu i scope 3. Det giver et helt andet strategisk landskab at navigere i. Mærsk gik nu fra et internt fokus på at reducere udledningerne i egen drift (scope 1) til at skulle gentænke deres bæredygtighedsstrategi og reduktionsinitiativer. 

Med den nye beregning, der viste et større fokus på scope 3, så krævede det nu et større eksternt fokus på leverandørinddragelse at komme i mål med den fastlagte dekarboniseringsplan.

Mit råd er derfor…

Eksemplet med Mærsk viser netop, hvordan det tekniske metodevalg i dit klimaregnskab har en direkte påvirkning på dit strategiske arbejde med reduktion af dine udledninger. Er der ikke en stærk forbindelse mellem teknikken og strategien i dit reduktionsarbejde, så kan du risikere at blive fanget i genberegningscyklussen.

Mit råd til dig er derfor, at I allerede inden jeres arbejde med klimaregnskab og CO2-beregninger gør jer selv den tjeneste at træde et skridt tilbage og etablere en klimaregnskabspraksis med et metode-niveau, som er i overensstemmelse med jeres strategiske ambitioner.