Hård modtagelse af Klimarådets CO2-afgift

Det er muligt at nå Regeringens mål om at reducere Danmarks CO2-udslip med 70 procent i 2030, lød meldingen fra Klimarådet, der i går præsenterede sin rapport om netop den målsætning. Et af de centrale greb, en markant forøgelse af CO2-afgiften, møder imidlertid hård kritik fra erhvervslivet.

Klimarådet præsenterede sin rapport ved en velbesøgt seance i Eigtveds Pakhus ved Udenrigsministeriet. Foto: Anders Kampmann.

10.03.2020

Anders Kampmann, CSR.dk

Målet er muligt at nå, understregede Klimarådets formand, Peter Møllgaard, indledningsvist, men det vil kræve en markant indsats, lød det videre.

”Hvis vi fortsætter som nu, så når vi en reduktion i 2030 på ca. 45 procent sammenlignet med 1990, som målet er sat ud fra. Så at nå fra de 45 til 70 procent er udfordringen, og det vil kræve en mærkbar omstilling”, sagde han til den velbesøgte presseseance.

I kroner og øre viser Klimarådets rapport, at de samfundsøkonomiske omkostninger ved at opfylde målet vil stige gradvist i løbet af de næste ti år og nå 15-20 milliarder kroner om året i 2030; en beregning, som Peter Møllgaard i øvrigt påpegede er ”første overslag og behæftet med betydelige usikkerheder”.

”Det svarer til under én procent af det danske BNP, så det er ikke alverden, så hvis vi sætter handling bag ordene og går i gang med det samme, så mener vi, at det er muligt at nå 70 procents reduktion, uden at omkostningerne slår bunden ud af dansk økonomi”, sagde han.

Eksempler på løbende afgiftsstigninger frem mod 2030 på udvalgte områder. Illustration: Klimarådet.

Markant og ensartet CO2-afgift er nødvendig
Et af de helt centrale punkter i Klimarådets rapport er en højere afgift på drivhusgasser. Grundlæggende mener rådet, at udledning af drivhusgasser skal koste mere, og at dem der udleder mest, også skal betale mest for at opfylde det fælles mål.

I dag betaler de forskellige sektorer i Danmark meget forskellige afgifter for adfærd, der udleder drivhusgasser, hvilket ifølge Klimarådet gør det unødigt dyrt at opfylde målet. Derfor ligger man op til at samle de nuværende energiafgifter og CO2- afgifter i én drivhusgasafgift.

Og den skal være noget højere end niveauet i dag. 1.500 kr. pr. ton CO2e er et rimeligt bud, mener rådet, og påpeger, at det vil være en mangedobling af afgiften i flere sektorer. Benzin i transportsektoren ligger eksempelvis på 180 kr./ton i dag, mens industrien betaler omkring 250 kr./ton, hvis de fyrer med kul.

Selvom Klimarådet lægger op til, at afgiften skal stige gradvist, så borgere og virksomheder dels får tid til at vænne sig til den nye virkelighed, og dels kan nå at investere i grønne løsninger, og at man også vil arbejde med et bundfradrag, så virksomhederne ikke taber produktion til udlandet, så får afgiftsidéen hårde ord med på vejen fra flere sider.

Rådsmedlem Niels Buus Kristensen (th) fremlagde de transportrelaterede overvejelser i rapporten, der i høj grad handler om elektrificering. Foto: Anders Kampmann.

DTL: Farlig vej at gå
Adm. direktør for DTL – Danske Vognmænd, Erik Østergaard, mener ikke, at det giver mening at tale om stærkt forhøjede dieselafgifter, da kompensationen for konkurrenceudsatte virksomheder i hans optik kører uden om vognmandserhvervet.

”Det er at lege med ilden, og det kan man brænde sig på eller få våde bukser af. Det er en farlig vej, hvor de forventede klimaeffekter udhules af grænsehandel – kulstoflækage – og udkonkurrering af danske vognmænd. Og det sker på et fejlagtigt grundlag, idet der kun tages højde for afgifterne i de nærmeste nabolande Tyskland og Sverige. Men lastbiler kan sagtens tanke længere væk fx i Polen, Tjekkiet, Belgien, Holland og Luxembourg”, siger han.

Læs også: Usikkerhed om brændstoffer hæmmer transportens grønne omstilling

Ifølge Klimarådsmedlem Niels Buus Kristensen, der er forskningsleder ved Transportøkonomisk Institutt i Oslo, skal den kraftigt forhøjede afgift være en drivkraft for omstillingen af den tunge transport til eksempelvis elektricitet eller biogas, men han erkender samtidig den indbyggede usikkerhed.

”Vi er nødt til at afvente den teknologiske udvikling inden for bæredygtige drivmidler og se på, hvor Europa bevæger sig hen, før vi satser på en bestemt infrastruktur. Vi kan ikke bare køre vores eget løb i Danmark”, sagde han.

DI efterlyser andre instrumenter
Heller ikke i Dansk Industri er man ligefrem begejstrede for udsigterne til en mangedoblet CO2-afgift, som med organisationens ord ’vil skade den grønne omstilling, koste job og gøre vores samfund fattigere’, som det lyder.

”Hvis vi griber den grønne omstilling rigtigt an, kan vi både komme i mål med vores store klimaambitioner – og gøre vores samfund rigere. Men de skyhøje CO2-afgifter, som Klimarådet foreslår, vil have den stik modsatte effekt. Vi er ikke afgiftsforskrækkede og foreslår selv at hæve afgiften, så den kommer på niveau med EU’s kvotepris. Men Klimarådets forslag er så vidtrækkende, at vi blot vil flytte CO2-udledning til udlandet og få lavere vækst og færre job”, siger adm. direktør Lars Sandahl Sørensen.

To gennemgående spor

Klimarådet skelner i omstillingen mod 2030 mellem to spor: Implementeringssporet og udviklingssporet.

Implementeringssporet repræsenterer alle de løsninger og teknologier, vi allerede kender, og som er nødvendige at implementere for at komme det første stykke ad vejen mod 70-procentsmålet i 2030. Med dette spor nås omkring 60 procents reduktion, og det indebærer blandt andet, at al el og varme bliver produceret af vedvarende kilder blandt andet som følge af et kulstop inden 2025.

Udviklingssporet repræsenterer de mere ukendte, strategiske omstillingselementer, der skal til at for at nå i mål med 70-procentsmålet i 2030, og som også skal sikre, at vi når det endelige mål i 2050 om klimaneutralitet. Sporet indebærer blandt andet, at Danmark snarest udvikler en strategi for CO2-lagring, og at landbruget, transportsektoren og industrien bidrager med yderligere reduktioner.

Den kompensationsløsning, som Klimarådet præsenterer i sin rapport, giver man heller ikke meget for i DI, da den simpelthen er for usikker, mener man.

”Det er særdeles usikkert, om Danmark vil kunne få EU-godkendt så omfattende særhensyn i form af kompensationstiltag, som Klimarådets hovedanbefalinger kræver. Den usikkerhed vil sætte sig i danske virksomheder og kan blive en hæmsko for investeringer i den grønne omstilling. Derfor er det svært at forstå Klimarådets ensidige tilgang, og det understreger, hvorfor der er behov for at tage andre instrumenter i brug for at realisere målet”, siger Lars Sandahl Sørensen.

Dansk Metal: Industrivirksomhederne vil selv tage ansvar
I fagforbundet Dansk Metal er man tilhængere af 70 procents-målsætningen, og hilser mange af tiltagene velkomne, skriver organisationen, men når det gælder den øgede afgift, er man på linje med DI og mener, at Klimarådet ’spiller hasard med danske produktionsarbejdspladser’.

”Forslaget om at skrue markant op for CO2-afgifterne for industrivirksomhederne i Danmark er vi lodret imod. Det vil i praksis virke som en særafgift på danske produktionsarbejdspladser, som er i stærk international konkurrence. Konsekvensen af at gennemføre forslaget vil være udflytning af gode danske arbejdspladser uden det batter på det globale CO2-udslip”, lyder det fra formand Claus Jensen.

Derimod mener man, at samfundet kan forvente, at de danske industrivirksomheder selv vil tage ansvar og bidrage til den grønne omstilling. Ikke alene på grund af hensynet til klimaet og miljøet, men også fordi der i fremtiden vil være en stor konkurrencemæssig fordel ved salg af produkter med en lav CO2-udledning.

”De danske produktionsvirksomheder er selvfølgelig ikke i mål på den grønne dagsorden, men de har allerede gjort meget for at mindske CO2-udledningen. Som Klimarådet påpeger, så er de fleste energiinvesteringer heldigvis rentable allerede i dag, og derfor er der ingen grund til at spille hasard med konkurrenceevnen og de mange tusinde arbejdspladser, vi har i ProduktionsDanmark” siger Claus Jensen.

Strakspakke

Jo længere tid der går, før politikerne udmelder nye rammevilkår, jo større er risikoen for, at der foretages investeringer, der ikke peger frem mod målet i 2030. Klimarådet fremlægger derfor en såkaldt strakspakke, der indeholder en række tiltag, som man mener bør gennemføres hurtigst muligt for at sikre tidlige reduktioner og forhindre fejlinvesteringer.

Det drejer sig bl.a. om:

  • En udfasning af kul i det danske energimix inden 2025
  • Mere vedvarende energi gennem udbud af havvind, landvind og solenergi
  • Stop for salg af benzin- og dieselbiler i 2030, inkl. hybrider
  • En national strategi for teknologien CCS (Carbon Capture and Storage), der kan indfange og lagre CO2 inden den når ud i atmosfæren.

Klimaministeren er forbeholden
På den politiske front er den ansvarlige på området, klimaminister Dan Jørgensen (S), enig med Klimarådet i, at skatter og afgifter er nødvendige, at de også bliver en del af de kommende forhandlinger om klimahandlingsplaner. Samtidig er han dog forbeholden, når det gælder rådets konkrete anbefaling.

”Det er klart, at store dele af dansk erhvervsliv siger, at hvis man bare gør det her blindt, så betyder det, at der vil flytte rigtig mange danske arbejdspladser til udlandet”, siger ministeren ifølge Ritzau og fortsætter:

Læs også: CO2-afgifter skal indfri Danmarks klimaambitioner

”Det vil have en dobbelt negativ effekt. Dels for vores eget samfund, hvor vi vil tabe velfærd og job, men også for klimaet, for det får det jo ikke bedre af, at produktionen komme til at ligge i andre lande med dårligere miljøkrav.”

Dansk Standard

Sponseret

DSB anvender ISO 14001 til at skabe struktur på deres arbejde med bæredygtighed

Rambøll A/S

Sponseret

Final Call: ESRS Deep-dive webinar

Relateret indhold

28.03.2025CSR.dk

Offentlige bygherrer vil bruge færre nye råstoffer

27.03.2025ANDERS ANDERSENS RENGØRING

Sponseret

OVERSHOOT DAY 2025

27.03.2025Lübech Living ApS

Sponseret

Vedvarende energi hos Lübech Livings leverandører er ikke en tilfældighed

27.03.2025Troldtekt A/S

Sponseret

Nyt showroom i Aarhus: Oplev karakterfulde Troldtekt akustikløsninger – og interiør fra otte andre brands

26.03.2025CSR.dk

Overraskelse: Mange virksomheders klimaindsats går godt

26.03.2025CSR.dk

Nemmere at klare opgaven med producentsansvar

25.03.2025CSR.dk

I Sønderjylland lever drømmen om grønne flyrejser

24.03.2025CSR.dk

Pantkop i Aarhus er en succes – nu udvides systemet

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Sustainable Business Solutions ApS
Kursus
Sustainability Management i praksis - Forår 2025 København

Sustainability Management i praksis er en eksklusiv, konkret og handlingsorienteret uddannelse til dig, der har ansvar for ESG og bæredygtighed. Du får overblik og indblik, der gør dig klar til at sætte mål og eksekvere på dem med det samme.

Dato

25.03.2025

Tid

09:00

Sted

København

Dansk Industri
Kursus
Kommunikér troværdigt om bæredygtighed

Er du klar til at styrke din kommunikation om bæredygtighed? Undgå både greenwashing og greenhushing, og bliv skarp på, hvordan du kan kommunikere om virksomhedens grønne indsatser på en troværdig, effektiv og lovlig måde.

Dato

01.04.2025

Sted

Aarhus & København

UN Global Compact Network Denmark
Webinar
Human Rights & Environmental Due Diligence under the CSDDD

Join Poul Schmith Kammeradvokaten, The Footprint Firm, Danish Institute for Human Rights and UN Global Compact Network Denmark for an insightful webinar on Human Rights & Environmental Due Diligence under the Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CSDDD) and what it means for Danish businesses.

Dato

01.04.2025

Tid

14:00

Sted

Online

Bureau Veritas
Kursus
Risk Management

Uanset din virksomheds type eller størrelse, vil du møde interne eller eksterne risici, som skal vurderes og håndteres således, at de ikke får uforudsete konsekvenser for din virksomhed - og derfor er risk management en forankret del af ISO-standarderne.

Dato

02.04.2025

Tid

08:30

Sted

Fredericia

Aalborg Kongres & Kultur Center
Konference
Work Life - et fælles sprog for trivsel og tryghed

Work Life er en årlig tilbagevendende konference med fokus på arbejdsmiljø. Temaet for 2025 er ‘Et fælles sprog for trivsel og tryghed” – og temaet er ikke valgt uden grund, for tallene taler deres tydelige sprog.

Dato

02.04.2025

Tid

08:30

Sted

Aalborg Kongres & Kultur Center, Europa Plads 4 9000 Aalborg

UN Global Compact Network Denmark
Webinar
Nordic Nature Starter Pack: Deep dive on water stewardship

Webinar 4: In this webinar we will zoom in on water stewardship and how companies can build water resilience and strengthen water management to reduce water impacts in their own operations and the value chain.

Dato

02.04.2025

Tid

09:00

Sted

Online via Zoom