03.05.2018 | Menneskerettigheder
Undersøgelse af arbejdsforholdene i 139 lande tegner dystert billede
Arbejdsrettigheder over hele verden bliver fortsat overtrådt i stor stil. Det viser ITUC’s årlige undersøgelse af arbejder kår i 139 lande.
I alt evalueres 139 lande på en skala fra 1 til 5 for deres evne til at håndholde arbejdsrettigheder. 1 er det bedste, og 5 er det værste.
Der er stadig langt til gode forhold på arbejdsmarkedet, for arbejdstagernes rettigheder krænkeshver dag verden over. Det bekræfter den årlige rapport om arbejdstagerrettigheder i 139 lande, der er udarbejdet af den internationale sammenslutning af fagforeninger, ITUC. Det skriver Globalnyt.dk.
I rapporten er hvert land blevet tildelt en karakter, som repræsenterer, hvor gode eller dårlige landene er til at varetage lønmodtagernes rettigheder. 1 er bedst, mens 5 er værst. I år kvalificerer otte lande sig i den udvidede kategori 5+, hvor staten ikke kan garantere nogle rettigheder på grund af ekstreme tilstande. Blandt andet Syrien, Somalia og Den Centralafrikanske Republik, tilhører denne kategori, og er ramt af alvorlige konflikter.
Vold og drab på arbejdspladsen er daglig kost
Lande som Filippinerne, Qatar, Columbia, Guatemala og Bangladesh får med karakteren 5 en suveræn bundplacering på den klassiske fem-trins-skala. Det skyldes inhumane forhold på arbejdsmarkedet. Qatar anvender tvangsarbejde og udelader migranter fra de love, der er lavet til at beskytte alle arbejdere. Det resulterer i moderne slaveri, hvor hårde straffe udloddes til dem, der modsætter sig arbejdet.
Læs også: H&M støtter verdens børn med ny fredskollektion
I Guatemala er vold og drab af medarbejdere fortsat et kæmpe problem, i Filippinerne blev en transportmedarbejder dræbt efter at have afsløret korruption, og Cambodianske arbejdere protesterede senest mod indførelsen af den nye minimumsløn på 100 dollars om måneden, hvorefter politiet svarede igen ved at fængsle 23 af medarbejderne. Det er blot nogle af de mange eksempler på umenneskelige forhold fra det globale arbejdsmarked.
Blot et enkelt trin højere oppe på listen befinder både Kenya og USA sig. Selvom de to lande på mange punkter er vidt forskellige, så havner de begge i kategori 4. Begrundelsen for USA's dårlige placering er, at det på mange arbejdspladser ikke er umuligt for de ansatte at blive medlemmer af en fagforening. Det gør det svært for lønmodtagerne at beskytte og værne om sine rettigheder, da de eksempelvis får svært ved at mobilisere en strejke.
Læs også: Nyt projekt: Coca-cola vil forbedre arbejdsvilkår i hele verden
Rapporten er en form for modsvar på Verdensbankens årlige rapport, hvor ITUC forsøger at nuancere det billede, der bliver tegnet heri. I Verdensbankens rapport måles landene på deres evne til at etablere virksomheder. Og her fremgår det, at blandt andet Filippinerne, Columbia og Bangladesh rangerer højt, fordi virksomhederne i disse lande kan lave profitable forretninger med billig arbejdskraft. Stik imod på ITUC’s liste. Men Verdensbankens rapport glemmer at tage arbejdernes rettigheder med i sin undersøgelse, og det er en alvorlig mangel, ifølge ITUC.
- EST
Endnu ingen kommentarer - du kan starte debatten nedenfor.
Deltag i debatten
Du skal være registreret bruger og logget ind, for at kunne oprette kommentarer.
Samfund

Folkemødets vigtigste nyhed eller overdreven teknologitro?
Med fire innovationsmissioner og en stor pose penge er Innovationsfonden i gang med at få alle parter til at trække i samme udviklingsretning inden for grøn omstilling. Men det hele må ikke handle om teknologi.
Klima, miljø og energi

Ørsted og DSV tester dronelevering på åbent hav
Test i Kattegat skal undersøge om fragtdroner fungerer over længere afstande og kan bidrage til at opnå CO2-neutralitet.
Medarbejder

Danmark har fået sine første markedsføringsøkonomer med speciale i bæredygtighed
26 nyuddannede markedsføringsøkonomer med speciale i bæredygtighed er som de første af sin slags klar til at løfte opgaver indenfor bæredygtighed og cirkulær økonomi.
Klima, miljø og energi

Ganske få danske virksomheder har strategi for biodiversitet
Ny rapport fra WWF Verdensnaturfonden og Bain & Company viser, at 70 procent af de største danske virksomheder ser biodiversitetstab som en trussel mod deres forretning, men kun 10 procent af dem har en konkret plan for, hvordan de vil handle på det.
Klima, miljø og energi

Nu skal millionerne rulle mod grøn omstilling
En nyligt indgået politisk aftale gør det nemmere for virksomheder at få hjælp til grøn omstilling.
Klima, miljø og energi

Science Based Targets-initiative godkender Danfoss’ klimamål
Danfoss har nu fået godkendt sine videnskabsbaserede klimamål af organisationen Science Based Targets initiative (SBTi)