Horsens Bioenergi og Dong Energy indvier nyt biogasanlæg

Husdyrgødning og organisk affald fra Danish Crowns slagteri skal forsyne 4.000 husstande med miljøvenlig gas. Først skal gassen opgraderes på et nyt biogasanlæg ved Horsens.

Det nye biogasanlæg ved Horsens, som indvies onsdag den 10. september. Foto: Horsens Bioenergi..

10.09.2014

CSR.dk

Borgmester Peter Sørensen, Horsens Kommune, klipper onsdag den 10. september snoren til nyt biogasanlæg. Det sker sammen med repræsentanter fra Horsens Bioenergi og Dong Energy, der står bag anlægget.

Forud for indvielsen går flere års intenst arbejde og dialog med lokale og nationale myndigheder, lodsejere, leverandører samt repræsentanter fra nærsamfundet. Derfor er der tale om en mærkedag:

”Det er fire år siden, vi tog hul på arbejdet med dette miljørigtige biogasanlæg. Nu er anlægget her, og placeringen er ideel. Vi har mange landbrug og megen fødevareindustri i nabolaget, og vi er tæt på det danske naturgasnet. Dermed kan vi indfri et politisk ønske om opgradering af gas til naturgasnettet, og anlægget er da også det første i Danmark, der bygges som resultat af det energipolitiske forlig i 2012,” siger Klaus D. Johansen, direktør for Horsens Bioenergi.

Læs også: Horsens Bioenergi og Dong Energy opfører biogasanlæg

For Dong Energy repræsenterer indvielsen endnu et skridt i en strategisk satsning på bionaturgas:

Om biogasanlægget

Horsens Bioenergi ejer biogasanlægget, mens Dong Energy ejer opgraderingsanlægget.
Parterne har indgået en 15-årig aftale om køb af biogas.

Biogasanlægget vil producere cirka syv millioner kubikmeter biometan årligt. Det svarer til forbruget i mere end 4.000 naturgasfyrede boliger. 

”Dong Energy arbejder på at kunne levere biogas til naturgasnettet. Vi kalder den opgraderede biogas for bionaturgas, for der findes ikke en mere miljøvenlig gas. I sidste uge indgik vi en 15-årig aftale med syddanske Linkogas, og i dag kan vi glæde os over, at et godt samarbejde med Biogas Horsens bærer frugt. Vi har flere og flere kunder og klimapartnere, der efterspørger grøn gas, så indvielsen i dag dokumenterer, at vi står midt i en omstilling af naturgasnettet til et system for lagring og transport af vedvarende energi,” siger markedsdirektør Lars S. Bentzen, Dong Energy.

Læs også: Flere virksomheder har fået øjnene op for energioptimering

”Ud over de mange positive miljømæssige effekter, som anlægget genererer, vil landmændene i området i fremtiden kunne gøde med en næsten lugtfri gylle, som samtidig har en meget høj gødningsværdi. På alle måder en win-win situation både for miljøet, men også for erhvervslivet”, siger Klaus D. Johansen.

-KLZ

Dansk Standard

Sponseret

DSB anvender ISO 14001 til at skabe struktur på deres arbejde med bæredygtighed

Rambøll A/S

Sponseret

Final Call: ESRS Deep-dive webinar

Relateret indhold

23.04.2025CSR.dk

Fra mælkekarton til byggemateriale: Skånsk virksomheder fordobler kapaciteten

22.04.2025Klimakampen ApS

Sponseret

Kan du samle det stærkeste hold klimakæmpere?

22.04.2025Klimakampen ApS

Sponseret

Aktiv transport med 10 virksomheds initiativer

22.04.2025Schneider Electric

Sponseret

Schneider Electrics Go Green Competition vender tilbage i 2025 – danske grønne talenter skal i spil

10.04.2025Klimakampen ApS

Sponseret

Dit transportvalg har betydning for dit helbred og vores planet

09.04.2025CSR.dk

93,6 millioner sikrer CONCITOs fortsatte indsats

09.04.2025CSR.dk

Vognmænd får mulighed for at søge om støtte til grønne lastbiler

04.04.2025Denteks A/S

Sponseret

Bæredygtigt arbejdstøj og linned

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle