Horsens-borgmester sætter gang i ny CSR-stafet
I Horsens har borgmester Peter Sørensen netop startet en CSR-stafet, som skal sætte gang i en bølge af gode historier om socialt ansvar.
Formålet med den nye CSR-stafet i Horsens er at inspirere virksomheder til at hjælpe flere ledige ind på arbejdsmarkedet og forebygge sygefravær. Når en virksomhed får stafetten, deler den en succeshistorie om, hvordan det er lykkedes at gøre en forskel for en ledig eller sygemeldt. Fortællingerne vil blive delt på de sociale medier med hashtags #csrhorsens og #jobihorsens.
Idérigt netværk af lokale erhvervsledere
Idéen til CSR-stafetten er udtænkt i Jobtaskforcen/HORSENS ALLIANCEN, som er et netværk af lokale virksomhedsledere, der brænder for CSR og for at styrke et rummeligt arbejdsmarked. Netværket ønsker at stå sammen om at løse manglen på arbejdskraft og få flere ind på arbejdsmarkedet – blandt andet ved at få flere ledige i småjob og flere voksenlærlinge.
Antallet af CSR-mærkede virksomheder skal vokse
Rigtig mange virksomheder i Horsens tager allerede et stort socialt ansvar. Sidste år uddelte Jobtaskforcen og Horsens Alliancen CSR-mærker til 132 virksomheder, som dermed fik et synligt bevis på, at deres virksomhed gør en forskel for samfundet. I 2019 er målet at nå op på 160 CSR-mærkede virksomheder.
Vær med i debatten
Alle kan deltage i debatten om socialt ansvar på de sociale medier gennem hashtaggene #csrhorsens #jobihorsens #csr #socialtansvar
Hvis du vil høre mere om, hvordan Horsens Kommune arbejder med CSR og socialt ansvar, så tøv ikke med at kontakte
Sanne Ravn - Chefkonsulent, Jobtaskforcen
Telefon direkte: 24 65 95 31
Mail: sarav@horsens.dk
Eller følg med på Jobtaskforcens LinkedIn: https://www.linkedin.com/showcase/jobtaskforcen/