Hvis havet kunne fælde en tåre, ville den være af plastik
Svimlende 18.000 lastbiler fulde af pellets udledes hvert år til miljøet og ender ofte i havet. Pellets der udgør plastindustriens råstof i plastikproduktionen, er et globalt miljøproblem der kunne have været undgået. Vi ser nu de første tegn på, at problemet bliver taget alvorligt, både i EU og USA.
Løkken strand 2024. Foto: Henrik Beha Pedersen, Plastic Change
8. juni er Havets Dag i FN-kalenderen. En dag hvor vi sætter fokus på vores magiske og forunderlige hav. Havet som er det ultimative end-point. Havet hvor konsekvenserne af menneskelige aktiviteter akkumuleres. Konsekvenserne af kvælstofudledningen, overfiskeriet, bundtrawl, forsuring, udledninger fra renseanlæg og hertil udledningerne af plastik fra engangsprodukter, men også fra produktionen.
Det sidste tænker de færreste nok over, men hvis man først får øje på dem, så er det svært af få øjnene væk fra dem igen. Jeg taler om pellets, også kaldet havfrue-tårer. Industriens råmateriale i plastikproduktionen, der forekommer i så store mængder, at de findes i næsten alle malemukker og sekund efter sekund skyller ind på vestkysten i Danmark. Billedet i artiklen illustrerer de små plastikperler. Jeg fandt dem på et lille sandblæst spot ved Løkken og kunne indsamle dem på 10 minutter. De er allestedsnærværende og udgør en væsentlig del af det store miljøproblem med plastik. Et problem der årligt vejer 445.000 tons.
Tabte pellets betyder, de er uden for kontrol
Dæk, maling, tekstiler og indpakning af opvaskemiddel er nogle af de store kilder til utilsigtet udledning af mikroplastik til havet. Blandt disse hører også plastindustriens råmateriale, pellets. De udgør den tredjestørste kilde. Pellets i miljøet medfører en række problemer. Som andre former for mikroplastik, kan de let spredes i miljøet med vind og ferskvand for at ende enten i havmiljøet eller i jorden. I havet spredes de med havstrømmene, og i dag kan de findes overalt på kloden. Det viser de mange indsamlinger foretaget af frivillige på alverdens strande kloden rundt.
10.000 kemikalier spredes globalt med pellets
De kan se uskyldige ud når de ligger der på stranden, men tag ikke fejl. I havmiljøet ligner de fiskeæg og bliver på den måde en del af fødekæden. Råmaterialet består primært af plastikpolymerer udvundet af råolie eller naturgas, og der tilsættes en række additiver, for at opnå de specifikke kvaliteter, der ønskes i plastikproduktionen. I dag anvendes op mod 10.000 kemikalier såsom blødgørende og ofte hormonforstyrrende stoffer, solfiltre, brandhæmmende midler, stabilisatorer, pigmenter og mange flere. Kemikalier der frigives til havet efterhånden som pellets slides i miljøet. På den måde kommer pellets både til at fungere som transportmiddel for andre kemikalier og patogener i havmiljøet, ligesom kemikalierne kan optages i fødenettet. Dette er en af kilderne til at kemikalier optages af mennesker via fødekæder.
Pellets af genanvendt plastik bærer historien videre
Plastikaffald transporteres overalt på kloden og indgår i komplicerede netværk, der i dag ikke kan spores. Vi taler meget om genanvendelse, men her viser et studie, at problemerne med den kontaminerede plastik forplanter sig i produktionen af genanvendte plastik pellets. Genanvendt plastik fra tretten lande fra hele verden blev analyseret og viste sig at indeholde hundredevis af kemikalier hvoraf et stort antal var giftige, herunder højt toksiske pesticider. Der blev fundet kemikalier fra den farmaceutiske industri, industrien, additiver og pesticider.
Industriens svigt - frivillighed har slået fejl
Det kendetegner tab af pellets, at det er 100% industriens ansvar at så mange pellets ender i miljøet. Tabet stammer fra transportkæden, når der læsses plastik pellets på bil, tog og bus og ved tab til havs . Plastindustrien henviser til deres frivillige program ”Operation Clean Sweep”, men det er ikke transparent og underlagt kontrol af tredjepart. Vi ved reelt ikke, hvad programmet betyder for miljøet. Industrien vil gerne vise sin gode vilje, og det er nærliggende at sammenligne med landbrugets frivillige aftaler, der heller ikke har haft effekt. Også IMO, den internationale maritime organisation, her udgivet retningslinier for transport til søs. Her er det bemærkelsesværdigt, at den maritime organisation selv opfordrer til at problemet reguleres globalt i hele forsyningskæden. Netop fokus på at tackle problemet i hele forsyningskæden er tidligere omtalt af Plastic Change i artikler. Ligesom vi sammen med Rethink Plastic Alliance i EU og Break Free from Plastic, har udarbejdet forslag til regulering.
Rykker EU og USA på problemet?
Problemet med pellets er ikke nyt og har været diskuteret i årtier. Mange af de andre problemer med plastik i miljøet har domineret plastikagendaen, men noget tyder på, at tiden er kommet til at industriens manglende egen-håndtering endelig kommer i faste rammer, rent lovgivningsmæssigt. EU kommissionen er i 2023 kommet med udspil til regulering af tab af pellets, der skal forebygge tab af mellem 52-184.999 tons plastik pellets, eller op til 74%. EU-parlamentet har afgivet deres kommentarer. EU's ministerråd har behandlet forslaget første gang og nu afventer vi EU-valget og den endelige vedtagelse af de nye folkevalgte. Kan et mindre grønt EU sætte en stopper for forslaget, som vi har set det med den store natur-lov. Time will show, og det er med til at gøre valget til en miljø-gyser!
Måske kan der komme et pres for regulering fra amerikansk side. I kongressen har medlemmet Michael Levan fremsat ”Plastic Pellets Free Waters Act” med den hensigt at den amerikanske pendant til vores miljøstyrelse, EPA, i fremtiden skal regulere tab af pellets i hele forsynings- og transportkæden.
Hvis hverken det europæiske eller amerikanske pres for regulering lykkes, kan der måske findes håb i de igangværende globale forhandlinger om en plastiktraktat i FN-regi. Her kan der fastsættes en nul-tolerance overfor tab af pellets i naturen
Alt i alt er der håb om et gennembrud, så vi i fremtiden ikke skal levere et hav til de næste generationer, der græder tårer af plastik.
