Hvordan måler vi bæredygtighed?

Hvordan kan man måle, om noget er bæredygtigt, når der er så utroligt mange parametre at måle på? Bliv klogere på begreber som Absolut Bæredygtighed, LCA’er og et værktøj, som bl.a. byggebranchen kan bruge for at forstå, hvad deres aftryk på planeten er.

Vi skal gerne frem til en verden, hvor vi mennesker kan se, hvor meget de ting vi køber eller konsumerer belaster planeten. Det gælder både når vi går ned i det lokale supermarked eller i en tøjbutik, men det gælder også for virksomheder og i alle brancher.

Og for at få det hen på et plan, vi alle kan forstå, kan man dykke ned i Mia Heides Ph.d. som hedder ”Operationalisering af FN’s verdensmål i absolutte bæredygtighedsopgørelser til den danske byggebranche”.

Det kan være lidt nørdet stof, men ved hjælp af vært Steffen Max Høghs fremragende opsummeringer og uddybende spørgsmål, står det meget klart, at netop Mia Heides Ph.d. kan hjælpe virksomheder et kæmpe skridt på vejen med at sætte bæredygtighedsmål, udvælge tiltag til at reducere deres klima- og miljøbelastning samt hvordan de kan arbejde med social bæredygtighed. Hun har sammen med sin arbejdsplads NIRAS, rådgivende ingeniører, udviklet et værktøj, der gør det muligt at arbejde operationelt med FN’s Verdensmål: https://www.niras.dk/baeredygtighed/sdg-absolute/

Værktøjet er vigtigt, men kan det bruges af andre end byggebranchen, spørger Steffen Max Høgh. Og svaret er ja:

”Alle metoderne, der er udviklet, er generiske, og de kan bruges til alle sektorer. På den måde vil de kunne få nogle tal de skal holde sig inden for, og få viden om hvor meget de må belaste”, siger Mia Heide.

Lyt med og bliv klogere på Absolut Bæredygtighed, LCA, komparativ LCA og ”Social LCA” – en slags social hotspot-analyse, som kan måle på en masse parametre, man måske ikke tænker over, når man skal forstå om et produkt er produceret inden for de planetære grænser.

Du kan lytte til episoden her.

19.12.2024SustainBusiness

Sponseret

Et kig ud i fremtiden med Sebastian Mernild

21.11.2024SustainBusiness

Sponseret

Det Digitale Produktpas og DMA med Louise Klüwer

08.10.2024SustainBusiness

Sponseret

Fra diesel til grøn energi på Molslinjen

29.08.2024SustainBusiness

Sponseret

Krisekommunikation med Thomas Mandrup

29.07.2024SustainBusiness

Sponseret

IDG’erne er gode for SMV’erne

29.04.2024SustainBusiness

Sponseret

Bæredygtighedsbarometer 2024 for SMV’er