26.10.2015 | Strategi & ledelse
Indonesisk havnestrategi åbner muligheder for dansk eksport
Indonesien vil gerne have dansk hjælp til at få landets maritime infrastruktur til at fungere bedre. Potentialet for industriens danske virksomheder er stort, vurderer både minister og branchefolk.
Havnen i Bitung på Sulawesi skal moderniseres, bl.a. med assistance fra Maersk Line. Flere danske virksomheder ventes at få foden inden for i Indonesien som følge af landets havnestrategi. Foto: Flickr/Silke Baron
Det danske kongehus, Udenrigsministeren og en række erhvervsfolk har netop været på statsbesøg i Indonesien, og det var bestemt ikke kun et høflighedsvisit. Den formellem årsag til besøget var således 70-året for Indonesiens uafhængighed og 65-året for etableringen af diplomatiske relationer med Danmark, men de to landes kommercielle samarbejde var også i fokus.
Læs også: Danmark fordobler eksport af vandteknologi til Kina
Det kom blandt andet til at handle om den store asiatiske nations infrastruktur, og nærmere bestemt den maritime del af samme. Indonesiens godt 250 millioner indbyggere er således spredt ud over mere end 3000 beboede øer, og det giver landet nogle enorme udfordringer i at få det hele til at hænge sammen, skriver Børsen.
Masser af øerne mangler nemlig ordentlige havne og effektive forbindelser med de omkringliggende øer, og det hæmmer udviklingen i eksempelvis landets produktionssektor, hvor flere danske virksomheder allerede er til stede.
Derfor har den indonesiske regering med præsident Joko Widodo i spidsen fremlagt en maritim strategi, som bl.a. skal indeholde dansk ekspertbistand. Det vil give muligheder for endnu flere danske virksomheder, mener udenrigsminister Kristian Jensen (V).
"Den indonesiske udenrigsminister kom med nogle usædvanligt konkrete meldinger om, hvad de godt kunne tænke sig at få hjælp til. Det er simpelthen alt fra kystbevogtning og fiskerikontrol til skibsdesign og havnebyggeri. Og det hele kan vi faktisk byde ind med. Så jeg tror bestemt, at det strategiske og langsigtede samarbejde, vi fik beseglet under statsbesøget, vil kunne give Danmark nogle nye eksportmuligheder," siger han til Børsen i forbindelse med besøget.
Mærsk allerede i gang
Præsident Widodo har afsat 40 mia. kr. til strategien, der bl.a. indebærer ny- eller udbygning af 24 kommercielle havne, og i den planlægningsfase, der skal gå forud for arbejdet, ser eksempelvis det rådgivende ingeniørfirma Niras gode muligheder.
"Det er vigtigt at gå ind og analysere på de forskellige behov både for person- og godstransport, så man ikke ofrer penge på havnebyggeri, der måske slet ikke er behov for. Vi har lavet havneplaner både for Filippinerne og Maldiverne og har derfor ret stor erfaring med, hvordan man får et ørige til at hænge sammen," siger chefen for Niras' havneenhed, Jesper Harder, til Børsen.
Et konkret projekt, der allerede er undervejs, er udviklingen af havnen i byen Bitung på nordspidsen af øen Sulawesi i landets østlige del, hvor Mærsks lokale division vil assistere i en modernisering af faciliteter og forbindelser til glæde for det lokale erhvervsliv og på sigt også Mærsk selv.
Projektet har således både sociale og miljømæssige perspektiver, men også et økonomiske sigte, der gerne " på et tidspunkt skulle udmønte sig i flere lyseblå containere fyldt med tun og kokos," som chef for Maersk Line Indonesia, Jakob Friis-Sørensen, siger til Børsen.
Stor aftale til Vestas
Ligeledes på Sulawesi, der er Indonesiens fjerde største ø med knap 20 millioner indbyggere, har Vestas indgået partnerskab med Asia Green Capital Partner om opførelsen af en stor vindmøllepark, der forventes at producere cirka 220 GW om året. Og i hovedstaden Jakarta er en energieffektiv kontorbygning ved navn Gran Rubina netop åbnet. Den er designet i et samarbejde mellem den danske tegnestue AG5 og et indonesisk arkitektfirma, og disse to projekter vækker optimismen hos Kristian Jensen.
AG5 og Vestas succes på det indonesiske marked beviser, at danske virksomheder har nogle af løsningerne på vækstøkonomiernes udfordringer, og med myndighedssamarbejde, Danidas erhvervsinstrumenter, udsendte handelsmedarbejdere og vækstrådgivere skal vi blive endnu bedre til at matche vækstøkonomiernes behov med danske kompetencer og virksomheder, siger Udenrigsministeren til ministeriets hjemmeside.
Læs også: Danske vækstmuligheder i omstilling til grøn transport
I alt 62 danske virksomheder fra de fire fokusområder cleantech, det maritime, agribusiness og design deltog ifølge Udenrigsministeriet i statsbesøget.
Strategi & ledelse

Første grafiske bureau certificeret efter FN’s verdensmål
Design- og kommunikationsvirksomheden Phoenix Design Aid er som den første af sin slags nogensinde blevet certificeret efter FN’s verdensmål. Det er norske DNV GL, som arbejder for at beskytte liv, ejendom og miljø, der står bag.
Klima, miljø og energi

Californien vinker farvel til diesellastbilen
Fra 2024 skal fabrikanter af lastbiler og varevogne i Californien begynde omstillingen væk fra diesel og over til elektriske nuludledningskøretøjer. Reglen er den første af sin slags i verden, og EU bør gå i samme retning, mener NGO’en Transport & Environment.
Strategi & ledelse

Flere C25-virksomheder tager verdensmålene til sig
Kun én af virksomhederne i det toneangivende C25-indeks nævner ikke specifikke verdensmål i deres rapportering, mens 16 af dem anvender delmål og knap halvdelen væsentlighedsvurderer deres indsats. Det viser friske tal fra Carve Consulting.
Klima, miljø og energi

Nyt forskningscenter skal mindske skibsfartens CO2-udslip
Med 400 mio. kr. i ryggen fra A.P. Møller Fonden skal Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping sætte skub i udviklingen af energiformer og teknologier, der effektivt kan formindske CO2-udslippet fra skibsfarten.
Strategi & ledelse

Nye anbefalinger for god selskabsledelse sendt i høring
Et sæt reviderede Anbefalinger for god Selskabsledelse er netop blevet sendt i høring af Komitéen for god Selskabsledelse. Anbefalingerne fokuserer bl.a. på den enkelte virksomheds ansvar for samfundet med begreber som bæredygtighed og purpose i spil.
Strategi & ledelse

19 topchefer underskriver diversitetsløfte
Nordiske topfolk fra virksomheder som Mærsk, Coloplast, Vestas, Microsoft og KPMG har skrevet under på et CEO-løfte, der skal løfte niveauet for ligestilling, diversitet og inklusion i dansk erhvervsliv. ”Det er need to have nu”, lyder det fra kvinden bag, Tine Willumsen fra The Diversity Council.