Industrivirksomheder går glip af milliarder

Kun hver sjette af Danmarks store industrivirksomheder tager bæredygtige tiltag for at skabe økonomisk vækst, og godt hver femte knytter slet ikke tiltagene til virksomhedsstrategien, viser en ny undersøgelse fra Rambøll. Det kan koste virksomhederne dyrt på langt sigt, ifølge administrerende direktør Ib Enevoldsen fra Rambøll Danmark.

Ib Enevoldsen Administrerende direktør, Rambøll Danmark.

De store danske industrivirksomheder har stort fokus på at nedbringe energiforbruget (77%), indføre affaldssortering (73%) og gøre produktionslinjerne grønnere (72%). Men godt hver femte (21 %) kobler ikke tiltagene sammen med virksomhedsstrategien. Det viser rapporten ’Bæredygtighed i Praksis’ fra Rambøll, som tager pulsen på bæredygtighed i de danske industrivirksomheder.

”Det kan koste industrivirksomhederne forretningen, hvis de indfører bæredygtige tiltag uden at koble dem til virksomhedsstrategien, ellers bliver de jo aldrig en god forretning. For på langt sigt er bæredygtighed nemlig deres licence to operate, og den måde, hvorpå de får medarbejdere og kunder på nu og i fremtiden,” siger professor og ekspert i bæredygtighed og vækst, Steen Hildebrandt fra CBS.

At der ofte er langt mellem de bæredygtige tiltag og forretningen understreges også af, at blot én ud af seks virksomheder (15 %) indfører bæredygtige tiltag for at skabe vækst, at hver tredje virksomhed gør det for at skabe nye forretningsmuligheder (30%) og kun hver tiende virksomhed for at nedbringe omkostningerne. Virksomhedernes grunde til at arbejde med bæredygtighed er i stedet for at følge markedstendenserne: At overholde lovgivningen (54 %), at møde kundernes ønsker (63 %) eller modvirke klimaforandringer (55 %).

Misser international vækst

De danske virksomheder, som ikke kobler bæredygtighed og virksomhedsstrategi går også glip af store muligheder i udlandet:

”Mange danske virksomheder har et forspring i forhold til udenlandske virksomheder, når det kommer til at indtænke bæredygtighed i virksomhedsstrategien, og her ligger et enormt vækstpotentiale i fremtiden. Det vil kunne koste os milliarder, hvis vi ikke fortsætter med i denne retning,” siger Ib Enevoldsen.

Også for mindre industrivirksomheder kan der være konkrete fordele i at indtænke bæredygtighed i virksomhedsstrategien:

”Et godt eksempel på det er virksomheden KLS Pure Print, som var ved at lukke ned på grund af hård konkurrence i branchen. De valgte at satse fuld ud på FNs verdensmål, de afskaffede fx kuverter, fordi limen ikke var god for miljøet, og gav kunderne et rigtig grønt alternativ, som betyder at de i dag er tæt på 100 ansatte og har en storslået forretning,” siger Steen Hildebrandt.

Højere krav til bæredygtighed
Direktør for Rambøll Danmark, Ib Enevoldsen oplever desuden, at kravene fra kunderne om bæredygtig adfærd og produkter bliver højere dag for dag: 

”Vi ser for tiden, at store virksomheder som fx Novo Nordisk sætter højere bæredygtighedskrav til deres 60.000 leverandører, så deres produkter udelukkende er lavet med grøn strøm. På samme vis sætter vi i Rambøll også klarere og klarere krav til de virksomheder, vi opkøber om, at bæredygtighed er en central del af deres kultur. Det er en enormt positiv udvikling, at vi alle bliver mere bevidste om, hvad der er det rigtige at gøre,” siger administrerende direktør Ib Enevoldsen, Rambøll Danmark.

Om undersøgelsen Bæredygtighed i Praksis®
For første gang tager ’Bæredygtighed i Praksis” pulsen på hvad der driver bæredygtighedsindsatser og hvilke udfordringer de 250 største danske industrivirksomheder står over for. Undersøgelsen er gennemført af Rambøll Management Consulting i perioden mellem d. 25. juni og 19. august. De ansvarlige for bæredygtighed i de 250 største industrivirksomheder i Danmark har haft mulighed for at deltage og 71 industrivirksomheder har svaret. Deltagerne i undersøgelsen hører under bl.a. til følgende kategorier: fødevarevirksomheder, lægemiddel- healthtech, medico- og biotekvirksomheder, byggeri, tøjproducenter mm. Resultaterne er ikke inddelt per sektor, men er repræsentative og giver et øjebliksbillede af, hvordan et udvalg af industrivirksomheder i Danmark arbejder med bæredygtighed. De samlede resultater udkom den 16. november 2020.

For yderligere information

Ib Enevoldsen
Administrerende direktør, Rambøll Danmark
51 61 66 74
ibe@ramboll.dk  

Thomas Kræmer Schmidt
Seniordirektør, Strategi og Bæredygtigheds rådgivning, Rambøll
51 61 78 34
ths@ramboll.com

18.04.2024Rambøll A/S

Sponseret

Hektisk start for nyt CSRD-værktøj

24.01.2024Rambøll A/S

Sponseret

Endelig et CSRD-værktøj til SMV'erne

30.11.2023Rambøll A/S

Sponseret

Rambøll-ekspert fylder rundt

04.10.2023Rambøll A/S

Sponseret

Rambøll Management Consulting har branchens bedste brand

12.06.2023Rambøll A/S

Sponseret

ESG og social ansvarlighed: Sådan tager I de nødvendige skridt

12.06.2023Rambøll A/S

Sponseret

ESG-værktøjskassen: Dobbelt væsentlighed og CSRD