Klimakoncept får ris og ros i fødselsdagsgave

I denne måned er det fem år siden, at de første kommuner skrev under på en Klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Flere kommuner roser aftalerne, men der er også kritiske røster, som mener, at konceptet er for bureaukratisk.

02.11.2012

Lasse Andersen, CSR.dk

Danmarks Naturfredningsforenings klimakommune-koncept fylder fem år i denne måned. Det fejrer foreningen blandt andet ved at offentliggøre en egenproduceret undersøgelse, som kigger nærmere på kommunernes tilfredshed med konceptet.

Undersøgelsen viser, at 75 procent af de deltagende kommuner mener, at klimaaftalerne har været et vigtigt redskab til at sætte gang i klimaarbejdet.

En af de begejstrede kommuner er Høje Taastrup:

”Vi er rigtig glade for aftalen med Danmarks Naturfredningsforening. Klimakommuneaftalen har kick-startet vores klimaarbejde,” siger borgmester i Høje Taastrup Kommune, Michael Ziegler i en pressemeddelelse.

Også i Helsingør er der ros at hente til konceptet:

”Klimakommuneaftalen har skærpet vores fokus på at nå vores mål om at reducere CO2-udledningen med 2 procent om året. Den sidste måling viser også, at kommunen gennem de sidste fire år faktisk har formået at reducere mere end minimumskravet,” siger Johannes Hecht-Nielsen, der er borgmester i Helsingør Kommune.

Kritik fra Hjørring
Det er dog ikke alle kommuner, der roser klimakommune-aftalerne. I sidste uge kom formanden for teknik- og miljøudvalget i Hjørring, Jørgen Bing, med en skarp kritik af konceptet i regionalavisen Nordjyske.

”De beregningsmetoder, vi skal bruge, er ekstremt omkostningstunge og indviklede. Vi mener, vi kan gøre det noget mere enkelt selv,” lød det fra Jørgen Bing, som understregede, at Hjørring Kommune i øjeblikket overvejer at trække sig ud af konceptet.

Meldingen fra Danmarks Naturfredningsforening er imidlertid, at man vil forsøge at overtale Hjørring til at forblive en del af konceptet.

”Hvis alle selv gør et eller andet, er der intet, vi kan sammenligne. Det svarer til at sammenligne æbler og pærer. Vi er nødt til at have en fælles metode,” siger kampagneleder i Danmarks Naturfredningsforening Jens La Cour til DR P4.

Dansk Standard

Sponseret

DSB anvender ISO 14001 til at skabe struktur på deres arbejde med bæredygtighed

Rambøll A/S

Sponseret

Final Call: ESRS Deep-dive webinar

Relateret indhold

24.04.2025Mind Energy

Sponseret

Energi Danmark konsoliderer sig på tværs af Norden

23.04.2025CSR.dk

Fra mælkekarton til byggemateriale: Skånsk virksomheder fordobler kapaciteten

22.04.2025Klimakampen ApS

Sponseret

Kan du samle det stærkeste hold klimakæmpere?

22.04.2025Klimakampen ApS

Sponseret

Aktiv transport med 10 virksomheds initiativer

22.04.2025Schneider Electric

Sponseret

Schneider Electrics Go Green Competition vender tilbage i 2025 – danske grønne talenter skal i spil

10.04.2025Klimakampen ApS

Sponseret

Dit transportvalg har betydning for dit helbred og vores planet

09.04.2025CSR.dk

93,6 millioner sikrer CONCITOs fortsatte indsats

09.04.2025CSR.dk

Vognmænd får mulighed for at søge om støtte til grønne lastbiler

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle