KOMMUNER SKAL SÆTTE FOKUS PÅ MATERIALEVALG I CORONA-BYGGERIER
Proces og materialer er afgørende faktorer når bygge- og anlægsbranchen skal tage skridtet videre mod at blive mere bæredygtig. Der skal indtænkes nye muligheder for grøn innovation, når kommunerne sætter gang i projekter som følge af regeringens corona-lempelse af anlægsloftet, mener både forskere og bygherrer.
De nye muligheder for grøn omstilling, som er kommet i kølvandet på coronakrisen er mange. Men det kræver engagement og risikovillighed at gennemføre, mener forsker og bygherrer. Men lanceringen af den frivillige bæredygtighedsklasse, som gennem de næste to år skal testes af i byggeriet, inden den forventes at blive lovpligtig, bør dog give incitament til at sætte turbo på den bæredygtige omstilling.
Dette tema satte Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar og Dansk Initiativ for Etisk Handel spot på med webinaret Kommunerne og offentligt byggeri som grøn vækstmotor under COVID-19. På dagen gav de tre erfarne oplægsholdere, Harpa Birgisdottir, seniorforsker fra BUILD (tidl. Statens Byggeforskningsinstitut), Bente Damsgaard Sejersen, Projektchef Bygninger i Aarhus Kommune og Klaus Kellermann, Bygherrerådgiver i Roskilde Kommune, deres perspektiver på, hvordan bygge- og anlægsbranchen kan gribe de nye investeringsmuligheder og dermed bidrage til grøn omstilling.
Forsker med klar anbefaling: materialer er nøglen til grøn omstilling
Seniorforsker Harpa Birgisdottir har på baggrund af egen forskning i livscyklusanalyser (LCA), samt CO2 målinger på 60 byggerier en klar anbefaling til, hvad man som kommunal bygherre bør være opmærksom på i udbudsprocessen:
”Når man bygger nye bygninger og ser på klimapåvirkning, så kommer 28% af belastningen fra driften, mens resten kommer fra materialer. Derfor er det i byggeri af nye bygninger vigtigt at indtænke bæredygtighed i materialevalg”.
Men materialerne er ikke det eneste parameter, man skal give ekstra opmærksomhed i udbuddet. ”Livscyklusanalyser tager nemlig hele bygningens klimapåvirkning i betragtning og inkluderer parametre som drift og løbende renoveringer. Det giver derfor en mere retvisende vejledning i, hvor grønt byggeriet faktisk er”, understreger hun.
Helhedsorienteret grøn omstilling
For projektchef i Aarhus Kommune, Bente D. Sejersen, er en holistisk tilgang til investeringerne altafgørende. Med godt 184 millioner kroners budget, er der store muligheder for at tænke grønt. Hun er enig i, at der skal sættes spot på materialer i udbudsprocessen, ligesom potentialer for renovering og genbrug skal indtænkes mere i udbuddene.
Men de grønne investeringer handler ikke kun om klima og CO2:
”Når man tager et valg et sted, kan det betyde et fravalg et andet sted. Økonomi, sociale hensyn og klimamålsætninger kan nogle gange modarbejde hinanden. Man kan ikke altid tage valget, der giver den laveste CO2-påvirkning uden aktivt at vælge fra på andre parametre,” påpeger hun. Et klart råd fra Bente D. Sejersen centrerer sig derfor om erfaringsudveksling:
”Vi bliver hele tiden klogere, og selvfølgelig begår vi fejl! Der brug for dialog og erfaringsudveksling. Der er skal være ledelsesopbakning og tænkes i nye udbudsformer med tidlig dialog. I kommunerne har vi rigide udbudskrav, men vi skal se på os selv, og så spørge om vi er for firkantede - og hvordan kan vi tilpasse os?”.
Roskilde Kommune: Bygherre bør påtage sig ansvar ved at indgå i cirkulær dialog
I Roskilde kommune har man omfavnet det potentiale, der ligger i at tænke holistisk ved at lade LCA, LCC og cirkulær økonomi supplere hinanden, fortæller bygherrerådgiver i kommunen, Klaus Kellermann.
Han lægger især vægt på fem barrierer for cirkulært byggeri: Der bygges for komplekst, der er for mange forskellige materialer, at bygbarhed ikke er et mål, at ansvarsplacering er unuanceret, samt at der ikke arbejdes med risiko på bygherresiden.
I Roskilde har de angrebet disse problematikker ved at indgå i en åben dialog med samarbejdspartnere. Her er det lykkedes at få italesat potentialet ved bevidst risikoafdækning og vurdere, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at entreprenøren påtager sig det fulde ansvar og risiko. Mange gange er det en økonomisk fordel for kommunen at dele risici med entreprenør og rådgiver. Dermed kan man optimere det økonomiske og det miljømæssige potentiale i udbuddet for både tilbudsgivere og kommune.
I praksis er der høstet erfaringer ved at skabe en materialebank ved området Musicon, hvor overskudsmaterialer fra kommunens byggerier lagres til senere brug. Det har kunnet lade sig gøre ved at skabe en opdelt udbudsproces, hvor nedtagning sker inden opførelsen af et nyt byggeri på samme grund. På den måde har man sikret sig de bedst mulige forudsætninger for, at entreprenøren af det nye byggeri kan anvende ressourcerne optimalt.
Afsluttende kom Klaus Kellermann med et opråb til bygherrer: ”Udbud med laveste pris er gift for markedet, og for det samarbejde, vi gerne vil have. Det giver ingen mening at vælge den laveste pris, hvis man vil prioritere miljøpåvirkning,” siger han.