19.11.2020 | Klima, miljø og energi
Lidl udskifter al primær emballage til kød og fjerkræ med genbrugsplast
Indhold fra partner Hvad er dette?
Al kød og fjerkræ fra dagligvarekæden Lidls eget danske mærke Vilstrupgård er nu pakket i genanvendte plastikbakker. Med omstillingen reducerer Lidl sit forbrug af såkaldt virgin-plastik på ca. 7,6 millioner bakker årligt.
Fra november 2020 er 100 % af bakkerne fra Lidls eget danske mærke Vilstrupgård nu lavet af genanvendt plastik. Vilstrupgård-mærket står for mere end 80 % af al Lidls kød og fjerkræ.
I Lidl har man netop rundet en afgørende milepæl på plastikområdet. På bare halvandet år har kæden formået at omstille ca. 85 % af alle produkter, der pakkes i bakker, til genanvendte udgaver af slagsen. Det svarer til ca. 7,6 millioner bakker årligt, hvoraf langt størstedelen er kød- og fjerkræsprodukter.
Fra november 2020 er 100 % af bakkerne fra Lidls primære kødmærke, Vilstrupgård, nu lavet af genanvendt plastik. Vilstrupgård står for mere end 80 % af al Lidls kød og fjerkræ.
De såkaldt R-PET-bakker, som har erstattet de klassiske plastikbakker, består blandt andet af gamle plastikflasker.
En markant reduktion af plastforbruget
”R-PET-bakkerne er af så god kvalitet og ligner med 99,5 % nøjagtighed de gamle plastbakker, så vi har faktisk kunnet foretage ændringen over de sidste 18 måneder mere eller mindre ubemærket. Det er fantastisk, at vi kan lave så markant en reduktion i vores plastforbrug, uden at vores kunder oplever en ændring i deres hverdag,” siger Rasmus Pape, indkøbsdirektør i Lidl.
Med en målsætning om at erstatte 100 % af plastemballagen på egne mærker med mere miljørigtige og genanvendelige materialer inden 2025, er milepælen på bakkeprodukterne ifølge indkøbsdirektøren helt afgørende:
”Lige præcis ved kød- og fjerkræsprodukter spiller emballage en enormt vigtig rolle, fordi kravene til kvaliteten er ufravigelige. Derfor er det et kæmpe skridt i den rigtige retning, som bestemt bekræfter mig i, at vi kan komme i mål med vores plaststrategi, uden at vores kunder føler, de går på kompromis – nok nærmere omvendt. Personligt føler jeg, at jeg vinder lidt ekstra, når jeg ved, at jeg har købt et produkt, hvor jeg ikke har bidraget til produktion af ny plastik.”
Lidl: På vej mod i morgen
Hos Lidl indgår plaststrategien som en fast del af den samlede CSR-strategi og bestræbelserne på at træffe ansvarlige og miljøbevidste valg. Lidl har forpligtet sig til at mindske det overordnede forbrug af plastikemballage med 20 %, at udskifte 100 % af plastikemballagen med mere miljørigtige og genanvendelige materialer, samt at erstatte alle nuværende frugt og grønt-poser med mere miljørigtige alternativer inden 2025.
Læs mere om Lidl Danmarks plastikstrategi her: om.lidl.dk/ansvarlighed
Om REset Plastic
Schwarz-gruppen er med sine to detailkoncernselskaber, Lidl og Kaufland, en af de største internationale detailhandlere i verden. Den er opmærksom på sit ansvar over for miljøet og går skridtet videre. Med REset Plastic har koncernen udviklet en holistisk internationalt anvendt strategi, som indeholder fem handlingsområder: fra undgåelse og design overgenanvendelse og fjernelse til innovation og uddannelse. Dermed bliver visionen om "mindre plastik - lukkede kredsløb" en realitet.
De fem vejledende principper for indsatsområderne i ”REset Plastic - plaststrategien i Schwarz-gruppen”:
- REduce: Vi reducerer – hvor det er bæredygtigt muligt –plast. Ikke kun i emballage.
- REdesign: Vi designer genanvendelig emballage og lukker kredsløb.
- REcycle: Vi samler, sorterer og genanvender plast for at lukke kredsløbet.
- REmove: Vi støtter fjernelse af plastaffald fra naturen.
- REsearch: Vi investerer i forskning og udvikling af innovative løsninger og uddanner indenfor genbrug.
Lær mere: reset-plastic.com
Klima, miljø og energi

10.000 nye træer på vej til den danske natur
Organisationen Plant et Træ og dagligvarekæden Lidl udvider og forlænger nu deres samarbejde. Det betyder, at der fremadrettet bliver plantet 1.000 nye træer, hver gang Lidl åbner en ny butik i Danmark. ”Et vigtigt skridt for mere biodiversitet og læring om natur for børn i hele landet,” lyder det fra Plant et Træ.
Indhold fra partner

Første danske dagligvarekæde satser på hurtigladere til elbiler: Transportministeren sætter strøm til national udrulning af ladestandere ved alle Lidl-butikker
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Lidl opnår international grøn certificering i 119 danske butikker: flest af alle i Danmark
Lidl Danmark tænker miljømæssig ansvarlighed og bæredygtighed ind i alle byggerier, og Lidls butikker i Danmark har netop opnået endnu en grøn certificering, en såkaldt EDGE-certificering fra verdensbanken ICF, der certificerer bygninger i hele verden ud fra de tre overordnede parametre; energi, vand og materialer. Dermed er Lidl den virksomhed i Danmark med flest EDGE-certificerede bygninger.
Indhold fra partner
Samfund

Hjernen på det rette sted: Lidl støtter op om World Stroke Day
Hver dag rammes 33 danskere af et ’stroke’, som er en blodprop eller blødning i hjernen. Det er mere end 12.000 om året, og med 3.300 årlige dødsfald er stroke den fjerdehyppigste dødsårsag i Danmark. Den 29. oktober er World Stroke Day, hvor Hjernesagen lancerer StrokeLinjen, som er en direkte telefon, man kan ringe til ved spørgsmål om stroke. Lidl har siden 2019 støttet Hjernesagens arbejde, og har i den forbindelse hjulpet med kampagnevideo og håndsprit til Hjernesagens lokalafdelinger rundt i landet.
Indhold fra partner
Samfund

Danskerne donerede 10% mere pant i 2020: Danske Hospitalsklovne modtager rekordbeløb
Lidls kunder har i 2020 doneret rekordmeget pant med en stigning på 10 % i forhold til 2019. Donationen går til Danske Hospitalsklovnes arbejde med at gøre en forskel for indlagte børn og deres familier på de danske hospitaler og i børne- og ungepsykiatrien. Lidl har siden 2015 været hovedsponsor for Danske Hospitalsklovne og pantdonationerne i 2020 slår alle tidligere års donationer.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi
LIDL SÆTTER SKUB I LANDSDÆKKENDE SKRALDEINDSAMLING
Lørdag d. 19. september løber World Cleanup Day atter af stablen, hvor frivillige samles over hele Danmark for at indsamle skrald i naturen. Indsamlingerne er for andet år i træk organiseret af ungdomsnetværket JCI med Lidl som hovedsponsor.
Indhold fra partner