L'Oréal-UNESCSO For Women in Science 2023 awards
På trods af at kvinder sætter uddannelsesrekord, er der stadig flest mænd, der når til det højere niveau af akademia.
Danmark er faktisk ét af de lande i Norden, hvor andelen af kvindelige forskere er lavest, og hvor hovedparten af professorer primært er mænd. En uheldig statistik som der nu bliver sat fokus på gennem L’Oréal-UNESCO For Women in Science-programmet, hvor tre kvindelige forskere netop er blevet kåret som pristagere.
Pristagerne er Lektor Charlotte Mason, The Cosmic Dawn Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, Fatima AlZahra'a Alatraktchi , Institut for Naturvidenskab og Miljø, Roskilde Universitet og adjunkt Sophia Yakoubov, Institut for Datalogi, Aarhus Universitet. De fejres ved en ceremoni den 2. maj på Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab . Samme sted giver pristagerne en offentlig forelæsning den 4. maj. Alle er velkomne.
Læs mere og tilmelding med dette link.