Millionbøde til bilproducent for greenwashing i Danmark

Tre tilfælde af markedsføring med vildledende miljøudsagn koster tysk bilproducent 1 million, efter Forbrugerombudsmanden sidste år anmeldte sagen til politiet. Det er alt for lidt, mener anmelderen.

I januar 2022 indsendte Greenpeace en greenwashingklage til Forbrugerombudsmanden over Merzedes-Benz's markedsføringskampagne, som dette gigantiske banner på Rådhuspladsen i København, var en del af.. Foto: Michael Hedelain / Greenpeace

08.11.2024

Eva Harpøth Skjoldborg, CSR.dk

Mercedes-Benz Danmark har accepteret at betale en bøde på 1 million kroner for at have benyttet miljøudsagn i sin markedsføring, som der efter Forbrugerombudsmandens opfattelse ikke var tilstrækkelig dokumentation for.

Bøden er aftalt uden domstolenes deltagelse, hvilket betyder, at den ikke kan ankes.

Anmelderen er langt fra tilfreds

Sagen kom i 2021 under behandling hos Forbrugerombudsmanden efter en anmeldelse fra Greenpeace. Som dog er meget utilfredse med sagens endelige udfald. 

“Vi er naturligvis tilfredse med, at vores klage over Mercedes-Benz’s greenwashing nu får konsekvenser, men vi må samtidig stille os meget uforståelige over for bødens størrelse. Den har ikke skyggen af præventiv effekt,” siger kampagnechef i Greenpeace, Sune Scheller.

“Jeg har meget svært ved at få enderne til at mødes, når vi sammenligner, hvordan Højesteret tidligere har straffet vildledning med den lave bøde Forbrugerombudsmanden nu går med til,” forsætter han.

Greenpeace fremhæver, hvordan forsikringsselskabet Alka i september 2023 blev idømt en bøde på 16,9 millioner kroner for netop at overtræde markedsføringslovens forbud mod vildledning. Sagen gik helt til Højesteret og Alka blev dømt for overtrædelse af §5 og 6 i markedsføringsloven – de samme paragraffer der ligger til grund for bøden til Mercedes-Benz. Sagen handlede ikke om greenwashing. 

“Der er ikke noget i markedsføringsloven, der siger, at der skal ses mildere på greenwashing end på vildledning omkring bilforsikringer. Når vi står midt i en galoperende klimakrise, er det helt uforståeligt, at Forbrugerombudsmanden går med til en så klækkelig rabat for overlagt vildledning. Måske Mercedes-Benz ikke ville acceptere en højere bøde, men så må sagen jo for domstolen,” siger Sune Scheller. 

Mercedes’ vildledende udsagn

Fra september 2021 til januar 2022 markedsførte Mercedes-Benz Danmark biler med udsagnene ”certificeret miljøvenlig”, ”den grønne revolution” og ”Mercedes-Benz begynder CO2-neutral produktion”. Det fik i 2023 Forbrugerombudsmanden til at politianmelde virksomheden for vildledende markedsføring.

”Virksomheders markedsføring af deres klima- og miljøtiltag er vigtig information til forbrugerne. Oplysningerne må derfor ikke give forbrugerne et indtryk af, at tiltagene har større effekt, end hvad der reelt er tilfældet. Vi har vurderet, at Mercedes-Benz’ markedsføring har givet forbrugerne et sådant indtryk, og markedsføringen har derfor været vildledende og dermed en overtrædelse af markedsføringsloven,” siger Forbrugerombudsmand Torben Jensen.

Det var Forbrugerombudsmandens opfattelse, at forbrugerne med udsagnet ”certificeret miljøvenlig” kunne få et fejlagtigt indtryk af, at bilerne har bestået en kvalitetstest eller opnået en miljøcertificering. Udsagnet kunne dermed vildlede forbrugerne til at tro, at Mercedes-Benz Danmarks biler er mindre miljøbelastende, end de reelt er.

Også udtrykkene ”den grønne revolution” og ”Mercedes-Benz begynder CO2-neutral produktion” var egnet til at vildlede forbrugerne, så de kunne tro, at bilerne ville skade miljøet mindre, end de gør.

Mercedes-Benz Danmark har oplyst, at brugen af udtrykket ”certificeret” skyldtes en oversættelsesfejl, og Mercedes-Benz Danmark rettede fejlen straks efter, at de blev opmærksomme herpå.

Med nye regler ville bøden være større

Størrelsen af bøden er fastsat ud fra de kriterier for fastsættelse af bøder, der gjaldt frem til udgangen af 2021, samt en ny og skærpede bødemodel, som trådte i kraft i forbindelse med ændring af markedsføringsloven den 1. januar 2022.

Forbrugerombudsmanden har ved bødefastsættelsen taget højde for, at Mercedes-Benz har foretaget diverse tiltag for at mindske deres bilers miljøbelastning, samt at Mercedes-Benz har samarbejdet med Forbrugerombudsmanden under sagens oplysning.

Hvad siger loven?

Ifølge markedsføringslovens § 5 må markedsføring ikke indeholde urigtige oplysninger eller i kraft af sin fremstillingsform eller på anden måde kunne vildlede forbrugerne.

Ifølge markedsføringslovens § 6 må virksomheder ikke udelade eller skjule væsentlige oplysninger i markedsføringen eller præsentere væsentlige oplysninger på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde.

Det er en betingelse for, at der er handlet i strid med §§ 5 og 6, at den pågældende handelspraksis er egnet til at få forbrugeren til at træffe en beslutning, som denne ellers ikke ville have truffet, jf. § 8.

Ifølge markedsføringslovens § 13, skal den erhvervsdrivende kunne dokumentere rigtigheden af oplysninger om faktiske forhold.

Ifølge markedsføringslovens § 37, stk. 6, skal der ved udmåling af bøder lægges vægt på overtrædelsens grovhed og den erhvervsdrivendes omsætning. Bødemodellen er nærmere uddybet i forarbejderne til lovændringen, der indsatte bestemmelsen med virkning fra 1. januar 2022. Den nye bødemodel skulle medføre en skærpelse af bødeniveauet for markedsføringsretlige overtrædelser. Virksomheder er inddelt efter omsætning, og under hver omsætningskategori ses et bødespænd for henholdsvis nedsat bødeniveau, normalt bødeniveau og forhøjet bødeniveau.

Dansk Standard

Sponseret

DSB anvender ISO 14001 til at skabe struktur på deres arbejde med bæredygtighed

Rambøll A/S

Sponseret

Final Call: ESRS Deep-dive webinar

Relateret indhold

31.03.2025CSR.dk

ESG-kommunikation med nyt bagtæppe

31.03.2025Creative ZOO

Sponseret

Værdiskabende rapportering: Sådan sikrer I det gode samarbejde

31.03.2025Creative ZOO

Sponseret

5 gode grunde til at fortsætte med ESG

24.03.2025CBS Executive Fonden

Sponseret

Retorisk Lederskab

21.03.2025CSR.dk

Veksler klimapoint til flyrejser: SAS anklages for grov greenwashing

25.02.2025SustainImpact ApS

Sponseret

S3: Fra filantropi til strategi gennem partnerskab

10.02.2025Denteks A/S

Sponseret

Danske hoteller skal være mere omkostningseffektive end nabolandene for at tjene på erhvervsturisme

22.01.2025CSR.dk

Forbrugerombudsmanden politianmelder flyselskabet KLM for vildledende udsagn om bæredygtighed

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Sustainable Business Solutions ApS
Kursus
Sustainability Management i praksis - Forår 2025 København

Sustainability Management i praksis er en eksklusiv, konkret og handlingsorienteret uddannelse til dig, der har ansvar for ESG og bæredygtighed. Du får overblik og indblik, der gør dig klar til at sætte mål og eksekvere på dem med det samme.

Dato

25.03.2025

Tid

09:00

Sted

København

Dansk Industri
Kursus
Kommunikér troværdigt om bæredygtighed

Er du klar til at styrke din kommunikation om bæredygtighed? Undgå både greenwashing og greenhushing, og bliv skarp på, hvordan du kan kommunikere om virksomhedens grønne indsatser på en troværdig, effektiv og lovlig måde.

Dato

01.04.2025

Sted

Aarhus & København

Aalborg Kongres & Kultur Center
Konference
Work Life - et fælles sprog for trivsel og tryghed

Work Life er en årlig tilbagevendende konference med fokus på arbejdsmiljø. Temaet for 2025 er ‘Et fælles sprog for trivsel og tryghed” – og temaet er ikke valgt uden grund, for tallene taler deres tydelige sprog.

Dato

02.04.2025

Tid

08:30

Sted

Aalborg Kongres & Kultur Center, Europa Plads 4 9000 Aalborg

Bureau Veritas
Kursus
Risk Management

Uanset din virksomheds type eller størrelse, vil du møde interne eller eksterne risici, som skal vurderes og håndteres således, at de ikke får uforudsete konsekvenser for din virksomhed - og derfor er risk management en forankret del af ISO-standarderne.

Dato

02.04.2025

Tid

08:30

Sted

Fredericia

UN Global Compact Network Denmark
Webinar
Nordic Nature Starter Pack: Deep dive on water stewardship

Webinar 4: In this webinar we will zoom in on water stewardship and how companies can build water resilience and strengthen water management to reduce water impacts in their own operations and the value chain.

Dato

02.04.2025

Tid

09:00

Sted

Online via Zoom

Dakofa
Konference
Hvor langt er vi med affaldssorteringen - og hvad venter forude?

Deltag i årets sorteringskonference! Her får du den nyeste status på danskernes affaldssortering, genanvendelsesniveauet i kommunerne og seneste nyt om det udvidede producentansvar for emballage, der træder i kraft i 2025.

Dato

02.04.2025

Tid

09:30

Sted

Centralværkstedet Aarhus