Moralsk Wakeup-Call til den finansielle sektor

ANMELDELSE fra Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar: Den kendte amerikanske investor og stifter af investeringsfirmaet Grantham, Mayo & van Otterloo, Jeremy Grantham, er bl.a. kendt for at have forudsagt både it-boblen i 90’erne og den seneste finanskrise. Han advarede på et arrangement hos Finans Danmark i sidste uge om, at arbejdet med at undgå klimakrisen er ved at skabe en ny boble, der hverken løser klima- krisen eller tøjler de mest aggressive investorer.

Hvis Finans Danmarks medlemmer i den finansielle sektor ikke allerede var klar over de etiske forpligtelser og store ansvar for at bekæmpe klimaforandringerne gennem deres finansielle magt, så fik de et decideret Wakeup-Call da den amerikanske investor Jeremy Grantham gav sin præsentation – The Race of Our Lives  – d. 25. marts i interesseorganisationens lokaler.

Grantham er medstifter af investeringsfirmaet Grantham, Mayo, & van Otterloo (GMO), der forvalter mere end 118 milliarder dollars. Han har senest annonceret, at han personligt investerer 98 procent – svarende til en milliard dollars – af sin egen personlige formue i at bekæmpe klimaforandringer.

Granthams helt overskyggende pointe er, at det er ikke et spørgsmål om, hvad den finansielle sektor kan gøre, men hvad den bør og vælger at gøre. Grantham trak med humor de mange deltagere igennem jordklodens skræmmende beskaffenhed ved at kombinere videnskabelige fakta med budskabet om, at mange – især amerikanske institutionelle investorer – enten ikke har børnebørn eller hader dem, de har.

Han sammenlignede både it-boblen og finanskrisen med klimakrisen, hvor investorer puster liv i ønsketænkningen om guldrandede investeringer i ny teknologi, der løser alle klimaudfordringer. Den mulighed er faktisk til stede, mener Grantham. Men det kan skabe en ny økonomisk boble, der ikke løser det reelle og helt presserende behov for at gøre noget nu – før det er for sent.

Det smilende publikum tog i højt humør godt imod den charmerende 80-årige Granthams alvorlige budskaber. Om de bag humoren også forstod alvoren skal være usagt. Men i Granthams optik er det såkaldte 1,5 graders scenario, som Paris-aftalen definerer som mål for verdenstemperaturstigning, ikke længere indenfor rækkevidde. Heller ikke et to-graders scenario er særlig sandsynligt. Hvis vi handler nu, kan vi, ifølge Grantham, håbe på, at klo- dens temperatur maksimalt stiger med ”kun” tre grader.

Sidste gang i jordens historie, at atmosfæren havde carbon i luften svarende til et tre graders scenario var vandstanden i havene 60 meter højere end i dag ”Det vil ske gradvist, men det vil ske,” forsikrede Grantham tørt og viste, at selv i 2050 vil mindst 50 procent af verdens energiforbrug stadigvæk blive produceret fra fossile kilder.

Grantham fortsatte sin præsentation med at minde om en stribe andre særdeles alvorlige udfordringer for kloden og menneskeheden. Mange af dem velkendte og dokumenteret i bl.a. Al Gores efterhånden 13 år gamle film ’An Inconvenient Truth.’

For Grantham er der intet argument for den finansielle sektor for ikke at flytte investeringer mod bekæmpelse af klimaforandringerne. Ifølge Grantham gælder det moralsk såvel som finansielt. Han langede kraftigt ud efter olieindustrien, der påviseligt allerede i 1970’erne og 1980’erne havde konkret viden om udviklingen, og hvilke konsekvenser en fortsat utæmmet brug af fossile brændstoffer ville medføre. Med denne viden i hånden bagatelliserede industrien klimaudfordringen og brugte op igennem 80’erne millioner af dollars på at skabe tvivl om klimavidenskaben. Alene af den årsag er det etisk problematisk at fortsætte investeringerne i olieindustrien.

Grantham spøgte med, at høje afkast som bekendt er karrierefremmende for porteføljemanagers og en væsentlig årsag til, at der stadigvæk investeres i olieindustrien. Målt på deltagernes højlydte grin ramte han vist plet. Men han viste derefter også investeringsanalyser, der afslørede at overbevisningen om, at olie er påkrævet i porteføljen for et højere afkast, er uden hold i virkeligheden.

Faktisk ville enhver sektoreksklusion – herunder naturligvis også fossilenergi – fra det amerikanske S&P 500 indeks siden 1989 kun have betydet en afkastsforskel på blot 50 basispoint – altså 0,5 procent.

Opfordringen fra Grantham til den danske finansielle sektor var meget tydelig. ”Brug jeres magt til at påvirke politikerne. Stem kun på dem, der er helt grønne og forsyn dem med penge.”