Når sundheden ikke må være på spil

Hvad gør man, når de produkter man sælger i yderste konsekvens kan være skadelige for ens kunders trivsel og sundhed? Det ved Danske Spil, der som markedsleder i Danmark arbejder benhårdt med ludomaniforebyggelse. At tjene penge på spil kommer med et stort ansvar, lyder det fra spilselskabet.

For langt størstedelen af danskerne er spil underholdning. Det bidrager til spænding og fornøjelse, når der spilles lotto om lørdagen eller oddses med vennerne op til VM. Der er dog en skyggeside af medaljen for en gruppe på cirka 10.000 danskere, hvor spilleglæden har udviklet sig til afhængighed, også kaldt ludomani.

For Danske Spil er det et medfødt dilemma. Danmarks største spilselskab blev sat i verden i 1948 med det formål at sælge spil til danskerne og levere al overskud tilbage til den danske stat og udlodningsmidlerne, som støtter kultur-, fritids- og idrætsprojekter over hele Danmark. Samtidig skal de penge tjenes ansvarligt og med blik for risikoen for afhængighed hos nogle kunder.

Det er i høj grad denne balance, der ligger grund til én af spilselskabets primære fokusområder i deres CSR-strategi, nemlig forebyggelse og bekæmpelse af ludomani. For som Stine Hove Marsling, CSR-direktør ved Danske Spil påpeger, har spillebranchen et ansvar for at hjælpe mennesker, hvor spillet har taget magten.

Stine Hove Marsling, CSR-direktør ved Danske Spil .

”I Danske Spil ønsker vi ikke at tjene penge på kunder, hvor spillet går ud over deres sundhed og trivsel, både ud fra den opfattelse, at det ikke er ansvarligt, og også fordi det ikke giver langsigtet mening for vores forretning. Spil skal være underholdning, og kunder som oplever problemer skal have rådgivning og hjælp – så tidlig som muligt,” siger Stine Hove Marsling.

At forebygge ludomani er ikke nyt for Danske Spil. Som det eneste spilselskab i Danmark har Danske Spil udbudt en gratis telefonisk hjælpelinje bemandet med psykologiuddannede rådgivere siden 2011. Alle spillere og pårørende kan ringe ind for råd om spilvaner eller direkte henvisning til ludomanibehandling hos et af de statsstøttede behandlingssteder i Danmark. Også selvom man ikke er kunde hos Danske Spil. Sidste år ringede lidt mere end 700 personer. Godt 55 procent var spillere, resten pårørende til en ven eller et familiemedlem med et spilleproblem.

Forebyggelse er vejen frem

Om ludomani

Ludomani er en anerkendt psykisk lidelse, som er karakteriseret ved hyppigt gentagne episoder af spillelidenskab, der dominerer spillerens liv på bekostning af sociale, økonomiske og arbejdsmæssige værdier og forpligtelser. Ifølge den nyeste undersøgelse om ludomani i Danmark fra 2016 vurderes omkring 10.000 danskere at være ludomaner. Ludomani figurerer blandt stort set alle aldre og samfundslag, men der findes en overvægt af yngre mænd blandt spilleafhængige, og de mest hyppige spil, der spilles blandt spilleafhængige er væddemål og sportsspil.

Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (2016), Pengespil og spilleproblemer i Danmark 2005-2016

Udfordringen kan være, at spillere først ringer ind, når problemerne er vokset dem over hovedet. Danske Spil vil gerne nå deres kunder tidligere, så man kan forebygge snarere end behandle. Det kræver en stor forståelse for, hvordan ludomani udvikler sig samt de helt rigtige værktøjer. Der er partnerskaber vigtige.

”Vi er ikke selv eksperter på ludomani, men vi indhenter viden og lytter til dem, som ved noget om området, og vi laver langsigtede partnerskaber og investeringer,” siger Stine Hove Marsling.

Danske Spil indledte for nogle år siden et samarbejde med forskere ved Aarhus Universitet for at udvikle en metode til at identificere online spillere, der udviser tidlige tegn på bekymrende spiladfærd, for bedre at kunne forebygge. Det er der kommet et værktøj ud af, Spilscanneren, som udnytter de innovative muligheder, der findes i big data. En avanceret matematisk algoritme krydser spiladfærdsdata på Danske Spils kunder med ludomaniforskeres vurdering af risikofaktorer for udvikling af ludomani. Spilscanneren har været benyttet i halvandet år, og dens output vurderes og bruges af LudomaniLinjens rådgivere til at lave proaktive opkald til kunder for en snak om deres spilvaner. Sidste år ringede Danske Spil til mere end 800 kunder.

Politisk bevågenhed
Ansvarlighed på spillemarkedet har også politisk bevågenhed, og hos Danske Spil er man glade for, at en ny aftale blandt Folketingets parter lige før sommerferien skærper kravene til ansvarlighed. Blandt andet indføres der fra årsskiftet krav om loft på 1.000 kroner på bonus for netop at forebygge, at spillere i risiko for at udvikle ludomani fristes af gentagne høje spilbonusser.

”Vi har længe efterspurgt regulering på området og den politiske aftale er et vigtigt skridt i den rigtige – især er det nye loft på spilbonusser på 1.000 kr. noget, vi tror vil gøre en forskel. Det har vi selv haft længe, men det kræver regler for hele branchen, hvis vi for alvor skal kunne forebygge.” siger Stine Hove Marsling.Verdensmålene i spil

Danske Spil bruger FN’s Verdensmål, når det kommer til prioriteringen af CSR-indsatsen. Ludomani er en anerkendt psykisk lidelse, som har store konsekvenser for de personer, der lider af den, samt for deres familier. Ludomaner har større risiko for at blive skilt, have børn der mistrives, miste deres job, sætte sig i livslang gæld og udvikle andre mentale sygdomme end den øvrige del af befolkningen. [1]Internationalt er der få spilselskaber, der er åbne omkring, hvordan de ser sig selv i forhold til Verdensmålene.

”Verdensmålene er i den grad relevant for os og alle andre spilselskaber. At bekæmpe og forebygge risici i forhold til vores kunders mentale sundhed og sikre et bæredygtigt forbrug af vores produkter er oplagte strategiske målsætninger i forhold til Verdensmålene og bør være på alles agenda, siger Stine Hove Marsling.

Berøringsangst kan man ikke bruge til noget

Om Danske Spil

Danske Spil Koncernen består af seks selskaber, hvoraf Danske Lotteri Spil A/S og Danske Licens Spil A/S er de største. Danske Lotteri Spil har statsligt monopol på at udbyde lotterispil som eksempelvis Lotto, Keno og Quick i Danmark. Danske Licens Spil, som udbyder casino, poker og sportsspil, har siden liberaliseringen af det danske spilmarked i 2012 konkurreret på lige vilkår med pt. cirka 40 internationale spiludbydere.

80 procent af Danske Spil ejes af den danske stat, mens DIF og DGI hver ejer 10 procent.

Danske Spils bruttospilindtægt (indtægt minus præmier udbetalt) var i 2017 4,91 mia. kroner. Af dette gik 2,674 mia. kroner tilbage til samfundet. Lidt over 1 mia. kroner gik til udlodningsmidlerne, som støtter en lang række almennyttige formål inden for kultur, fritid, forskning og idræt i Danmark.

I denne uge og fem uger frem kører Danske Spil en stor national kampagne for at gøre opmærksom på ludomani, og hvordan Danske Spil arbejder med emnet. Kampagnen drejer sig om konsekvenserne ved at have ludomani inde på livet enten som spiller eller som pårørende under tagget ”Mere på spil end penge”. Kampagnen kommer ud på Danske Spils sociale medieplatforme med små film, facts om ludomani og en ludomanitest, alle kan tage. Typisk afføder disse kampagner en del diskussioner blandt danskerne, og Danske Spil må til tasterne og tage dialogen. Men det er også helt okay. 

Stine Hove Marsling mener ikke, det nytter noget at gemme sig, når det kommer til de svære CSR-spørgsmål.

”At tjene penge på spil kommer med et stort ansvar. Vi mener, det er en del af vores ansvar at gå i dialog med danskerne om det indbygget dilemma, som vi og andre spilselskaber er født med.”

Kundernes forventning – og egne værdier
Netop kundernes holdning til ansvarlighed betyder noget, og den er til at føle på. Når Danske Spil spørger deres kunder om, hvad der er vigtigt for dem i deres valg af spilselskab er selskabets tilgang til ansvarlighed én af de højst rangerede parametre, og det har det været gennem mange år.

”Det handler i det hele taget om spil med omtanke, og her går vi som markedsleder forrest. Og det har vi tænkt os at blive ved med,” afslutter Stine Hove Marsling.  


[1] Black D.W., et al. i Journal of Clinical Psychatry. 2012 oct;73 (10): 1293-7: Marital status, childhood maltreatment, and family dysfunction: A controlled study of pathological gambling. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3514455/

Denne artikel er del af et tema:

I fokus: sundhed og bæredygtighed

28.06.2019Danske Spil

Sponseret

Danske Spils kunder skal fremover sætte grænser for spil

20.03.2019Danske Spil

Sponseret

Danske Spils CSR-rapport 2018

For mange Betting-reklamer ødelægger den sportslige oplevelse

30.01.2019Danske Spil

Sponseret

14.12.2018Danske Spil

Sponseret

Vi lukker LudomaniLinjen og bakker op om den nye statslige hjælpelinje

20.08.2018Danske Spil

Sponseret

Når sundheden ikke må være på spil

03.07.2018Danske Spil

Sponseret

International prisregn over Danske Spil