12.06.2019 | Klima, miljø og energi
Norsk butikskæde får FSC-medlemskab og certifikat
Indhold fra partner Hvad er dette?
MegaFlis med butikker i 19 byer i Norge gør sig klar til den forventede efterspørgsel efter bæredygtige træprodukter fra norske forbrugere. Redskabet er FSC-certificering, da det både giver dokumentation og effektiv markedsføring.
Norske MegaFlis med butikker i 19 byer og voksende e-handel er blevet FSC-certificeret og har samtidig meldt sig ind i FSC Danmark. Virksomheden tror på, at deres kunder vil stille større krav til bæredygtighed fremover, og certificeringen giver den norske familiejede virksomhed det rette dokumentations- og markedsføringsredskab.
I november 2018 blev norske MegaFlis FSC-certificeret (FSC-C143820) og sælger nu FSC-certificerede badeværelsesmøbler under brandet Lind. Ifølge Indkøbschef i MegaFlis Jakob Horsholt har FSC-tiltaget flere fordele:
”FSC-certificeringen er ikke kun et bevis på, at vi kan kontrollere forsyningskæden for råvaren til vores badeværelsesmøbler, den dokumenterer også, at det træ, vi bruger, kommer fra bæredygtige skovbrug. Det tror vi, at vores kunder vil stille flere krav til fremover”, fortæller Jakob Horsholt og fortsætter:
”Myndigheder i EU og Norge stiller allerede krav. I MegaFlis bruger vi derfor også FSC-certificeringen som et værktøj til at imødekomme flere af de væsentlige krav i EU’s tømmerforordning (EUTR).”
”Vi er klar til forbrugernes krav til FSC-certificerede produkter”
I forbindelse med certificeringsprocessen blev MegaFlis overrasket over, at der i Norge er færre FSC-CoC-certificerede virksomheder sammenlignet med Danmark og Sverige. Jakob Horsholt er dog sikker på, at FSC kommer mere på dagsordenen hos både leverandører og forbrugere fremover:
”Vi tror på, at forbrugerne og vores kunder de kommende år vil stille større krav til, at træprodukter kommer fra bæredygtige skovbrug. Selvom vores kunder på nuværende tidspunkt ikke er så optaget af emnet FSC, når de køber møbler, så er vi sikker på, at dette kommer. Skov er blevet et globalt emne, og vi er klar til at imødekomme kundernes krav,” siger Jakob Horsholt
Norske medlemmer er afgørende for FSC’s udvikling i Norge
MegaFlis supplerede sin FSC-certificering med et medlemskab af FSC Danmark i januar 2019. Dermed blev butikskæden det femte norske medlem i FSC Danmark, der foruden MegaFlis tæller de norske virksomheder Fritzøe Engros, Tine, Viking Outdoor Footwear og Flokk.
I FSC Danmark byder direktør Søren Dür Grue MegaFlis velkommen:
”Vi er glade for at have MegaFlis med i vores medlemsorganisation. De er gået ind i FSC-certificeringen med stort engagement og er i daglig kontakt med de norske forbrugere. De er sammen med vores øvrige norske medlemmer vigtige for udviklingen af FSC på det norske marked, og vi glæder os over, at MegaFlis vil være med til at udbrede FSC i Norge”, fortæller Søren Dürr Grue.
FSC har ikke noget kontor i Norge, men FSC Danmark sørger for, at de norske virksomheder er klædt på med basisinformation om FSC og har etableret en norsk FSC-hjemmeside. Da der ikke er noget kontor i landet, er det ifølge Søren Grue essentielt, at de norske virksomheder har lyst til at engagere sig i FSC – blandt andet gennem et medlemskab. Det er der mange, der har gjort, og FSC Danmark har det sidste år fået tre nye norske medlemmer.
Indkøbschef i MegaFlis Jakob Horsholt er glad for samarbejdet med FSC Danmark:
”Vi ser FSC Danmark som en professionel partner, der kan hjælpe os med at sikre produkter fra bæredygtigt skovbrug. Vi har fået god og positiv vejledning, og det har været en stor motivationsfaktor for hele virksomheden”, siger Jakob Horsholt.
Om MegaFlis
MegaFlis AS er en norsk familievirksomhed, som blev grundlagt i 1998. I dag har MegaFlis 19 butikker i de større byer i Norge samt en voksende e-handel. MegaFlis sælger fliser, laminatgulv, MDF-paneler, VVS-produkter, EL-artikler, gulvvarme, værktøj og badeværelsemøbler.
MegaFlis blev FSC-certificeret i november 2018 og meldte sig ind i FSC Danmark i januar 2019.
Læs mere om MegaFlis.
Læs mere om MegaFlis’ FSC-certifikat.
Klima, miljø og energi

FSC Danmarks årsdag og generalforsamling 2023
FSC Danmark inviterer til årsdag og generalforsamling onsdag d. 10. maj 2023. Det bliver en dag med fokus på fremtiden, og hvordan vi sammen når i mål med de udfordringer, vi står overfor. Årsdagen er gratis at deltage i og afholdes hos Salling Aarhus.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Danmarks første FSC-certificerede offentlige byggeprojekt er nu indviet
Holstebro Kommune inviterede søndag 10. april 2022 til åbning af deres nye Vand- og Naturlaboratorier. Et projekt som er det første af sin slags med et FSC-projektcertifikat. Det betyder, at Holstebro Kommune har fået et certifikat og bevis på, at de anvendte træmaterialer er fra velforvaltede FSC-certificerede skove og andre ansvarlige kilder.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Åben høring om FSC’s standard for controlled wood-certificering og den tilhørende nationale risikovurdering
FSC's standard for controlled wood-certificering af skovejendomme og den tilhørende procedure for national risikovurdering er i høring. Giv dine input frem til 14. december og deltag i webinar om de foreslåede ændringer.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi
Jysk kommune bliver den første af sin slags med FSC®-certifikat
Holstebro Kommune er den første kommune i Danmark, som har ladet et byggeri FSC-certificere. Det drejer sig om opførelsen af to nye lærings- og aktivitetsplatforme ved Tvis Mølle Naturlaboratorium – nemlig Vand- og Naturlaboratorierne, hvortil der både anvendes tropiske og tempererede træarter. Alt træ er FSC-certificeret, hvilket betyder ansvarlig brug af verdens skovressourcer.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

FSC giver 10 anbefalinger til at forbedre EU-initiativ for skovrydningsfrie produkter
EU har foreslået en regulering, der skal minimere europæiske landes bidrag til skovrydning. FSC deler nu 10 forslag til at forbedre reguleringen. Det nye EU-initiativ skal sikre, at produkter på det europæiske marked, ikke bidrager til global skovrydning og skovforringelse. Ifølge FSC kan lovforslaget forbedres på en række punkter.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Vi skal stille flere krav til vores forbrug. Men vi har brug for hjælp!
Hvad er det egentligt, der betyder noget for nutidens og fremtidens forbrugere, og hvad forventer de af design- og møbelbranchen? Det kunne mange sikkert godt tænke sig at vide - inklusiv os - og derfor spurgte vi en trendforsker, en arkitekt, en virksomhed og en brancheorganisation om deres bud!
Indhold fra partner