Nu er Hus Forbi-sælgere iført kasserede Berendsen termotøj

Berendsen gør en stor indsats for at hjælpe de mange hjemløse – De donerer blandt andet deres kasserede termotøj til landets Hus Forbi-sælgere. Dét styrker samtidig deres mål om at reducere miljøpåvirkningen ved at forlænge tekstilernes levetid.

Danmark er det eneste nordiske land, der ikke har knækket hjemløsekurven
I november 2018 blev den første fællesnordiske undersøgelse af hjemløshed offentliggjort – og dén viser sort-på-hvidt, at Danmark er det eneste land i Norden, som de seneste år har haft en konstant stigning i andelen af hjemløse. Ved den seneste optælling fra 2017 fandt man 6.635 hjemløse, og det er en stigning på 33 % siden 2009. Hus Forbi gør hver dag en stor og reel forskel for de hundredvis af hjemløse, der tjener deres egne penge ved at sælge avisen til forbipasserende. Og med en ny donation af mere end 2.000 stykker termojakker, termobukser og termoundertøj fra Berendsen, bliver de hjemløse professionelt klædt på under gadesalget.

”Det termotøj, vi har doneret til Hus Forbi, er af samme høje kvalitet som det tøj, vi udlejer og vasker for virksomheder, der vil holde deres medarbejdere varme og raske, når de arbejder udendørs året rundt. Og det er termotøj, vi ellers ville have kasseret – så det er fantastisk, at tøjet nu i stedet giver Hus Forbi-sælgere den samme komfort, som de ansatte har i landets førende virksomheder. Hus Forbi er et vigtigt projekt for hele samfundet, der hver dag giver udsatte i Danmark noget meningsfuldt at stå op til, og dét gode formål er vi glade for at bakke op om”, siger Henrik Luxhøj, Administrerende direktør hos Berendsen Danmark.

I november donerede Berendsen også deres kasserede uniformer til forsøgsprojektet ”Kaffe Karma”, hvor hjemløse skal sælge varm kaffe under Gadens Stemmers byvandringer. Det kan du læse om i artiklen her

Styrker deres arbejdsglæde og indsats for FN’s verdensmål
Hus Forbi-avisen koster 20 kr. i gadesalg, hvoraf den hjemløse selv tjener 8 kr., og de sidste 12 kroner bl.a. går til at købe udstyr til sælgerne og til at støtte landets organisationer og væresteder for socialt udsatte. Berendsens termotøj uddeles til de hjemløse via 4 forskellige Hus Forbi-distributører i Vanløse, Odense, Aarhus og Aalborg. Og ligesom Hus Forbi giver de hjemløse sælgere noget meningsfuldt at stå op til, så er Berendsens indsats for FN’s verdensmål og alle deres tekstildonationer også en stor motivationsfaktor for deres egne medarbejdere.

”At passe på naturen og række ud til samfundets udsatte mennesker er en del af vores virksomheds DNA. Det skaber en arbejdsglæde og stolthed blandt vores medarbejdere i det daglige, og det har en stor værdi for os på direktionsgangen, at Berendsens formål ikke kun er økonomisk – men også socialt og miljøansvarligt. Og hvis vores donation af kasseret termotøj på én gang kan skåne miljøet for bomuldsproduktion og tekstilaffald, holde hjemløse varme og give vores medarbejdere en følelse af stolthed, når de møder Hus Forbi-sælgere iført vores tøj… Ja, så er det jo værdifuldt for alle parter”, siger Henrik Luxhøj.

I 2018 underskrev Berendsen en samarbejdsaftale med den socialøkonomiske virksomhed ”I Tråd Med Verden”, hvor udsatte kvinder syr bæredygtige vaskeposer og tasker ud af deres kasserede tøj for at forlænge levetiden på flere af deres tekstiler. Læs mere i artiklen her. 

Fakta: Hjemløse i Danmark

  • Hvert andet år optæller Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd antallet af hjemløse henover en uge
  • Ved den seneste hjemløsetælling i 2017 fandt man 6.635 hjemløse – det er 33 % flere end i 2009
  • Antallet af hjemløse er især steget blandt unge fra 2015-2017 (stigningen er 9 % for 18-24-årige og 27 % for 25-29-årige)
  • Af hjemløse er 75 % mænd og 25 % kvinder
  • 10 % blev registreret som gadesovere

Kilde: Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

25.11.2024Elis Danmark A/S

Sponseret

Nye analyseresultater viser hvorfor det er vigtigt at vaske måtter

19.11.2024Elis Danmark A/S

Sponseret

Elis’ 2025-mål for genanvendelse er allerede opnået

09.09.2024Elis Danmark A/S

Sponseret

Det skal være lettere at vælge cirkulært - Derfor lancerer Elis Again

12.07.2024Elis Danmark A/S

Sponseret

Sammen med High:five giver Elis utilpassede unge en chance på arbejdsmarkedet

12.07.2024Elis Danmark A/S

Sponseret

Elis’ tekstilstøtte sikrer flere og ekstra gode ferieoplevelser til udsatte børn

10.06.2024Elis Danmark A/S

Sponseret

Mindre kørsel og smartere leveringer hos Elis: Samdistribution gavner både kunder og miljøet