25.09.2017 | Medarbejder
Nyt værktøj beregner værdien af at få udsatte i job
Et nyt beregningsværktøj fra Den Sociale Kapitalfond skal hjælpe virksomheder med at udregne hvordan og hvor meget, deres sociale tiltag gavner samfundet økonomisk.
Til oktober lancerer Den Sociale Kapitalfond et nyt beregningsværktøj, der udregner hvad samfundet sparer på, at virksomheder ansætter folk fra udsatte grupper.
Organisationen Den Sociale Kapitalfond lancerer i næste måned en beregner, der skal vise virksomheder, hvor meget værdi det giver samfundet, når de ansætter personer fra udsatte grupper, f.eks. psykisk sårbare eller langtidsledige. Det skriver Altinget.
Læs også: Bæredygtige iværksættere frygter for at fejle som ledere
”Tanken er at give virksomhederne et simpelt værktøj til at synliggøre den sociale værdi, de skaber”, siger Kristian Jakobsen, analysechef i Den Sociale Kapitalfond, til Altinget. Han tilføjer, at der er mange måder at bruge værktøjets resultater på:
”For nogle virksomheder ligger værdien i at styrke deres position i konkurrencen med andre. Andre virksomheder vil gerne bruge det i deres fortælling og markedsføring”, siger Kristian Jakobsen til Altinget.
Groft, økonomisk skøn – men vigtigt for motivationen
Prototypen, der vil blive lanceret den 11. oktober, har været undervejs i to år og er blevet udviklet i samarbejde med offentlige myndigheder og med input fra både socialøkonomiske og konventionelle virksomheder.
Beregneren er designet med få simple trin. Virksomheden skal indtaste navn og samlet antal medarbejdere. Derefter skal det indtastes, hvor mange udsatte virksomheden har ansat og hvilken gruppe de hører til. Foreløbig er der fem kategorier for de udsatte medarbejdere: langtidsledige, flygtninge, psykisk sårbare, kommunikationshandicappede og personer med fysisk funktionsnedsættelse.
Efter kategoriseringen viser beregneren et estimat af resultatet af virksomhedens sociale arbejde med ansættelserne over seks år, og hvor meget indsatsen vil gavne henholdsvis kommune og stat økonomisk.
Beregningsværktøjet bygger på data fra Danmarks Statistik. Derfor skal resultatet også ses som et groft skøn, understreger Kristian Jakobsen.
Prototypen tager udgangspunkt i, hvor meget myndighederne sparer på offentlig forsørgelse og tjener på højere skatteindtægter. Næste skridt vil være at inkludere mindre beløb som f.eks. sparrede udgifter til medicin, hospitalsindlæggelser, fængselsindsættelser og lignende.
Læs også: Virksomheder tager mere socialt ansvar – og det vil de blive ved med
En af de virksomheder, der har bidraget til udviklingen af beregningsværktøjet, er virksomheden Borg & Bigum, der blandt andet leverer firmajulegaver. Udviklingsdirektør i firmaet, Annette Dupont, mener, at en økonomisk beregner vil give virksomheder et større incitament til at tage socialt ansvar og ansætte folk fra udsatte grupper:
”Hvis ikke man har en beregner, kan alle jo gå rundt og hævde, at de er socialt ansvarlige. Men med beregneren kan man differentiere sig over for konkurrenterne og komme med solide argumenter i forhold til kommunernes indkøb”, siger Annette Dupont til Altinget.
-CHM
Menneskerettigheder

Virksomhederne bør være med til at bekæmpe social ulighed, mener eksperter.
Bevidstheden om social ulighed har aldrig været højere blandt offentligheden. Her er tre bud på, hvordan virksomhederne kan være en del af løsningen.
Medarbejder

Medarbejdere i Googles moderselskab Alphabeth har stiftet fagforening i al hemmelighed
“Vi kommer til at bruge ethvert redskab, vi kan, til at beskytte folk, som vi mener, bliver diskrimineret eller udsat for repressalier”, udtaler medstifter.
Klima, miljø og energi

REMA 1000 og Schulstad sløjfer hver anden levering med lastbil
Et unikt samarbejde mellem REMA 1000 og discountkædens leverandører af brød betyder, at antallet af leveringer af brød til kædens butikker er halveret på kun et år – svarende til en reduktion på over to millioner kørte kilometer om året.
Supply chain

Under halvdelen af de offentlige udbud har fokus på grønne løsninger
En undersøgelse viser at kun 44 procent af de offentlige danske EU-udbud havde tænkt bæredygtige løsninger ind. Ikke imponerende mener flere eksperter, men opgørelsen er trods alt et skridt i den rigtige retning.
Klima, miljø og energi

Positive 'tipping points' kan få markant indflydelse på den grønne omstilling
Et studie viser, at de såkalde positive 'tipping points' kan udløse en dominoeffekt, hvor store dele af transport, varme og industri vil kunne dekarboniseres.
Klima, miljø og energi

13 almene renoveringsprojekter får støtte til styrket fokus på det klimamæssige
Med støtte fra Realdania skal 13 af landets almene boligorganisationer nu undersøge, hvordan deres renoveringsprojekter kan udføres så bæredygtigt som muligt. Viden, der på sigt skal sætte grønne aftryk i hele landets almene boligsektor.