Over 4.000 forskere bakker op om unges strejker i international klimaappel

I en ny appel opfordrer førende videnskabsfolk fra hele kloden til hurtig klimahandling. Også flere danskere forskere er med i appellen, og Peter Birch Sørensen mener, at de børn og unge, der er gået forrest i klimakampen, fortjener deres støtte.

De unge, der i månedsvis har afholdt klimastrejker, får nu opbakning fra mere end 4000 fremtrædende klimaforskere, der netop har udsendt en appel..

12.04.2019

CSR.dk

”Kun hvis menneskeheden handler hurtigt og beslutsomt, kan vi begrænse den globale opvarmning, stoppe den igangværende masseudryddelse af dyre- og plantearter og sikre det naturskabte grundlag for fødevareforsyningen og trivslen for nuværende og fremtidige generationer”.

Sådan lyder det i en ny appel fra fremtrædende klimaforskere og andre videnskabsfolk, der netop er blevet søsat internationalt via det videnskabelige tidsskrift Science. Forskerne forklarer samtidig, at de ”ser det som deres samfundsmæssige, etiske og videnskabelige ansvar at tale, så det ikke kan misforstås”.

Læs også: 301 danske forskere råber op: Danmarks klimaindsats er for dårlig

Det skriver Information.

Teksten til appellen er bl.a. formuleret af flere fremtrædende medlemmer af FN’s Klimapanel, IPCC: Den belgiske, tidligere medformand for IPCC, professor Jean-Pascal Ypersele, den amerikanske klimaforsker, direktør for Earth System Science Center ved Pennsylvania State University Michael Mann, den tyske oceanograf, professor ved Potsdam Institute for Climate Impact Research Stefan Rahmstorf, den schweiziske geofysiker samt professor Sonia Seneviratne fra ETH Zürich.

”Mange af os som forskere føler det grænseoverskridende at skulle træde frem og sende et budskab ind på den politiske scene, men tiden er så knap, at den tvinger os ud af vores komfort-zone”, siger en af initiativtagerne, den amerikanske klimaforsker Peter Kalmus og fortsætter:

”Denne globale appel er en opfølgning på nationale forskererklæringer om klimahandling i USA, Belgien og Storbritannien samt de tysktalende lande Schweiz, Østrig og Tyskland. Situationen er så alvorlig, at vi finder det berettiget at rejse et globalt kor af forskere for meget mere ambitiøs klimahandling og for støtte til de unge, som er dem, der vil blive ramt hårdest af klimaændringerne”, siger han ifølge Information.

Det nye opråb adskiller sig fra tidligere ved at det er førende klimaforskere, der tager ordet og søger opbakning til appellen fra videnskabelige kollegaer kloden over. De hidtidige nationale appeller har sammenlagt samlet op mod 30.000 akademikerunderskrifter. Kredsen af indledende underskrivere på den globale appel, består af over 4.000 videnskabsfolk fra en lang række lande.

”Som forskere og akademikere på tværs af alle fag og fra hele verden erklærer vi: Deres bekymringer er velbegrundede og understøttet af den bedst tilgængelige forskning. De aktuelle indsatser for at beskytte klimaet og biosfæren er dybt utilstrækkelige”, hedder det i appellen.

Fremtrædende danske akademikere også med
Forskerne understreger budskabet fra IPCC om, at for blot at have en fifty-fifty chance for at bremse den globale opvarmning ved 1,5 grader skal de globale CO2-udledninger være halveret i 2030 – dvs. om godt ti år fra nu – og bragt ned på netto nul i 2050.

Siden IPCC sidste år formulerede denne konklusion, er de globale udledninger steget, ikke faldet. Også i et såkaldt grønt foregangsland som Danmark er CO2-udledningerne steget gennem det seneste år, afslørede statistik fra Energistyrelsen.

”Der eksisterer allerede mange teknologiske, naturbaserede og samfundsmæssige løsninger. De unge demonstranter gør med rette krav på, at disse løsninger tages i brug, så vi kan skabe et bæredygtigt samfund. Uden en dristig og fokuseret indsats hænger deres fremtid i en tynd tråd. Vi har ikke tid til at vente på, at de kommer til magten”, skriver forskerne ifølge Information.

Flere fremtrædende danske akademikere, som den tidligere formand for regeringens klimaråd, professor i økonomi Peter Birch Sørensen fra Københavns Universitet (KU), professor i biologisk oceanografi og leder af KU’s Sustainability Science Center Katherine Richardson, klimaforsker og forskningsprofessor ved GEUS Jason Box, professor i politisk økologi Jens Friis Lund, KU, professor i økologisk økonomi ved Aalborg Universitet Inge Røpke samt professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen, er da også at finde blandt de indledende underskrivere af forskerappellen.

”Jo mere pres der er for at hæve ambitionsniveauet i klimapolitikken, desto større chancer er der for, at det sker”, siger Peter Birch Sørensen til Information og fortsætter:

”Derfor fortjener de børn og unge, som har stillet sig i spidsen for en international klimabevægelse, al mulig støtte. Og så er det fint, at et stort antal forskere, som rent faktisk har arbejdet med dette område i en årrække, går ud og understreger, hvor sagligt velbegrundet de unges budskab er”, siger han.

Selvom appellen med et klart politisk budskab er et brud på forskernes traditionelle rolle, så mener Peter Birch Sørensen, at det nu er nødvendigt at gøre.

Læs også: Danmark når først klimamål om 100 år, hvis tempoet fortsætter

”De involverede forskere har i rigtig mange år forsøgt at gøre politikerne opmærksom på problemets alvor. Det har ikke ført til de nødvendige handlinger, og disse forskere er i dag dybt bekymrede og frustrerede over, at der ikke sker noget”, siger han til Information og fortsætter:

”Når der så dukker denne nye bevægelse af unge op, og den formår at tilkæmpe sig stor opmærksomhed, er det kun naturligt, at forskerne gør opmærksom på, at det er fuldstændig rigtigt, hvad de unge siger. Det er oplagt at støtte dem, for det er dem, der kommer til at lide under klimaforandringerne”.

- JMA

ista Danmark A/S

Sponseret

Få overblik over energiforbruget og giv et bidrag til miljøet

Rambøll A/S

Sponseret

Final Call: ESRS Deep-dive webinar

Relateret indhold

22.01.2025Bureau Veritas

Sponseret

CSRD - Deltag i vores webinarer og forstå dine rapporteringskrav

22.01.2025Bureau Veritas

Sponseret

PanzerGlass viser LCA-resultater: Sådan gjorde de

22.01.2025Toms Gruppen A/S

Sponseret

Toms Gruppen reducerer plastforbruget med 20 procent i ny Pingvin-serie

21.01.2025CSR.dk

Danske kantiner går forrest i udviklingen mod en grønnere kost

20.01.2025ista Danmark A/S

Sponseret

Få overblik over energiforbruget og giv et bidrag til miljøet

17.01.2025ØNSK ApS

Sponseret

“Bøtter der batter!”: et kig på ØNSKs cirkulære kaffeløsning

17.01.2025CSR.dk

Endelig afskaffes prisloftet på overskudsvarme

17.01.2025CSR.dk

Regenerativt landbrug: Udfordringer og potentialer

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
CBS Executive Fonden
Kursus
SERVICE EXCELLENCE LEADERSHIP ACADEMY

Tidligere SECA-uddannelse! En executive diplomuddannelse med fokus på dit personlige lederskab, forretningsudvikling og kundedreven innovation. Service Excellence Leadership Academy har til formål at udvikle ledere og servicevirksomheder ved at udvide den enkelte deltagers ledelses- og forretningsmæssige kompetence samt ved at udvikle netværk og styrke konkurrence- og innovationsevnen.

Dato

04.12.2024

Sted

Porcelænshaven 22, 2000 Frederiksberg

Erhvervsakademi Aarhus
Efteruddannelse
ESG-rapportering

Er du ansvarlig for at redegøre for virksomhedens arbejde med bæredygtighed og ansvarlige virksomhedsdrift? Så er kurset i ESG-rapportering det oplagte for dig. ESG-rapportering er jeres måde som virksomhed til at redegøre for arbejdet med bæredygtighed og samfundsansvar. ESG-rapportering er et nødvendigt tiltag I bør forholde jer til, da det kan påvirke jeres omdømme over for fx investorer, kunder og leverandører.

Dato

07.01.2025

Tid

09:00

Sted

Erhvervsakademi Aarhus, Ringvej Syd 104, 8260 Viby J

TANIA ELLIS - The Social Business Company
Uddannelse
Sustainable Business Change Manager – Praktisk mini MBA med certificering - Hybridhold - Forår 2025

Tid til at forbedre ESG og sustainability-indsatsen I virksomheden – eller til at tage næste karriereskridt? Få nyeste viden og praktiske værktøjer til at opgradere din virksomheds ESG- og bæredygtighedsindsats, din egen faglighed og dit CV. Holdstart januar 2025.

Dato

23.01.2025

Tid

09:00

Sted

Kosmopol/KBH + Online

Dakofa
Webinar
Nye krav til håndteringen og forvaltningen af kritiske råstoffer

En ny EU-forordning skal sikre, at affaldsforebyggelse og genanvendelse i højere grad understøtter cirkularitet i EUs forbrug af kritiske råstoffer. Nye produktlister, mærkningskrav, benchmarks, nationale programmer mv. understøtter, at EUs egen forsyning med kritiske råstoffer øges. Webinaret giver et indblik i forordningens krav, tidsplan og de nye muligheder.

Dato

23.01.2025

Tid

13:00

Aros Business Academy
Kursus
Den Intensive Projektlederuddannelse (DIPLU)

Bliv projektleder på 6 intensive dage! Vi har skruet et program sammen, hvor du får alle værktøjerne til at STYRE og LEDE dine projekter sikkert i mål. Projektlederuddannelsen består af 3 moduler og vil komme både dig, dit team og din arbejdsgiver til gavn

Dato

27.01.2025

Tid

09:00

Sted

Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus

Erhvervsakademi Aarhus
Kursus
Kursus: Virksomhedens klimaregnskab

Er jeres virksomhed C02-neutral? Det er svært at svare på spørgsmålet, hvis ikke din virksomhed har opstillet et klimaregnskab. Det får du styr på med et kursus i klimaregnskaber. 4 kursusdage i Aarhus på statsgodkendt efteruddannelse med ECTS-point.

Dato

28.01.2025

Tid

09:00

Sted

Erhvervsakademi Aarhus, Ringvej Syd 104, 8260 Viby J