20.11.2020 | Klima, miljø og energi
Røde Kors Julestafet: Virksomheder udfordrer hinanden til at gøre verden bedre
Indhold fra partner Hvad er dette?
Op mod jul går Røde Kors Julestafet rundt blandt danske erhvervsledere. Blandt deltagerne ser man det som en god mulighed for at gøre en forskel op til jul og gøre sine kollegaer og kunder stolte.
Den 20. november starter Røde Kors Julestafet. Stafetten går fra leder til leder i det danske erhvervsliv og kan følges på blandt andet Røde Kors’ hjemmeside og LinkedIn. Stafetten bliver i år sat i gang af Anders Ladekarl hos Mats C. Gottschalk, koncerndirektør i Gjensidige Forsikring.
”At vi i Gjensidige bliver den første modtager af årets Julestafet fra Røde Kors, er jeg utrolig stolt over. Jeg betragter det som et skulderklap for den store donation, vores kunder gav til Røde Kors’ arbejde med at bekæmpe ensomhed som følge af COVID-19. Vi i Gjensidige har som en del af vores kerneværdi, at vi bidrager til at skabe et tryggere samfund, og derfor passer ‘sammen gør vi verden bedre’ godt sammen med vores DNA,” siger Matts C. Gottschalk.
Sidste år deltog 12 erhvervsledere i julestafetten og gav tilsammen en donation på 465.000 kroner. Hos Nordea, som var en af deltagerne fra sidste år, glæder man sig til, at årets stafet igen løber af stablen.
”Jeg håber inderligt, at vi i år får endnu mere fart på stafetten, at vi får sendt den rundt til endnu flere virksomheder, så beløbet kan blive endnu større, og vi kan få hjulpet endnu flere mennesker. Særligt på grund af den situation verden står i med COVID-19, hvor der er brug for en hjælpende hånd som aldrig før,” siger Mads Skovlund, bankdirektør i Nordea.
Julestafetten går på tværs af brancher i det danske erhvervsliv og nåede sidste år blandt andet forbi Topdanmark, Coop, AVK foruden Nordea. Koncerndirektør i Topdanmark, Brian Rothemejer Jacobsen, ser stafetten som en god mulighed for at gøre en forskel op mod jul og anerkende en samarbejdspartner.
”I Topdanmark var vi glade for at deltage i Røde Kors julestafet sidste år og sammen med andre virksomheder medvirke til, at der blev samlet et stort beløb ind på kort tid. Det synes jeg, at vi sammen med vores kolleger og kunder kan være stolte over. Vigtigst af alt går beløbet til nogle af dem, der har det sværest – og som virkelig har brug for hjælp. Da vi gav stafetten videre, fik vi desuden mulighed for at ønske glædelig jul til en god samarbejdspartner,” siger Brian Rothemejer Jacobsen.
”Jeg er taknemmelig over, at danske virksomheder vælger at tage imod vores stafet. Vi har i år både stået overfor en global pandemi, voldsomme naturkatastrofer og voldelige konflikter, og der har været hårdt brug for donationen fra sidste års stafet. Vi ser allerede nu ind til store humanitære udfordringer i 2021. Derfor håber jeg, at stafetten bliver en lige så stor succes i år,” siger Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors.
Det er muligt at følge Røde Kors Julestafet på LinkedIn under #rødekorsjulestafet og på www.rødekors.dk/julestafet.
Samfund

Case: LB Forsikring og Røde Kors går sammen om at støtte unge varetægtsfængslede
LB Forsikring og Røde Kors er gået sammen i et nyt projekt, ”Kickstart”, hvor unge varetægtsfængslede i Aarhus Arrest får tilknyttet en fast frivillig støtteperson. Formålet er at hjælpe de unge til en bedre fremtid uden kriminalitet.
Indhold fra partner
Samfund

Case: Røde Kors og Coop: Sammen har vi en stor styrke
Samarbejdet mellem Røde Kors og Coop udvikler sig hele tiden, hvor værdierne fællesskab, forening og frivillighed binder dem sammen. Listen med samarbejdsprojekter er allerede lang, og nu kan endnu et projekt føjes til listen.
Indhold fra partner
Samfund

Case: Røde Kors’ katastrofelager er flyttet med DSV til Hedehusene
DSV har slået dørene op til deres nye lager i Hedehusene, og her er Røde Kors’ katastrofelager flyttet med ind. Et samarbejde, der er med til at sikre en hurtig udrykning til katastrofer rundt omkring i verden.
Indhold fra partner
Kommunikation

Case: (Næste)kærlighedens dag
Valentineskampagne til fordel for Røde Kors hos Espresso House. I stedet for den klassiske romance, fejrer Espresso House nemlig næstekærligheden på Valentines Dag.
Indhold fra partner
Samfund

Case: Røde Kors i effektivt samarbejde med Boblberg, TDC Net og Nordea-fonden
Corona kickstarter online-samtaler med isolerede og udsatte
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Danske erhvervsledere tog godt imod Røde Kors Julestafet
Røde Kors sendte en stafet rundt blandt danske erhvervsledere op til jul med en opfordring til at give et bidrag og gøre verden bedre. Sammen donerede erhvervslederne 465.000 kroner til Røde Kors' sociale arbejde i Danmark og katastrofehjælp.
Indhold fra partner