Sådan reducerer du energiforbruget, og får et bedre indeklima med automatisk styret solafskærmning
WindowMaster har netop frigivet en ny brochure, der sætter fokus på intelligent solafskærmning, og hvordan denne kan inkorporeres i bygningers overordnede strategi for et bedre og billigere indeklima.
Solafskærmningens rolle for dit indeklima
Effektiv styring af solafskærmningen bidrager i høj grad til at opretholde et behageligt indeklima, fordi solafskærmningen kan bruges som både beskyttelse mod indendørs overophedning og som ekstra isolering om vinteren.
Det er særligt vigtigt at tænke disse fordele ind i moderne byggerier, da der ofte benyttes store vinduer og glasfacader. Det flotte lysindfald er noget de fleste sætter pris på, og naturligt dagslys har beviseligt en positiv indvirkning på folks sundhed, velvære og produktivitet. Men om sommeren kan den ekstra varme, der tilføres, hurtigt skabe overophedning, hvilket resulterer i et dårligt indeklima. Solens stråler kan ligeledes være til gene, når de reflekteres på computerskærme eller misfarver møbler.
En effektiv solafskærmning kan forhindre et dårligt indeklima. Og med intelligent styring kan solafskærmning integreres i bygnings overordnede indeklimastrategi, så fordelene ved naturligt dagslys udnyttes fuldt ud, mens ulemperne ved sollyset minimeres.
I den nye brochurer beskrives hvordan automatisk styret afskærmning kan bruges til at forbedre indeklimaet hele året rundt samtidig med, at energiforbruget reduceres. Der tages ydermere fat i designstrategier, og hvordan man kan integrere solafskærmning i den overordnede bygningsstrategi for de bedste resultater.