Sådan udarbejder du en klimastrategi

Står du i din virksomhed og har ambitioner om at I skal udarbejde en klimastrategi? Ved du ikke helt hvordan I skal bære jer ad? Der er en del ting, man skal have styr på og forskellige steps der skal tages, for at lykkes med at implementere en god klimastrategi.

Få ledelsen med, og derefter kollegaerne

Det første vigtige trin er at få overbevist ledelsen om, at en klimastrategi er en god idé. Det er en proces der kræver investeringer og ændringer, så derfor skal du inddrage ledelsen i processen. Hvis ledelsen ikke virker omstillingsparat, så kan du kæmpe med argumenterne om, at den økonomiske bundlinje bliver hævet gennem effektiviseringer og udskiftning af fossil energi til grønnere energi. Derudover kommer I på forkant med den grønne udvikling og fremtidig lovgivning på området og sikrer jer dermed, at i stadigvæk er relevante for kunder og investorer, som stiller højere og højere krav til grønne løsninger.

Det er vigtigt at forstå, at en bæredygtighedsstrategi ikke bare skal være en sidefunktion i virksomheden. Det er virksomhedens overordnede strategi, som bør fundere sig på bæredygtighed. Derfor er den en god idé at udpege én eller flere klimaansvarlige. Derfor vil det også give mening, hvis I opretter en tværgående arbejdsgruppe, som dækker flere afdelinger, så man derved dækker problematikken i hele virksomheden og skaber gennemsigtighed.

Kend jeres klimaaftryk

For at kommer i gang er I nødt til at skabe jer et overblik over virksomhedens udledning af CO2 og energiforbrug. Det gæler dermed om at finde de områder, hvor I har størst indvirkning. Man kan eksempelvis gøre brug af en C=2-beregner. Det er dog vigtigt at rådføre sig med folk med ekspertise på området først. Dermed kan I finde ud af, hvor i virksomheden i har det største klimaaftryk og tage fat der først.

I kan dermed opstille reduktionsmål. Disse kan enten være absolutte eller relative. At absolut mål kan være at reducere jeres udledning af drivhusgasser med 15 tons i 2026. Her snakker man altså noget konkret. Når man snakker et relativt mål, så snakker man eksempelvis udledning pr. enhed. Det kan være at reducere udledning pr. produceret enhed med 20% i 2026. Så hvis det koster 1 ton at producere en enhed, så sigter man altså mod 0,8 ton i 2026. Det er også vigtigt, at I tager stilling til, om I vil arbejde med kortsigtede eller langsigtede mål.

Tid til handlingsplan og derefter implementering

Derefter er det tid til at kortlægge. Her beskriver I jeres prioriterede klimatiltag og, relevante frister samt hvem der har ansvaret for dem. Den kan bestå af enkelte tiltag (som effektivisering af el og varme og brug af grønnere alternativer), men den kan også inkludere påvirkning fra leverandører og andre eksterne faktorer.

Derudover kan I kortlægge den forventede reduktion af CO2 eller energiforbrug. I kan opstille forventede investeringer og deres tilbagebetalingstid samt ressourcer til rådighed. Derudover har kunder og investorer også interesse i at vide, hvad der foregår, så der skal også fokuseres på at kommunikere det ud, og på rette måde.

Når planen skal implementeres, er det vigtigt, at alle medarbejdere tager ejerskab. Dette kan ske ved hjælp af god uddannelse i stoffet. Ved at sikre en god koordinering af indsatsen og udbredelse af kendskab til strategien sikrer I de mest engagerede medarbejdere. For at sikre at alt kører som det skal, er det en god idé at opstille delmål samt lave løbende målinger på, om strategien følges, eller om den sågar skal revideres.

Ved at følge de ovennævnte punkter, så sikrer I, at I får en god og gennemarbejdet klimastrategi, hvor der er tænkt over de rigtige ting. Derved sikrer I jer selv for fremtiden og gør jer i stand til at navigere i et marked, som i stigende grad efterspørger de grønne virksomheder.