11.09.2019  |  Samfund

Case: Søstrene Grene har solgt over 3,8 millioner vandflasker til fordel for Røde Kors

Indhold fra partner Hvad er dette?

Efter årets salg af vandflasker har Søstrene Grene samlet doneret over 3,8 millioner kroner til Røde Kors’ arbejde for udsatte i Danmark og resten af verden. Et nyt partnerskab er i støbeskeen.

Med den kommende årsrapport kan Søstrene Grene oplyse, at de i regnskabsåret 2018/2019 har solgt over 450.000 vandflasker. For hver vandflaske der bliver solgt, donerer Søstrene Grene én krone til Røde Kors. Sammen med de tidligere års salg er det en donation på over 3,8 millioner kroner. Både Søstrene Grene og Røde Kors glæder sig over partnerskabet, som de ønsker at fortsætte mange år endnu.

”Vi er glade og stolte over at samarbejde med Røde Kors. Vi er glade for at kunne gøre en forskel, og vi kan også se, der er brug for det,” siger Mikkel Grene, direktør i Søstrene Grene.

En af grundene til, at Søstrene Grene ønsker at være partner med Røde Kors, er, at Røde Kors arbejder internationalt med nationale selskaber i 190 lande. Det giver en unik mulighed for at være tilstede, hvis et land bliver ramt af krig, katastrofe eller konflikt, og det er vigtigt for Mikkel Grene at bakke op om.

Til stede når katastrofen rammer

Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors, er glad for samarbejdet med Søstrene Grene, der over de seneste seks år har været en stor og fast økonomisk støtte til Røde Kors’ arbejde for udsatte i Danmark og resten af verden.

”Vi er utroligt taknemmelige for, at Søstrene Grene og deres kunder vil støtte os. Det gør en verden til forskel for nogle af de mest udsatte. Tidligere i år så vi, at Mozambique, Malawi og Zimbabwe blev ramt af ødelæggende oversvømmelser, men Søstrene Grene er med til at sikre, at vi hurtigt kan være til stede med nødhjælp,” siger Anders Ladekarl.

Mikkel Grene og Anders Ladekarl håber begge, at partnerskabet vil fortsætte mange år endnu, fordi de begge kan se, at det er brug for det. Millioner af mennesker lever på flugt fra krig, naturkatastrofer tager til i styrke som konsekvens af klimaforandringerne og i Danmark stiger antallet af ensomme.

Partnerskab skal styrke trivsel og læring

Men ved udgangen af 2020 udløber det nuværende partnerskab mellem Røde Kors og Søstrene Grene, og et nyt partnerskab skal tage form. Vandflaskerne skal byttes ud med andre produkter, og der er allerede nu en masse idéer på bordet.

”Vi vil gerne underbygge kreativitet, som er en af vores kerneværdier. Vi ønsker at inspirere til kreativitet i vores butik, og kan vi også bygge velgørenhed op omkring det, giver det rigtig god mening,” siger Mikkel Grene, direktør i Søstrene Grene.

Med det fremtidige partnerskab er ambitionen, at Søstrene Grene vil støtte op om FN’s verdensmål tre og fire, som handler om trivsel og læring. Men derudover er ønsket, at der skal være et produkt, som altid er at finde på hylden. Det skal udkomme i alle 16 lande, Søstrene Grene har butikker i, og fortsat støtte Røde Kors’ generelle arbejde.

FAKTABOKS: FN’s Verdensmål

  • FN’s verdensmål udgør 17 konkrete mål for en bæredygtig udvikling.
  • Gennem partnerskabet med Røde Kors vil Søstrene Grene fremme mål 3 og 4.
  • Mål 3 skal sikre et sundt liv og fremme trivsel for alle.
  • Mål 4 skal sikre lige adgang til uddannelse og mulighed for livslang læring.

Tags: Røde Kors

Mere fra Røde Kors

Røde Kors

https://www.rodekors.dk/

Erhvervsklub for SMV’erSamarbejdet er simpelt: I yder en årlig donation til vores arbejde. I vælger selv, hvornår og hvor meget I vil engageres.Vi tilbyder jer at indgå i Erhvervsklubben, der er stort netværk af mange forskellige grene af erhvervslivet, der alle støtter op om Røde Kors' humanitære arbejde.I får en medlemspakke med digitalt diplom, printklart diplom, mailsignatur og PP mæ…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere