Salget af elbiler fortsætter i slæbesporet

Sidste år blev der solgt flere elbiler i Danmark end nogensinde før. Alligevel er salget langt fra branchens egen forventning om 5000 nye elbiler på de danske veje i 2012. Der er dog ingen tvivl om, at elbilen bliver det naturlige valg for danske bilister i fremtiden, mener ekspert.

14.09.2012

CSR.dk

Elbilerne har ikke ligefrem taget de danske veje med storm. Forventningen om at 2012 skulle være året, hvor 5000 nye elbiler trillede ud i landet er langt fra nået. Sidste år blev der kun solgt 491 elbiler i Danmark, og i år er der indtil videre solgt omkring 363 biler, viser en ny opgørelsen ”Naturen i tal” fra Danmarks Naturfredningsforening.

Læs også: To store barrierer bremser elbil-salg

Selvom der ikke er tale om et boom, så er der ingen grund til at frygte, at benzinbilerne udkonkurrerer elbilerne på sigt. Men det bliver op ad bakke i starten, fordi vi er opflakset med benzinbiler, mener lektor ved DTU og ekspert i elbiler, Esben Larsen.

Rolig udvikling
”Realistisk set tror jeg, vi får en stille og rolig udvikling. Teknologien er kommet for at blive, og over en forholdsvist kort årrække vil vi se et skifte fra benzinteknologi til elbiler. Men vi kommer ikke til at stå med et hul, hvor vi pludselig ikke kan levere,” siger han.

Miljøpolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening Christian Poll er enig. Udviklingen går generelt den rigtige vej, og både politisk og teknologisk er der sket store fremskridt:

”For fire år siden var det helt klart stadig for nørderne, men i dag er der et udbud af reelle modeller, som folk kan forholde sig til, og derfor ser vi den første del af omstillingen lige nu. Vi kunne selvfølgelig ønske os en hurtigere udvikling, men der har været en del sten på vejen for elbilerne. Men det er for eksempel et stort skridt, at vi stadig har afgiftsfritagelse for elbiler,” understreger Christian Poll.

Nemme løsninger er vejen frem
To store udfordringer står i vejen for, at danskerne tør skifte fra den velkendte benzinbil til elbilen. Den ene er rækkevidden for batterierne, som lige nu er på ca. 140 km, fortæller Christian Poll.

”Det er et pudsigt problem, for elbilens rækkevidde dækker rigeligt 90 procent af bilejernes behov. Problemet er, at vi har vænnet os til, at selvom vi kun kører 50 km om dagen, så har vi muligheden for lige at tage et smut til den anden ende af Danmark eller Stockholm eller Harzen i sommerferien. Derfor er det vigtigt, at der bliver tilbudt nogle leasing-løsninger, hvor man kan have sin elbil 90 procent af tiden, men så køre over til nærmeste biludlejdningscentral og bytte den til en dieselbil i en uge eller et døgn eller fire timer uden besvær og omkostninger,” siger han.

Konkurrerer med småbiler
Den anden udfordring er, at elbilerne konkurrerer med småbiler, som bliver billigere og billigere at anskaffe, mener Esben Larsen.

”Elbilen koster næsten det dobbelte, så konkurrencen i investeringen er blevet væsentligt forringet. Der skal nogle meget høje stigninger i benzinprisen til for at folk begynder at overveje elbilen,” pointerer Esben Larsen.

-LA

Dansk Standard

Sponseret

DSB anvender ISO 14001 til at skabe struktur på deres arbejde med bæredygtighed

Rambøll A/S

Sponseret

Final Call: ESRS Deep-dive webinar

Relateret indhold

24.04.2025Mind Energy

Sponseret

Energi Danmark konsoliderer sig på tværs af Norden

23.04.2025CSR.dk

Fra mælkekarton til byggemateriale: Skånsk virksomheder fordobler kapaciteten

22.04.2025Klimakampen ApS

Sponseret

Kan du samle det stærkeste hold klimakæmpere?

22.04.2025Klimakampen ApS

Sponseret

Aktiv transport med 10 virksomheds initiativer

22.04.2025Schneider Electric

Sponseret

Schneider Electrics Go Green Competition vender tilbage i 2025 – danske grønne talenter skal i spil

10.04.2025Klimakampen ApS

Sponseret

Dit transportvalg har betydning for dit helbred og vores planet

09.04.2025CSR.dk

93,6 millioner sikrer CONCITOs fortsatte indsats

09.04.2025CSR.dk

Vognmænd får mulighed for at søge om støtte til grønne lastbiler

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle