23.01.2018 | Klima, miljø og energi
SDG Invest vil investere i FN’s verdensmål
Med fokus på FN's verdensmål vil kapitalforeningen SDG Invest fremadrettet investere i de selskaber, der stiller høje krav til ansvarlighed og som kan være med til af forbedre verden.
Rockwool, Coloplst og Novo Nordisk er blandt de få selskaber, som SDG Invest vil investere i. Arkivfoto.
Fremover kan private og professionelle investorer investere med udgangspunkt i FN’s verdensmål – sådan lyder tanken bag SDG Lead og Stockrate Asset Managements nye kapitalforening, SDG Invest:
”Kapitalforeningen investerer i de økonomisk stærkeste selskaber på verdensplan, der samtidigt agerer ansvarligt, bæredygtigt og visionært. Udvælgelsesmetoden er en kombination af en dybdegående vurdering af selskabernes økonomi, som har vist gode resultater de sidste 10 år, kombineret med en tilbundsgående vurdering af deres bæredygtighed”, skriver SDG Invest i en pressemeddelelse.
Læs også: Tænketank: Vi skal skifte mentalitet, hvis verdensmålene skal nås
Når SDG Invests udvælgelsesmetode tages i brug, vil der ud af 65.000 ratede børsselskaber kun være cirka 100 aktieselskaber tilbage at investere i – men en sådan begrænsning vil ikke påvirke afkastet negativt, fortæller Anne-Louise Thon Schur, der er partner i konsulentvirksomheden SDG Lead:
”Der er nok selskaber til som minimum at levere et markedsafkast, men vi forventer på længere sigt, at vi opnår et bedre afkast end markedet efter omkostninger”, siger hun til børsen.dk.
Indien og Kina som en del af porteføljen
Anne-Louise Thon Schur løfter gerne lidt af sløret for, hvilke selskaber der er kommet igennem nåleøjet og havnet i SDG Invest. Blandt de danske aktieselskaber findes bl.a. Rockwool, Coloplast og Novo Nordisk:
”Vi kan se, at vi er stærke i Danmark og i Europa, men overraskelseselementet er nok, at SDG Invest også kommer til at investere i selskaber i Kina og i Indien, som man normalt ikke forbinder med bæredygtighed”, siger hun til børsen.dk.
Hun fortæller samtidig, at både franske og finske selskaber også er at forefinde i porteføljen, mens Afrika som region endnu ikke har opnået en plads, da regionen ikke har performet godt nok på det finansielle parameter.
Læs også: Global Compact dropper tobaksindustrien - pensionskasser fastholder investeringer
Investorer efterspørger bæredygtige investeringer
Ifølge Kristian Kjer, der er kapitalforvaltningschef hos Stockrate Asset Management, efterspørger investorerne da også i stigende grad de bæredygtige investeringer, men er utilfreds med de klassiske screeninger:
”De eksisterende metoder lever ikke op til de bæredygtighedskrav, som den moderne og oplyste investor har. For disse investorer er en frasortering af virksomheder inden for bestemte brancher ikke nok”, siger han til finanswatch.dk og fortsætter:
”De ønsker at placere deres investeringer i stærke virksomheder, der handler langsigtet og som stadig går forrest, når det kommer til at tackle de globale problemstillinger”.
Derfor planlægger partnerne bag SDG Invest på sigt at åbne kapitalforeningen for alle investorer ned til 10.000 kroner:
”Vi vil gerne have, at alle kan være med, og vi kan også se, at de unge synes, at bæredygtige investeringer enormt attraktivt”, siger Anne-Louise Thon Schur til børsen.dk.
- EL
Klima, miljø og energi

Royal Unibrew åbner solcellepark i Faxe
Royal Unibrew åbnede fredag en solcellepark i Faxe med deltagelse af borgmester og lokalpolitikere fra Faxe Kommune, erhvervsaktører og medarbejdere. Parken er den største af sin slags i Danmark og er en del af Royal Unibrews 2025-målsætning om en CO2-neutral produktion.
Klima, miljø og energi

En halv milliard kroner til ny havnaturfond skal understøtte naturgenopretning på havet
Med en ny havnaturfond vil et bredt politisk flertal skabe viden om miljø og natureffekterne af udbygningen af vindenergi på havet og til naturgenopretning i havet. "Den nye havnaturfond er et vigtigt skridt i retning af at skabe en bedre balance i vores havmiljø,” mener miljøministeren.
Samfund

Due diligence-direktivet mangler nu kun et sæt forhandlinger
EU-parlamentets oplæg til direktivet er nu på plads, hvilket baner vejen for forhandlinger op til endelig vedtagelse.
Klima, miljø og energi

SAS sælger billetter til deres første elektriske flyvetur
Det danske flyselskab sælger snart billetter til deres første flyvning med elektrisk fly i 2028.
Supply chain

Kunstig intelligens sikrer tech-startup millioninvestering
En kunstig intelligens, der kan minimere ressourcespild ved at sortere og analysere affald, resulterer i en millioninvestering i virksomheden Aris Robotics.
Klima, miljø og energi

Aktører mangler rammer for investering i biodiversitet
15 erhvervsorganisationer efterspørger regler og definitioner for, hvordan man kan investere hensigtsmæssigt i projekter med fyldestgørende krav for biodiversitet.