Skal vi lave forretning eller redde planeten? Både og

Torsdag d. 3. marts 2016 havde CSR Link inviteret til årets Master Class i CSR. På programmet var ”ni af Danmarks stærkeste CSR-cases” og input fra forskningens verden. 

Bedre er ikke det samme som godt nok
Med et indlæg fra Michael Hauschild, professor og leder af Danmarks Tekniske Universitets afdeling for Quantitative Sustainability Assessment, blev der straks smidt en af de helt store elefanter på bordet. Fra folkene, der i 90erne opfandt livscyklusanalysen, var budskabet, at selvom den type analyse er et nødvendigt første skridt, for at forstå hvordan ens aktiviteter påvirker miljø og klima, så er den en del af en tænkning, der ikke gør en forskel. Eller det man på engelsk kalder ”rearranging the deck chairs on the Titanic”.

”Vi gør det bedre og bedre, men er det godt nok?” var det spørgsmål, Michael Hauschild lagde op til, at vi alle skal overveje. For hvis man vil redde planeten, forklarede han, så må man sætte mål i forhold til de grænser for f.eks. CO2-udledninger, som er etableret af forskningen, og ikke i forhold til hvad man selv gjorde sidste år eller for fem år siden.

Hvis man tror på videnskaben
Det kræver ledelse. Og ledelse var emnet for dagens sidste oplæg. Steen Hildebrandt lukkede med fortællingen om overgangen til den antropocene æra – den hvor kloden ikke længere selv kan holde sig i balance, fordi den menneskelige påvirkning af det naturlige økosystem er blevet for voldsom. Om hvordan vi allerede har overskredet fire ud af ni planetære grænser, som de kalder dem oppe i Stockholm Resilience Center, hvor de forsker i den slags. Om hvordan han alligevel har håb for fremtiden, fordi vi kan beslutte os ud af katastrofen – beslutninger som skal tages af alle: forbrugere, politikere, virksomheder.

Lederne af virksomhederne og andre beslutningstagere har endda fået et fantastisk redskab foræret med de 17 verdensmål for bæredygtighed (SDG’erne), sagde han. De opstiller nemlig de målsætninger, vi alle bør og kan sætte vores egne mål ud fra.

Læs også: Moral og gode historier er bare ikke nok

Det kræver forandringer i vores måde at lede på. Måske især i måden vi måler og aflægger regnskaber på, sagde Steen Hildebrandt, for den manglende transparens og udeladelsen af omkostninger for samfundet, altså eksternaliteter, de fører til dårlige beslutninger og sender skaden videre til næste generation. Det kan man ikke mere.

Det kræver et skift i mindset, ingen tvivl om det, lod Steen Hildebrandt forstå. ”Men hvis man tror at videnskabens konklusioner om klimaforandringer og konsekvenserne er sande…?,” sagde han, og lod tilhørerne selv afslutte sætningen.

Rigtig gode historier
Placeret ind i mellem den slags budskaber kan fortællinger fra ni stærke CSR-cases godt virke lidt mindre stærke. Bliver man derimod i mindsettet om forretningsdrevet CSR, var der rigtig meget godt at hente.

ISS Danmarks arbejde med mangfoldighed giver tydlige fordele for både virksomhed og samfund. Danske Bank’s nye strategi for CSR er fokuseret, og ARLA Fondens indsats for at påvirke 10-14-årige, så de kan tage ansvar for egen sundhed som voksne, inspirerende.

Læs også: Artikler om de ni cases fra CSR Master Class på CSR.dk

Skandias investering i at udvikle et værktøj til at beregne omkostninger ved det de kalder ’udenforskab’, altså at mennesker ikke er en aktiv del af samfundet, og udbrede det til i første omgang kommuner, er et nytænkende bidrag til at løsne op for et systemisk problem i samfundet. NCC’s indsats for at give drenge, der var faldet ud af systemet, og nu også flygtninge en vej ind på arbejdsmarkedet er forbilledlig. Deloittes arbejde med at regne ud, hvordan man engagerer forbrugerne i bæredygtighed, tager fat på en af de store barrierer for buy-in i virksomhederne.

Historierne ER gode. Den fra L’Oreal, som har en global strategi for bæredygtighed og absolutte CO2-reduktioner at vise frem. Den om partnerskabet mellem Siemens, Solar, Ingeniører uden grænser og SOS Børnebyerne, som er lærerig i sin konstruktion, ligesom den om Microsofts danske finansafdeling, som tog til Indien med teknologi til en skole på landet, og inspirerede hele den globale koncern. Og den fra engelske SGS om at sørge for, at der er konsistens og buy-in på tværs af virksomheden, så man kan komme videre fra de kriser, der helt sikkert vil opstå, når man arbejder med CSR, kan alle trænge til at høre.

Virkelig gode historier – inden for rammen af forretningsdrevet CSR. Stiller man sig derimod over i paradigmet med den antropocene æra og målsætninger drevet af klodens og verdenssamfundet behov og udfordringer, så er kontrasten altså til at få øje på.

Godt begyndt
Hvordan får man så de to til at gå op? Gudskelov havde Professor Hildebrandt et svar. Han startede sit indlæg med at fremhæve den case, han havde nået at høre.

”Hvor er det et godt stykke arbejde,” sagde han. ”Det er så godt at se, at de er på vej. Næsten alt det, vi kender i dag, er skridt på vejen mod et skift fra CSR til GR – Global Responsibility. Vi må ikke forestille os, at vi er i mål. Vi skal op på en ny klinge. Hvis vi skal have styr på kloden, er vi kun lige begyndt.”