12.03.2015  |  Klima, miljø og energi

Stærk vækst i grøn emballage

Emballage fra vedvarende eller bæredygtige kilder spås solid vækst de næste par år.

Grøn emballage vil opleve en solid vækst i de kommende år. Det spår researchvirksomheden TechNavio i en netop udgivet rapport.

Blandt andet har TechNavio analyseret sig frem til, at bæredygtig emballage vil have en gennemsnitlig vækst på 7,84 procent hvert år i perioden 2014-2019.

Det er særligt fødevareindustrien, der leder efter alternativ vareindpakning. Rapporten peger således på, at nogle af de største aktører på fødevaremarkedet allerede har været i gang i nogle år med at omlægge emballagen til en mere bæredygtig model. Det sker særligt på grund af øgede reguleringer fra bl.a. den amerikanske regering og EU.

Læs også: Virksomheder må genbruge emballage

Dog er der også andre fordele ved en grøn omlægning, vurderer Faisal Ghaus, vicedirektør hos TechNavio.

”Selskaber som Cadbury, Coca Cola, ConAgra Foods, Nestlé og PepsiCo bruger bæredygtig indpakning, fordi det giver dem en konkurrencemæssig fordel over deres modspillere”, siger han.

Rapporten peger foruden på, at fødevarebranchen er den største miljøsynder, når det handler om emballage og indpakning.

-JPN

Mere fra Sarah

Sarah Stendorff Meier

Redaktionsassistent

Uddannelse: Bachelor i journalistik og kommunikation ved Roskilde Universitet 2012-2015. Kandidatstuderende i journalistik og kommunikation ved Roskilde Universitet. Fokusområder: socialstof, arbejdsmiljø, installationsbranchen og festivaler. 

Se profil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere