#sustainablestories: Ny produktionslinje på egetæpper hjælper udsatte i arbejde

Et samarbejde mellem egetæpper i Gram, Haderslev kommune og Beskyttet Beskæftigelse Digagergård har ført til oprettelsen af en ny produktionslinje på egetæpper med socialt og miljømæssigt fokus. Produktionslinjen kaldes ege Go2Work.

ege Go2Work kan beskæftige 5 medarbejdere fra Jobcenteret og 5-7 borgere samt en medarbejder fra Digagergår.

20.11.2018

Sponseret

Mette Frydensbjerg Jacobsen, egetæpper a/s

På Industrivej 3 i Gram vidner parkeringspladsens mange biler om, at der er gang i hjulene bag tæppefabrikkens grønne facade. Det har der været i rigtig mange år. Men som noget nyt er der også gang i maskineriet i nr. 7 længere nede ad vejen. Her er tempoet dog et andet. Det er nemlig tilpasset medarbejdernes særlige behov, og formålet er at hjælpe dem ind på arbejdsmarkedet og at forbedre deres kompetencer.

Simple opgaver på særlige vilkår
Den nye produktionslinje skal sikre, at restgarner og papspoler kan genanvendes i stedet for at blive kasseret. Opgaverne består i at afspole restgarnet fra papspoler og sortere dette. Garnet emballeres og sendes retur til leverandøren, hvor det genbruges i nye garner. Pappet sendes direkte til genanvendelse.

Det er en blandet flok, der møder ind på arbejde. Nogle af medarbejderne er borgere fra Digagergård, der er et tilbud om arbejdsmarkedstræning og beskæftigelse til voksne mennesker med for eksempel sindslidelser, nedsat funktionsevne eller sociale problemstillinger, som har svært ved at opnå eller opretholde beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked. Andre medarbejdere kommer som en del af et kompetenceafklaringsforløb via Jobcenteret i Haderslev kommune. Medarbejdernes udfordringer kan altså variere fra autisme til slidgigt og fra sindslidelser til stressdiagnoser.

Opkvalificering på tværs af udfordringer
Arbejdspladsen er simpelt indrettet med få maskiner og manuelle arbejdsstationer. Det levner mulighed for at variere arbejdsdagen, og at medarbejderne selv kan vælge, hvilken type arbejde de vil udføre. Nogle af medarbejderne trives bedst med at sidde afskærmet og manuelt fjerne restgarnet fra papspolerne, mens andre sagtens kan overskue samarbejdet omkring en maskine, der afspoler garnet.

”Samarbejdet mellem de to grupper går forbløffende godt”, fortæller Henrik Ohmann Lund fra egetæpper, der er udnævnt som mentor og Centerleder på projektet. ”Selvom arbejdsstationerne er delt op mellem de to grupper af medarbejdere, hjælper de hinanden og snakker på kryds og tværs. Der er god stemning.”

Simpelt koncept – stort potentiale
Steen Winum er en af de medarbejdere, der har haft sin daglige gang i ege Go2Work, siden produktionslinjen åbnede 17. september 2018. Han startede i tilbuddet som en del af et kompetenceafklaringsforløb efter at have været ramt af stress men er nu kommet så langt i sit forløb, at han indgår på fuld tid i tæppeproduktionen på egetæpper, hvor han bliver afprøvet i flere forskellige funktioner.

”Steen er et godt eksempel på, hvad vi håber at opnå med den nye produktionslinje”, forklarer Henrik Ohmann Lund.” At kunne hjælpe borgere fra lokalsamfundet ind på arbejdsmarkedet og bidrage til øget livskvalitet - samtidig med at vi gør noget godt for miljøet - det er en fantastisk følelse.” Han beretter samtidig, at han håber, at samarbejdet med Jobcenteret på sigt kan føre til flere succeshistorier.

Den grønne historie
Det miljømæssige aspekt i historien er også vigtigt. egetæpper indsamler papspolerne med restgarner fra alle ege-koncernens danske fabrikker, og det løber op i mange tons affald, der genanvendes i stedet for at blive brændt. Forventningen er, at den nye produktionslinje vil sikre, at der årligt genanvendes 85-110 tons garn og 110-130 tons pap.

Det passer godt ind i egetæppers profil. Virksomheden er nemlig kendt for at arbejde seriøst med miljø og social ansvarlighed. Det er den nye produktionslinje et synligt bevis på.

Fakta om projektet
ege Go2Work har pt. kapacitet til at beskæftige 5 medarbejdere fra Jobcenteret og 5-7 borgere samt en medarbejder fra Digagergård, der indgår i produktionslinjen på lige vilkår som borgerne fra Digagergård.

31.05.2023egetæpper a/s

Sponseret

Ege Carpets styrker ledelsen med ny global direktør for marketing, produkt og bæredygtighed

08.05.2023egetæpper a/s

Sponseret

Tæppegigant udskifter latexlim med genanvendt lim fra knuste bilruder

31.10.2022egetæpper a/s

Sponseret

Carpet can help reduce energy costs up to 13%

05.07.2022egetæpper a/s

Sponseret

Ege Carpets Bæredygtighedsrapport 2021/2022

13.06.2022egetæpper a/s

Sponseret

Why architects and designers should use cradle to cradle certified® products in sustainable interior projects

09.06.2022egetæpper a/s

Sponseret

How to understand an EPD and work around its pitfalls