01.05.2017  |  Supply chain

Undersøgelse: Kvinder i produktionen er godt for forsyningskæden

En stor undersøgelse har netop påvist vigtigheden i at have kvindelige ansatte i fremstillingsindustrien. De er blandt andet med til at fremme innovative og kreative løsninger, der kan give virksomheder bedre resultater.

Fornylig udgav Manufacturing Institute, Deloitte og APICS undersøgelsen ”Women in Manufacturing: Stepping up to make an impact that matters”, der tager udgangspunkt I mere end 600 spørgeskemaundersøgelser fra kvindelige fagfolk i fremstillingsindustrien, skriver Supply Chain Management Review.

Læs også: De ansvarlige supply chains' statusrapport er på gaden

Undersøgelsen giver blandt andet et indblik i, hvordan virksomheder effektivt kan rekruttere, fastholde og fremme kvinder med talent inden for fremstilling og illustrerer samtidig måder, hvorpå kvinder kan have indflydelse i branchen.

Ifølge Abe Eshkenazi, der er CEO i Apics, er den nye undersøgelse et vigtigt skridt mod at forstå, hvordan man kan gøre det at arbejde i forsyningskæden mere attraktivt for kvinder i fremtiden.

Forbedring af forretningspræstation
Næstformand hos Deloitte & Touche LLP, Trina Huelsman, er medforfatter på rapporten, der er udarbejdet i forbindelse med undersøgelsen, og ser et stort potentiale i at frigøre kvinders potentiale i forsyningskæden:

”Organisationer, der har en strategisk prioritering af rekruttering og samtidig fremmer ansættelsen af kvinder, kan understøtte forskellige beslutningsperspektiver, drive innovative og kreative løsninger og opnå en bedre forretningspræstation”, siger hun til Supply Chain Management Review.

Derfor kan det være en god idé at ansætte flere kvinder i forsyningskæden, da ubesatte stillinger i branchen ifølge Craig Giffi, der ligeledes er næstformand hos Deloitte LLP, vil vokse til to millioner i årene fra 2015 til 2025.

Øget indsats på universiteter og i virksomheder
I forbindelse med undersøgelsen har man blandt andet forsøgt at skabe øget fokus på kvinders ekspertise og lederskab i fremstillingsindustrien. Forskere i projektet har meddelt, at de mærker en øget indsats fra universiteter, virksomheder og industrien generelt for at fremme en positiv holdning til kvinder i produktions- og forsyningskæden.

Her viser resultater, at der er sket en positiv udvikling i branchen, og at der i dag er stort fokus på at sikre, at flere kvinder bliver en den af arbejdsstyrken i branchen og samtidig får succes med det.

Således mener 29 procent af de adspurgte kvinder, at skolen opmuntrer dem til at skabe en karriere inden for fremstillingsindustrien.

Læs også: AI kan styrke bæredygtighed i supply chains

Samtidig vil 42 procent af de adspurgte opmuntre deres døtre eller andre kvindelige familiemedlemmer til at gøre karriere inden for industrien.

- EL

Mere fra CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

www.csr.dk

CSR.dk – forum for bæredygtig forretning – er Danmarks eneste erhvervsmedie og community med dedikeret fokus på forretningsdrevet CSR. Medlemmer på CSR.dk kan bidrage aktivt med indhold og erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af CSR.dk. Vi udkommer dagligt på CSR.dk, ugentligt med nyhedsbreve samt fire gange om året med magasinet CSR Quarterly.

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere