Vær en del af løsningen eller luk virksomheden - hvad enhver leder skal forstå for at tiltrække kompetente unge

Først bragt i Børsen

Hver eneste uge lander der beskeder i min indbakke fra frustrerede, unge mennesker. De er ambitiøse, de er dygtige, de er veluddannede, og de har taget lange uddannelser. De har gjort nøjagtig som de bliver bedt om og kan skrive gode studiejobs på cv'et. Men nu står de og kigger sig forvildet omkring – på et arbejdsmarked, der ikke forstår dem, og som ikke tilbyder dem det de vil have.

Samtidig tørster erhvervslivet efter selvsamme unge, og manglen på arbejdskraft er en af de største trusler mod vækst i en national kontekst.

Problemet er, at de unge ikke kan se sig selv som en del af mange danske virksomheder. De ved ikke, hvor de skal gå hen og bruge de mange kompetencer, de har. De vil være med til at løse verdens problemer, og de kan ikke se, hvordan de kan gøre i Danmark.

Som virksomhedsleder kan man nemt affeje deres frustrationer som et tegn på, at unge mangler klarhed eller kommerciel forståelse for arbejdsmarkedet. Men gør man det, ender man utvivlsomt med at stå bagerst i køen til kompetent arbejdskraft.

Konkurrencen bliver større

I virkeligheden er jeg slet ikke bekymret for de her unge mennesker og deres karriere. De skal nok finde de steder, hvor de kan arbejde med noget meningsfuldt.

Men jeg bekymrer mig for de virksomheder, der ikke vil forstå, hvorfor unge ikke længere er tilfredse med bonusordninger og store firmafester. Virksomheder, der stadig betragter bæredygtighed som en eksotisk, grøn bevægelse, der ikke har noget med dem at gøre. For hvis de kommende medarbejdere ikke gider arbejde hos dem, så tror jeg heller ikke den kommende forbruger gider handle der.

Kampen om dygtige, unge medarbejdere ser kun ud til at blive mere intens de kommende år. En stram udlændingepolitik gennem de sidste ti år har gjort det svært – i mange tilfælde umuligt – at tiltrække og fastholde udenlandsk arbejdskraft.

Alle fremskrivninger viser også, at der bliver flere ældre og færre unge på arbejdsmarkedet. Den cocktail er en potentiel bombe under velfærdssystemet, fordi det danske husholdningsregnskab ikke går op. Vi har derfor som samfund endnu mere brug for et stærkt erhvervsliv, når velfærdsmillionerne bliver spenderet af en ny regering uden de store visioner for erhvervslivet.

Unge ønsker at bidrage

Unge er kløgtige nok til at kunne regne ud, at en planet i forfald ikke kan opvejes af mange nuller på bankbogen. Deres holdninger og ønske om at skabe en bedre verden er ægte, og de ser igennem små og ligegyldige tiltag, som ikke batter.

FSC-certificeret printerpapir er udmærket, men det er ikke nok til at tiltrække engagerede unge. De forventer mere. Og den gode nyhed for de ledere, der forstår dette er, at den kommende generation vil arbejde langt mere for mindre, hvis sagen er værd at kæmpe for. De vil have et arbejde, der giver mening. De vil være med til at løse de gigantiske, klimamæssige udfordringer, vi står overfor.

Hvis man som leder vil have en succesfuld virksomhed, der også tjener penge om ti år, er man nødt til at forstå værdien af unge medarbejdere, der er engageret i at løse verdens udfordringer. Til gengæld har vi så en opgave i at lære dem, hvordan man løser verdens problemer og samtidig tjener penge.

Når aktivisme er vigtigere end bundlinjen

Hvis man skal forstå, hvad unge betragter som en attraktiv arbejdsplads, kan vi for eksempel tage et kig på Too Good To Go. En ung virksomhed med formålet at bekæmpe madspild. De har globalt set et kæmpe økonomisk potentiale, fordi de bygger på en ide om at kunne tjene penge på, at andre virksomheder sælger de varer, der ellers ville ende i containeren.

Jeg talte for nyligt med landechefen for virksomheden i forbindelse med podcasten Bæredygtig Business. Og jeg blev overrasket over, hvor lidt fokus han havde på det økonomiske potentiale. Han er drevet af et ønske om at bekæmpe madspild i hele verden i langt højere grad end ønsket om at tjene penge. Og det er netop den form for virksomheder, der direkte bidrager til at løse klimaproblemerne, der vil løbe med de dygtigste medarbejdere fremover. De får stakke af uopfordrede ansøgninger fra unge, der vil arbejde for dem – gratis endda. Simpelthen fordi de giver en mulighed for at være med til at løse de problemer, der er så presserende og meget tæt på de unges liv og hverdag.

Vær en del af løsningen

Naturligvis kan alle virksomheder ikke bygge direkte på et klimaaktivistisk værdigrundlag. Men alle virksomheder må og skal omstille deres forretning til at være en del af løsningen. Her er tale om en kæmpe omstilling, der ikke kommer ved at skifte firmafrugten ud med Fairtrade-bananer.

Der skal mere kradsbørstige metoder i brug. Vi står foran en omstilling, der ligesom enhver anden organisationsforandring kræver investeringer og topledernes fokus og engagement.

Prøv at se på det med en 22-årigs øjne: Hvis du har været til jobsamtale hos en virksomhed, der tjener en million kroner om året på at hive brændstof op af jorden, og hos en anden virksomhed, der tjener en million kroner på at bekæmpe madspild, hvem håber du så mest ringer med et jobtilbud?

De to virksomheder er lige meget værd. Men den ene bidrager til løsningen, den anden modarbejder den. Visionære virksomheder er dem, der forstår, at der er ting, man ikke kan måle. De forstår, at der skal investeres lige nu og her for at sikre, at man som virksomhed også har arbejdskraft til at vækste i fremtiden.

Der er mange argumenter for at tage den bæredygtige dagsorden til sig. Nogle har med kloden at gøre, men endnu flere har med din bundlinje at gøre.